DSC 061423.04.12 
Det var til indledning med et glas vin fra den forkerte side af grænsen i Sydtyskland. Vi var indbudt til Sydtysk eftermiddag, og så var indgangsglasset med den herlige forfriskende hvidvin fra Alsace – fra den forkerte side af Rhinen. Det var dog en fejltagelse af de bedre og vi takker. Ellers var det med hvidvin, tysk øl og endda en snaps til salat, asparges, tysk røget skinke og forskellige oste med friskbagt brød – og ikke mindst store kringler til at skabe den tyske stemning. Fra højttalerne lød alpemusik og den type, som Holger Fællessanger en gang var foregangsmand for at levere med dansk tekst som ”Hvem Skal Nu Betale, Hvem Har Råd Til Mer’”. Vi var da også i Hansi Hinterseer’s tyrolerafdeling, men vi manglede tjenerne med tyrolerbukser. Det havde været helt vidunderligt med bestyrelsens piger og drenge iført lederhosen, men således skulle det altså ikke være. Med lad det være et forslag til en anden god gang. Et fint arrangement med rigtig god stemning. Og til kaffen var der apfelstrudelen. Så vi kunne forlade arrangementet med glade miner.

Foto: pet – Tekst: ørs-

tove ditlevsen16.10.15
Dagens foredragsholder Jeanette Ulrikkeholm gav os en meget fin fortælling om det tragiske liv, som digteren Tove Ditlevsen gennemlevede. Barndommen på Vesterbro i en toværelses lejlighed med den tre år ældre bror samt far og mor, som ikke havde mange penge til overs. Den manglende kærlighed fra moderen satte sig dybe spor i den lille pige, der allerede kunne læse og skrive, da hun begyndte i første klasse. Det var ikke velset hos lærerne. Vi hørte mest om modgangen, og meget lidt om succeser. Forældrene ønskede at få hende ud af skolen hurtigst muligt, ud at tjene og derefter at finde en ædruelig håndværker til ægtemand. Den manglende anerkendelse – det af blive elsket af moderen – og at børn får man ved et uheld, var, hvad Tove oplevede som barn.  Alt, hvad Tove Ditlevsen skrev, var selvbiografisk – og hendes flugt fra hjemmet var aldeles interessant at lytte til. Ægteskaberne på stribe med Viggo Møller, Ebbe Munk, Carl T. Ryberg og sidst Victor Andreasen. Det var dramatiske episoder, som Tove Ditlevsen gennemlevede, og hun har beskrevet det indgående i den omfattede produktion af bøger fra hendes hånd. Vi fik et rigtig godt indblik i Toves liv – hendes forfatterskab og ikke mindst en sørgelig afslutning med selvmordet i 1976. Hun blev kun 58 år – og hendes lyrik og romaner er stadig værd at læse. Jeanette Ulrikkeholm gav os prøver på lyrik fra Tove med Lasse Helners melodier, så sangerinde er vores foredragsholder da også. En rigtig god eftermiddag med et dybdegående indblik i Tove Ditlevsens liv.

Foto: Per Tidgen  - Tekst: ørs-   

DSC 054025.03.2015
Der var lagkager med flag og fuldt hus i klærkesalen, hvor Pernille Gardboe gav os et flot indblik i DR planerne for dagene. Fødselsdagen markeres både i Radio og TV i 10 dage spækket med glade gensyn og nostalgi. DR fejrer ikke sig selv men licensbetalerne var budskabet fra Pernille.

Vi fik smagsprøver på fødselsdags programmerne og det ser meget spændende ud. Pernille lovede  også at huskeIMG 2291 huset på at der findes en seniorklub, som man kunne invitere i forbindelse med fødselsdags arrangementer.

Det blev en rigtig fin dag i klubben.

Tekst: Bent Erik  Foto: Per Tidgen & Svend Erik Lykke Mose

9. 04.2015
SilverbandDet blev en swingende eftermiddag med Silver Big Band som toneangivende indslag. Vi fik genoplivet swingtiden med Count Basie, Duke Ellington, Glenn Miller og andre mestre fra den gang musikken var noget man kunne opleve live på restauranter over alt. Netop Silver Big Band var klar med dansevenlig og glad musik, som et festligt indslag ved dagens møde, hvor andre end Seniorklubbens medlemmer var indbudt. Det blev til dans på gulvet foran orkestret. En del nye numre (ex. Bobby Darins Sway) var blev sat på repertoiret. Dog stadig i big band-arrangement. Siden 2004 har Silver Big Band spillet – og man skal være mere end 50 år for at blive medlem af orkestret – og derudover naturligvis også være god på sit instrument.  En rigtig hyggeligt forårsdag med swingende musik med en scene fyldt med orange-klædte musikere. Foto: Per Tidgen – tekst: ørs- 

I marts 2004 fik jeg en ide sammen med DR Produktion ledelse, at vi skulle følge en mindre gruppe politibetjente fra Københavns City afdeling, der for egen regning skulle på en teambuilding tur til indlandsisen i Grønland. 9 betjente og 4 familiemedlemmer, i alt 13 personer rejste af sted i marts 2004.
Hovedopgaven var at de skulle lære at klare sig på indlandsisen og med hundeslæde køre med 4 slæder og 72 hunde over indlandsisen til et center, hvor nogle kunne overnatte i en mindre hytte, andre skulle overnatte i telte på indlandsisen -  i 25 graders frost -  ved siden af centret som var samlingspunktet om aftenen inden vi gik til RO!! Det var en fantastisk oplevelse, hvor vi mest lagde vægt på dyrelivet, naturen, hundenes forfærdelige lugt. De pruttede os lige op i hovedet, når vi kørte på hundeslæden.
Vi lærte, hvordan vi skulle overleve, hvis noget gik galt på isen. Hvordan vi kunne redde hinanden, vi besøgte også et is- hotel, hvorom det siges, at hvis man lavede børn på hotellet, ville de blive særlig kønne. På Hotellet ville man sove i moskusokse skind, og der er ingen, der har frosset ved en overnatning.
Udover betjentene, som selv betalte for deres rejse, deltog nogle familiemedlemmer til betjentene, bl.a. en mor til en af de kvindelige betjente, som i øvrigt var præst i Danmark og hendes søster samt et midaldrende forældre par til en af de mandlige betjente - som i øvrigt skrev en afsluttende sang på rejsen som tak for deltagelsen.
Fotograf Anders Dylov og Produktionsleder Henrik V. Pedersen fra DR Produktion producerede opgaven i 2004, redigerede og færdiggjorde 2 programmer à 28 minutter, klar til udsendelse. De var programsat af DR- Chefredaktionen til udsendelse, men 2 dage før de skulle være sendt blev de taget af med den begrundelse, at DR havde fået besked på at Danmarks Kronprins skulle til Grønland på hundeslæderejse, og at DR ville dække denne rejse. På den baggrund blev programmerne taget af og aldrig vist på DR.

Henrik V. Pedersen