DSC0262828.9.17
Side By Side hed de optrædende ved torsdagens samling af seniorklubmedlemmer. Det var en duo med ægteparret Kirsten og Erik Juel Andersen- hun som fortræffelig vokalist og han med det medbragte elektroniske orgel, som han var særdeles god til at betjene. Endvidere medbragte de nyeste udgave af Arbejdersangbogen, der virkelig indeholder sange til enhver lejlighed. Sangbogen var omdelt til os, og selvom vi var færre end normalt, så blev den en rigtig fin eftermiddag, hvor vi alle fulgte med vore stemmer til sangene. Kirsten sang i mikrofon, og vi andre var det store kor, der fulgte pænt med. Erik er bagmand for det store værk af en arbejdersangbog, hvor han har sørget for noderne, så alle kan være med. Udvalget var vore medlemmernes egne ønsker - og så nogle af de bedste nordiske sange fra Cornelis til ABBAs mere ukendte værker. Fra Et rødt flag, der smælder til En enkel sang om frihed (Skoller og Bobby Darin) og sluttelig Det var en lørdag aften og Lærkereden. Særdeles hyggeligt med sange, der har stort indhold og betydning - og fremført af et sympatisk og dygtigt ægtepar.

Tekst og foto: ørs- 

inge14. sept 2017
DR-seniorklub bød velkommen til Inge Fjordside, som udover at være uddannet sygeplejerske har et hav af lederuddannelser. Inge er direktør for et bosted i Helsingør med ca. 60 psykisk syge og tidligere har hun været forstander for E-huset i de gamles by. Derudover arbejder hun som frivillig på Halmtorvet i fixerum, hvor hun hjælper stofmisbrugere.
Inge fortæller en historie fra E-huset i de gamles by om personen Rosa, der bor i egen bolig, som var meget uhumsk og det var et skrækkeligt syn der mødte dem. Rosa ønskede ikke at komme på plejehjem. Rosa havde startet sit liv på børnehjem i starten af 1900-tallet og hun giftede sig for at komme ud af systemet. Hun levede dagligt med tæsk og først i en alder af 60 år mødte hun sit livs kærlighed. Elmo fik en lysekrone i hovedet og døde. Rosa fik lov at forblive som den hun var, 4 personer ryddede op efter hende i hendes lejlighed. 156 sorte sække var fyldte af alle hendes ting.
Rosa kom hjem til et pænt hjem, men efter et halvt år var det groet til igen. Derefter lykkedes det at få Rosa på plejehjem. Rosa kom til at bo dør om dør med Axel en skøn skæv mand, som var alkoholiker. Axel købte en dåse boller i karry, som han kogte i en elkedel. Det gik naturligvis helt galt og elkedlen blev fjernet. Alkoholikere er den farligste form for misbrug.
Rigtigt godt foredrag og synd for alle dem, som snød sig for ikke at høre dette. Vi har stor respekt for de personer, som bruger en masse energi til at klare komplicerede situationer og skæbner.

foto Svend-Erik
tekst June

 Flakfort31.08.17

Der var hele 60 personer på turen til Flakfortet, hvor vi fik en rolig sejltur fra Nyhavn 71 og frem mod den kunstige ø kun få kilometer fra Københavns centrum. En kunstig ø opført fra 1910 og fire år frem af sand hentet nord for Helsingør. Et mystisk sted, som tidligere var et led i forsvaret af København, og som i dag ejes af en svensk millionær. Altså skulle vi sejle til en svensk ø med dansk flag. Stille og roligt nåede vi frem til fortet, hvor to særdeles oplagte rundvisere ledsagede os rundt i terrænet, som ikke just var for dårligt gående. Vi fik historierne om tyskernes besættelse den 9. april 1940, hvor der ikke blev løsnet et eneste skud fra kanonerne, fordi der var vagtskifte netop i de kritiske timer. Vi fik et indblik i en ret omfattende renovering af mandskabsrum, foredragslokaler og selv en brudesuite, når der skal holdes bryllup. Efter den raske gåtur over stok og sten samt op og ned ad stejle trapper nåede vi frem til restauranten, hvor der var dækket op til næsten 300 personer. Vi var således ikke alene på Flakfortet, og da vi skulle bevæge os til det store tag-selv-bord, så var der hurtigt kødannelser. Veltillavet mad. Sild, fiskefilet, rejer, æg, varm leverpostej samt mørbradbøffer sluttende med diverse oste og kage var rigtig dejligt. Sjældent har vi oplevet så veltillavet mad og med så lang en kø, der alligevel hurtigt blev afviklet. Det var en ganske dejlig dag, og regnen holdt sig i skyerne. I al fald til vi kom tilbage til Nyhavn. Fin dag, fin sejlads og ikke mindst rigtig dejlig frokost.

Tekst og billede: ørs-

Anders Riis Hansen7.9.17 
I 2009 havde dokumentarfilmen Blekingegadebanden premiere. Flere års research var gået forud. Instruktør på filmen er Anders Riis-Hansen, som var eftermiddagens gæst, og han var en særdeles spændende fortæller. Det var en krimi om et krimidrama, som vi som tre filmuddrag af. Vi fik fortællingerne om tilblivelsen af en dokumentar. Det var et virkeligt drama, som Anders var igennem, da han forberedte sig til at producere filmen. En af hovedmændene i banden, var Bo Weyman, som Anders fik til at fortælle den ægte historie. Han fik ham til at sidde foran kamera og oprulle hele den spændende tilværelse, som bandens medlemmer levede. Ikke kun på kanten af loven, men med overtrædelse efter overtrædelse. Røverier på stribe, våbentræning i Mellemøsten, røveripenge af penge til PFLP. Forbindelse til en af verdens største forbrydere, Sjakalen, som Anders Riis-Hansen formåede at lave et interview med i et parisisk fængsel. Der var mange anekdoter i skabelsen af denne dokumentarfilm, som allerede i 2009 blev vist på DRTV. Og som året efter fik filmen en Bodil som bedste dokumentar. Anders har en stor del af sin medieopdragelse fra DR – bl.a. som bestemmende redaktør for programmerne i chefredaktionen på TV i hele to perioder, og i dag er han filmkonsulent i Det Danske Filminstitut med dokumentar som speciale. Men han kommer nok tilbage som producent af en dokumentar igen – eller tilbage til DR, hvis han tilbydes nogle gode muligheder. En rigtig spændende eftermiddag med en dygtig filmmand.
 
Tekst og foto: ørs-
 

Lington24.8.17
Det var herligt at få rigtig god gammeldags jazz- og underholdningsmusik med John Lington som foredragsholder. Søn af den navnkundige Otto med samme efternavn, der i de gode gamle dage var kapelmester i Glassalen i Tivoli, hos Otto Leisner i tv, i de forskellige koncertsteder i Tivoli og endda med Leo Mathiesen flere gange godt nok tilbage i den tid, hvor rigtige grammofonplader kørte 78 omdrejninger i minuttet. Herligt at få oprullet en fantastisk karriere, som Otto Lington havde over alt i Danmark og endda flere steder i udlandet. Er man gammel nok kan man også huske middagskoncerterne, hvor Otto swingende med pænt stort orkester. Alt fortalt af sønnen, der selv er musikalsk nok til at blæse en prober tenorsax i eksempelvis Slowboat To China. Iført mørkt tøj som man jo gjorde en gang – og med en samling gentlemen bag instrumenterne og endda med tillæg af en glimrende sangerinde ved navn Lisbeth Sørensen fik vi rigtig god musik, og endda en ørehænger som Uh Jeg Ville Ønske Jeg Var Dig – melodien skrevet af Otto Lington. Det var virkelig en tur ned af memory lane, som åbenbart var svær at afslutte, for det blev mere end 90 minutter i de gode selskab. Store navne som Mills Bros gæstede Danmark og havde Otto Lington som kapelmester. Victor Borge havde æren af at gøre nar af Otto, og sønnen fortalte lystigt alle de gode musikerhistorier afvekslende med Michael Larsen på klaver, Helge Søndergård på bas, Kaj Hangaard ved trommerne, Lisbeth som nævnt den glimrende sangerinde og så kapelmester John på sax. Fantastisk underholdende eftermiddag.

Tekst og foto: ørs-