naver26.10.17
Det var dog et usædvanligt hyggeligt møde for seniorklubben, som var på besøg i naverhulen i Helsingør. Oprindelig var navere vandrende håndværkersvende, der drog ud i verden og tog arbejde rundt omkring mindre end et halvt år samme sted. Håndværkerne var udlærte og levede fra hånden til munden, når de først var kommet ud. Vi fik det hele fortalt af Torsten Agger, der nu er 83, og en fantastisk levende fortæller. Historierne om navnerne fra den tidligere murer strøg af sted, mens vi sad bænket i naverhulens største lokale. Det var virkelig underholdende og det var sjovt at høre alle de fantastiske fortællinger om disse navers livsførelse i de gode gamle dage. Vi var i Skandinaviens eneste rigtige naverhuler med masser af minder på væggene, og næste år er der 100 års jubilæum. Der var i sin tid 450.000 rejsende håndværkere i Europa, og bedst at alt var, at de havde nogenlunde gode forhold på herberger. I Helsingør har naverkulturen været holdt i hævd med et fint klubhus. Der drikkes mange bajere – det var ingen hemmelighed, og ”svimmelhedsrummet” var ofte anvendte til gæster eller medlemmer. Rummet var ofte anvendt af operasangeren Ove Verner Hansen, der ikke nænnede at sælge øl. Han drak det helst selv, da han havde et værtshus i Helsingør. Der var mange skrøner at høre fra Torsten Agger, og det blev endnu bedre, da Jarl greb harmonikaen og gav os særdeles underholdende viser og sange fra navernes egen sangbog. Han gjorde det sammen med Torsten, og de to gæve gutter bør da gæste vores eget møde en dag på Nørrebro. Det bør ikke være et farvel og tak – men på gensyn. Og maden var flot højt smørrebrød med første øl gratis og de følgende til bare kr. 10 pr. stk. Det var en rigtig god dag for de 35 deltagere.
Tekst og foto: ørs-

Koebke212.10.17
I år løb han med den fornemme udmærkelse: H.C.Andersen Prisen 2017 - og sidste år fik han prisen KLODSHANS. Begge fornemme priser til dagens gæst Kasper Købke. En virkelig dygtig tegner, der på et tidspunkt var ansat i DR Produktion, men så måtte videre ud i livet for at tegne. Talentet er nedarvet fra guldaldermaleren Christen Købke, som er en af de fineste danske malere. Kasper Købke styrke er at tegne fotorealistiske vægtegninger, som flere butikker og caféer er prydet med. Men han elsker at gøre noget særligt, og derfor gik han i gang med at lære os alle at tegne. Vi skulle tegne en havfrue, og det lykkedes ikke lige godt for alle. Måske kunne nogle af klubbens medlemmer genkende vor gæst, for han har været model i adskillige reklamefilm.

Vores gæst fortalte om sig selv, sine tegninger og de 5.000 timer, der blev brugt til H.C.Andersen-bogen, der er højt berømmet. Dagens kunstnerven kunne sprudlende fortælle om den kreative proces. Det fik vi fortalt helt ned i detaljen,der var intet, som skulle overlades til fantasien. Flot bog, flotte priser og sprudlende fortæller.

Tekst og foto: ørs-

inge14. sept 2017
DR-seniorklub bød velkommen til Inge Fjordside, som udover at være uddannet sygeplejerske har et hav af lederuddannelser. Inge er direktør for et bosted i Helsingør med ca. 60 psykisk syge og tidligere har hun været forstander for E-huset i de gamles by. Derudover arbejder hun som frivillig på Halmtorvet i fixerum, hvor hun hjælper stofmisbrugere.
Inge fortæller en historie fra E-huset i de gamles by om personen Rosa, der bor i egen bolig, som var meget uhumsk og det var et skrækkeligt syn der mødte dem. Rosa ønskede ikke at komme på plejehjem. Rosa havde startet sit liv på børnehjem i starten af 1900-tallet og hun giftede sig for at komme ud af systemet. Hun levede dagligt med tæsk og først i en alder af 60 år mødte hun sit livs kærlighed. Elmo fik en lysekrone i hovedet og døde. Rosa fik lov at forblive som den hun var, 4 personer ryddede op efter hende i hendes lejlighed. 156 sorte sække var fyldte af alle hendes ting.
Rosa kom hjem til et pænt hjem, men efter et halvt år var det groet til igen. Derefter lykkedes det at få Rosa på plejehjem. Rosa kom til at bo dør om dør med Axel en skøn skæv mand, som var alkoholiker. Axel købte en dåse boller i karry, som han kogte i en elkedel. Det gik naturligvis helt galt og elkedlen blev fjernet. Alkoholikere er den farligste form for misbrug.
Rigtigt godt foredrag og synd for alle dem, som snød sig for ikke at høre dette. Vi har stor respekt for de personer, som bruger en masse energi til at klare komplicerede situationer og skæbner.

foto Svend-Erik
tekst June

DSC0262828.9.17
Side By Side hed de optrædende ved torsdagens samling af seniorklubmedlemmer. Det var en duo med ægteparret Kirsten og Erik Juel Andersen- hun som fortræffelig vokalist og han med det medbragte elektroniske orgel, som han var særdeles god til at betjene. Endvidere medbragte de nyeste udgave af Arbejdersangbogen, der virkelig indeholder sange til enhver lejlighed. Sangbogen var omdelt til os, og selvom vi var færre end normalt, så blev den en rigtig fin eftermiddag, hvor vi alle fulgte med vore stemmer til sangene. Kirsten sang i mikrofon, og vi andre var det store kor, der fulgte pænt med. Erik er bagmand for det store værk af en arbejdersangbog, hvor han har sørget for noderne, så alle kan være med. Udvalget var vore medlemmernes egne ønsker - og så nogle af de bedste nordiske sange fra Cornelis til ABBAs mere ukendte værker. Fra Et rødt flag, der smælder til En enkel sang om frihed (Skoller og Bobby Darin) og sluttelig Det var en lørdag aften og Lærkereden. Særdeles hyggeligt med sange, der har stort indhold og betydning - og fremført af et sympatisk og dygtigt ægtepar.

Tekst og foto: ørs- 

Anders Riis Hansen7.9.17 
I 2009 havde dokumentarfilmen Blekingegadebanden premiere. Flere års research var gået forud. Instruktør på filmen er Anders Riis-Hansen, som var eftermiddagens gæst, og han var en særdeles spændende fortæller. Det var en krimi om et krimidrama, som vi som tre filmuddrag af. Vi fik fortællingerne om tilblivelsen af en dokumentar. Det var et virkeligt drama, som Anders var igennem, da han forberedte sig til at producere filmen. En af hovedmændene i banden, var Bo Weyman, som Anders fik til at fortælle den ægte historie. Han fik ham til at sidde foran kamera og oprulle hele den spændende tilværelse, som bandens medlemmer levede. Ikke kun på kanten af loven, men med overtrædelse efter overtrædelse. Røverier på stribe, våbentræning i Mellemøsten, røveripenge af penge til PFLP. Forbindelse til en af verdens største forbrydere, Sjakalen, som Anders Riis-Hansen formåede at lave et interview med i et parisisk fængsel. Der var mange anekdoter i skabelsen af denne dokumentarfilm, som allerede i 2009 blev vist på DRTV. Og som året efter fik filmen en Bodil som bedste dokumentar. Anders har en stor del af sin medieopdragelse fra DR – bl.a. som bestemmende redaktør for programmerne i chefredaktionen på TV i hele to perioder, og i dag er han filmkonsulent i Det Danske Filminstitut med dokumentar som speciale. Men han kommer nok tilbage som producent af en dokumentar igen – eller tilbage til DR, hvis han tilbydes nogle gode muligheder. En rigtig spændende eftermiddag med en dygtig filmmand.
 
Tekst og foto: ørs-