30.5.2013
Det var noget af en umulig opgave at skulle skildre sit liv i DR gennem 50 år på en time. Fint, at Jørgen kom til tiden for at forsøge at klare opgaven, men han nåede aldrig ind til tv-delen af livet i DR. Det var et lys over en forunderlig karriere, der begyndte med et klagebrev til det nystartede P3 i januar 1963. De ansatte på musikradioen anede intet om pop, og her kunne Jørgen Mylius hjælpe de stakkels programmedarbejdere, der havde jazzbaggrund. Jørgen blev bedt om at producere den TOP 20, som skulle blive elsket og forkætret. Siden 29. januar 1963 har Mylius været i æteren og ved et storslået jubilæumsarrangement blev han fejret i januar i år.
I 1963 bestemte et pladekonsilium, hvad der skulle indkøbes og sendes retur til pladeselskaberne. Beatles er nok det bedste eksempel på en retur-sag, for Beatles første lp blev returneret trods den lyshårede skoleelev bad om at få den indkøbt. Men nej – Jørgen fik besked om, at ”man” skam havde lyttet til hele lp’en – og det hele lød jo ens, så derfor kunne han jo bare spille den ene singleplade med Beatles, som diskoteket allerede havde indkøbt. Mærkværdigheder og tilfældigheder rådede i Danmarks Radio, og der bør vel nok henvises til Jørgen’s bog Tak For al Musikken, hvis man vil have det hele med. Pedro Biker, Hemming Hartman-P. og Bent Schærff var tre jazzorientede programfolk, der skulle klare den musikalske del af musikradioen, som var politikernes og Danmarks Radios svar på det nedlagte Radio Mercur. Skuespilleren Ebbe Langberg var sat på som fast mand til at spille plader for teenagerne – men han havde meget film- og teaterarbejde, så han meldte afbud, og lille Jørgen blev sat til at vikariere. Det blev til et årelangt vikariat, for Danmarks filmidol nr. 1 kom aldrig tilbage til jobbet. Radiohuset var center for musikken ud til folket. Fra koncertsalen eller fra grammofonerne. Kun langsomt blev popmusikken nødtvungent accepteret af ledelsen – og flere programmedarbejdere med musikalsk interessere eller uddannelse blev ansat. Studentermedhjælperen Hans Jørgen Skov, som kom fra Nordborg på Als og hjalp med til at holde orden i RH, blev pludselig sat foran en mikrofon for at bestyre teenagernes lytteønsker. Han steg langsomt men sikkert i graderne og endte med at blive radiodirektør, og mange episoder undervejs til den post huskes tydeligt af kollegaen Mylius, der i de senere år har fået sit ”de” tilbage i efternavnet som korrekt står på hans dåbsattest. En underholdende time med ren tale – og ingen musikalske indslag, for så havde vi tilhørere siddet der endnu. Det blev til en opfordring fra formanden og hele forsamlingen om at komme igen for at fortælle videre om de 50 år i DR – og flere kunne ikke vente, så de sikrede sig en af Jørgens bøger, som han behændigt nok havde medtaget. En rigtig menneskelig eftermiddag – uden musik. Vi kan høre J de M næsten hver dag på P5 – og en gang om ugen på P4…
ørs-