Jesper Klein, multimanden, der understreger, at han sådan set heller ikke er skuespiller, lagde den stopfyldte sal ned, da han torsdag den 20. maj fungerede som rosinen i pølseenden efter en flot sæson.
Seniorerne morede sig grundigt under hans mere end en time lange "prædiken", som jeg lagde op til ved at fungere som kordegn i den fordums så hellige, herlige Klærkesal.
Via de 25.000 døde smågrise om dagen, som TVA på "venstreorienteret vis" bragte frem i lyset, overgav jeg ordene til den gamle røde lejesvend, som Erhard Jakobsen og før ham, Bernhard Baunsgaard, nærmest slog sig op på at hade og afsky.
Det var åbenbart gensidigt, men i hr. Kleins version noget mere afbalanceret og begavet.
Det blev en festlig gennemgang af et liv på kanten, hvor succes på succes nærmest forfulgte ham.
Lidt bittersødt ind imellem. Som da han mindedes, hvordan han efter at være blevet ejer af en stor villa stillede lokaler gratis til rådighed for produktionsholdet, der osse blev vel beværtet uden beregning.
Da han for nogen tid siden henvendte sig til DR, fordi der var en af de gamle udsendelser han gerne ville have en kopi af, fik han at vide, at det sagtens kunne lade sig gøre. Hvis han da ellers lige ville slippe 15.000 kroner.
Det var i 1965, den lange rødhårede Jesper blev fundet af B&U-folkene og først muntrede sig og de fleste andre i radioen og siden i TV.
Nu er han en nydelig ældre herre. En rolle, han i mange år med held har gjort til en livsstil, tør man mene.
Måske lidt skrøbelig. Men hovedet, det er godt.
Johs.
Klubben hvor man mødes