9.10.2014
Det var en virkelig sprælsk advokat, som stod på podiet for på rigtig menneskelig vis at forklare os om arv. Den arv, som mange i salen ønsker at efterlade til helt specielle personer. Advokat Thèrese Kemp havde ikke alene ordet i sin magt, men hun kom også med rigtig forståelige eksempler på, at det er meget vigtigt at have skrevet et testamente, hvis man ønsker at arven ikke falder i forkerte lommer. Alt for mange har oplevet, at arv er et problem – specielt de efterladte, når advokaterne først træder ind og skal udrede komplicerede familieforhold i forbindelse med arv. Arv er meget vigtigt i den aldersgruppe, som den skare at tilhørere, i salen er. Vi har alle sammen brug for et godt råd fra en advokat – og det fik vi. En virkelig dygtig advokat forklarede os om fælderne ved arv – rigtig dårlige eksempler – eller rettelig rigtig gode eksempler på, når det går galt. Stribevis af sjove historier blev udfoldet til vores ører, og man skulle være meget påpasselig for at følge med i rækken af skrækeksemplerne, der kom som en perlerække fra Thèrese Kemp. Efter en solid gennemgang var der mulighed for enkeltpersoner til at blive orienteret om forhold, som bedst kunne tales igennem på tomandshånd. Det var en eftermiddag, hvor mange penge kom til at forstå, hvor de skulle lande, når man falder bort. Som advokaten sagde: De fleste møder op, og siger: ”Hvis jeg dør” – det hedder det ikke - derimod ”Når jeg dør”. Lærerigt for de fremmødte.
Tekst og foto: ørs-