6. dec 2012
Der var lagt op til julehygge med levende pianist ved pianoet og udskænkning af gløgg med tilhørende æbleskiver og småkager af den julede slags. Med start kl. 15 var der rigelig tid til få udleveret billetter for dem, der har sikret sig billet til vores teaterarrangement med musicalen Love Never Dies, som en stor del af seniorerne skal opleve den 16. januar i Det Ny Teater.
Iført julerød kjole dukkede så sangerinden Grethe Mogensen op med pianisten Steen Holkenov som akkompagnatør klokken fire. Så kom der gang i fællessangen med Gå Med i Lunden og masser af kære gamle sange, som vi alle husker fra den tid, hvor Radiohuset stadig var et radiohus. Nostalgien var herlig og medrivende – og Grethe Mogensen var virkelig sprudlende her i den gamle kirkesal. Hun kan sit kram og dejligt var det, at vi alle kunne være med til arrangementet, som bestyrelsen havde sat sammen med vanlig omhu. Godter på bordene, gran og klementiner … og for dem, der ønskede sig en øl. En rigtig dejlig eftermiddag med musikalsk underholdning i topklasse.
Ørs-