9. juni 2016
Der var jordbærlagkage i høj kvalitet til ganen – og New Orleans jazz til ørerne. Det var så ikke et almindeligt orkester, men en 6-mandsband med musikere fra flere steder i Jylland og et par stykker fra Fåborg. Bag den akustiske bas stod en tidligere DR-medarbejder, som i tiderne med Radiorådet var med til at gøre livet en smule mere besværligt for direktionen og specielt Provinschefen Gerhard Nielsen. Bassisten var såmænd Flemming Seiersen, der var tillidsmand i DR og medarbejderrepræsentant i Radiorådet. Vi fik i orkesterpausen Flemming Seiersens egen version om livet i DR og specielt i Provinsafdelingen koncentreret om årene 1978 til 1980. Historier om navngivne medarbejdere og chefer oplevelser med trussel om fyringer og udsendelsesstop. Ikke et specielt kønt billede af DR, som den gang hed Danmarks Radio – og i årene, hvor Provinsafdelingen var en helt speciel faktor i udviklingen. Der var også lidt om De Røde Lejesvende og Radiorådet som sandkasse for kommende politikere. Kedeligt var det ikke. Festligt og farverigt fortalt af en tillidsmand med stort T, som har fået sig et godt liv efter dagene i DR. Med orkestret Royal Garden Blues Band er der liv i kludene med glad musik fra New Orleans. En rigtig god eftermiddag med fyldt med herlig musik fra før verden gik af lave.

Foto & tekst: ørs-