Det var en rolig og fin juleafslutning, der samtidig var årets sidste møde i Seniorklubben, hvor der var rigtig mange fremmødte. Bestyrelsen bød på julegløgg og varme æbleskiver, som blev uddelt med rund hånd. Gløgg med mandler og rosiner blev drukket, og de meget tørstige kunne også få kaffe eller øl.
Juletræet var blevet borte – hvor vides ikke, men vi fik meget fin musikalsk underholdning fra et ægtepar, der virkelig havde greb om sangene. Erik Juul Andersen, der 50 gange om året spiller til kursisternes morgensang på Metalskolen, sad ved flyglet og spillede, mens vi alle sang i vilden sky. Rigtig god hjælp havde vi af pianistens egen kone, som han havde medbragt. Hun sang for, og alle vi andre fulgte med. Det var mange gode kendte sange, som var udvalgt. Selvfølgelig nogle om jul, men ellers Bobby Darins En Enkelt Sang Om Frihed, som Eddie Skoller gjorde kendt i Danmark: Fællessangen greb os alle sammen – og hyggeligt. Bestemt. Vi fik Halfdan Rasmussens Noget Om Helte og Det Var En Lørdag Aften med ny tekst af PH. Glade Jul, Barndommens Land fra Povl Dissing og da også Jeg Så Julemanden Kysse Mor.
Fint og festligt med pianistens hustru Kirsten Juul Andersen som toneangivende sangerinde. Vi kom i rigtig julestemning og kan takke bestyrelsen for et fint arrangement.
God jul – og godt nytår.
Tekst og foto: ørs-