DSC 0451 10.12.15 Det var en veloplagt Jens Gaardbo, som for tiden er oplæser nyhederne på TV2 og ellers medvirker i ”Spørg Charlie” hos Michael Meyerheim. Korte glimt fra barndomsbyen Frederikshavn, glimt fra otte år i DR, senere syv år med eget rådgivningsfirma og så nu 14 år på TV2s nyheder. Med et gennemgående motto: ”Alt fremskridt er noget lort”  fik vi en forkølet TV2-Jens for fuld udblæsning i en særdeles veloplagt stil. Et skoleridt ud i lærdom om, hvem der bestemte hvad – hvem der var de kloge i Danmark, og hvem snyder hvem.  En opdragelse på DRs regionale radiostationer i Ålborg, Århus, Vejle og da også Næstved har givet Jens en rigtig god journalistisk ballast, som han har udfoldet med kolleger som Ulla Terkelsen, Karen Thisted og fra at have været med på 3 nyhedsudsendelser i døgnet og op til nu 10 stykker, så har det været i en rivende udvikling. Hæsblæsende fik vi masser af underholdende information fra manden, der også kort var informationsansvarlig hos medicinalfirmaet Lundbeck. Vi fik hemmeligheden om TV2-nyhedernes succes. Som nyhedschef gav Gaardbo sig til at undersøge seernes reaktioner efter at have lavet om på scenografi, lyssætning, værtstræning, præsentation og grafik. Og enstemmige svar fra seerne var ganske simple: tidspunktet passede bedst. Altså ikke en stor hemmelighed, men alligevel en åbenbaring for TV2-medarbejderne. Tidspunktet passede seerne rigtig godt, og al andet var næsten ligegyldigt. Vi fik et kvik-kursus i service – den service, som såvel radio- som tv-stationer og alle andre virksomheder bør give deres kunder. Det er netop service, vi kunder påskønner og ønsker at få. Konsulent Gaardbo var i undervisningshjørnet – og ordene væltede frem i skøn forening. Den mand er farlig. Ikke bare er han jyde – men også en fantastisk iscenesætter og sælger af den vare, han har. Nu er det nyheder på TV2, men hvem ved? Pludselig er han måske ansat på DR. Det kunne være dejligt med endnu en dygtig journalist i en tid, hvor netop journalister ifølge meningsmålinger viser sig at være meget lidt troværdige. Det var underholdende, det var med et fagligt indhold – i en meget flot servering.  En mindeværdig eftermiddag. Med godt indhold.
 
Foto: Per Tidgen – tekst: ørs-