lfest2227.10.22
Det blev en herlig eftermiddag med øl-festen, som bestyrelsen virkelig havde lagt sig i selen for at blive flot gennemført. Et rigtig dejligt frokostbord var dækket op foran scenen, hvor supermusikeren, instrumentalisten på både spansk og elektrisk guitar samt klaviaturinstrumenter, Jens Bahnsen demonstrerede, at han faktisk kunne alle genrer inden for populærmusikken. Maden kom fragtet ind, og fade med skinke køller – eisbein – flødekartofler, almindelige pølser, brød af forskellig slags, sauerkraut og mere til var årsag til, at ingen af de mange deltagere kunne få sultne hjem. Kaffe og kage lagde den sidste bund i maven.

Og dansen gik til schlagere og dansktophits fra en tid, hvor deltagerne lyttede til iørefaldende musik. Problem med herrerne er der dog altid. Kun få mænd rejste sig for at danse, og flere af de udklædte bestyrelsesmedlemmer swingede så damerne en ekstra gang. Flere kunne godt have rørt sig på dansegulvet, da musikken var i topklasse. Seniorklubbens ældre mænd er ganske generte. Alligevel blev det en rigtig god eftermiddag med flot musik fra Jens Bahnsen og et ganske godt engagement fra bestyrelsens side.

Tekst og foto: ørs-
Se mange flere billeder fra festen her