Poul Nulle4.4.17

Man måtte af og til knibe sig i armen – Var vi mon virkelig til en dansk tv-optagelse af Muppet Show med de to ældre herrer, der sidder på balkonen og uddeler velplacerede pointer. Her sad de så Poul Nesgaard og Nulle – én årgang 1952 og én årgang 1937 – der kunne meddele, at de ikke sås ret ofte, og derfor havde holdt et lille møde om onsdagen, for sådan at fornemme hinandens aura. Nulle, der hedder Elith Nykjær Jørgensen, og Poul sad nu der side om side. Nulle fortalte om tiden hos Nordisk Film med Henning Bahs som læremester med indspilningen af Cirkus Buster-filmen. Derefter jobbet i det gamle radiohus med lommen fyldt med taxabonner og rekvisitioner i den spæde start af en rekvisitafdeling - og stadig aftenjob med klarinetten i Nyhavns Kap Horn. Nulle levede om dagen med DR og som musiker om aftenen/natten. Poul stillede ham spørgsmålet; Hvad er det du kan? Og svarede selv: Ingen af os kan noget! Og så dog alligevel. Hvem har mon lavet en julekalender i 24 afsnit for 37 år siden, som rigtig mange stadig husker. Det var et underfundigt og herligt ping pong på scenen med de to, der det ene øjeblik postulerede, at livet var var forbi og lidt senere mente, at de slet ikke var færdige med af finde på. Jeg er vel den ældste her i salen pralede den nu 80-årige Nulle - uden at tænke på, hvilken forening, han var mødt op i. Flere mødedeltagere var selvfølgelig ældre. Og så til livet med B&U siden 1979 under Mogens Vemmers styre, der gav virkelig gode muligheder for udfoldelse i radio og tv. Mottoet i afdelingen var ifølge Poul: I skal turde at få ud til grænsen. Og det må man sandelig sige, at de begge gjorde. I de senere år har parret ikke set så meget til hinanden, og senest har vi oplevet Poul sammen med Anders Lund Madsen i en form for Næste Uges TV i DR2. Og det program blev lukket. Begge værter blev pludselig fyret i utide. Noget som Poul kun berørte let i denne forsamling. Han vil hellere fortælle om tiden under Vemmer i mere end tyve år og senere filmskolen som rektor. Jow-tak Poul har sat sig aftryk, og klarinetbetvingeren Nulle ligeså. Spas og pjank og ærlig levevis med tryghed og tillid var kerneord i den samtale, vi fik lov til at overhøre. Og tak for det. Det var mere end underholdende og svært at gengive med stemningsord. To Kryger-prismodtagere. Et førsteklasses par med DR som omdrejningspunkt. Tak for en fantastisk time i rigtig godt selskab.

Tekst og foto: ørs-

DSC 0319 2

30.3.17
Sikken en herlig eftermiddag. DR seniorklub havde besøg af tidligere politibetjent Ove Kryger Rasmussen, som underholdt med temaet "Strømeren som hippie". Ove Kryger er født på Vesterbro og kom i lære som klejnsmed og arbejdede derefter nogle år på B&W. I 1970 søgte Ove ind til politiet og blev i 1970 ansat på Station 4, som lå under Elmene på Amager.

Efter nogle år som almindelig politibetjent startede han som kriminalbetjent, som han var i to år. Derefter kom han ind i rejseafdelingen, hvor han indgik i et projekt "Huset" hvor han skulle finde hælere og andre kriminelle. Det var et forsøg som Københavns kommune lavede, og politiet var forbudt adgang. Ove er også med til at få forbindelse til anarkistgruppen, som holdt til på Christiania, hvor gruppen stjal våben fra hjemmeværnet.

Rejseholdet blev nedsat støttet af daværende justitsminister Thestrup og Ove tog rundt til danske provinsbyer klædt ud som hippie. Ove gik under dæknavnet Robert Hansen og blev indlogeret på hotel Weekend i Ålborg, og kom ind i de kriminelle grupper med hårde stoffer og narkotika og her mødte han personen Morten, som godkendte Robert som en god socialist. Endvidere måtte han også blive medlem af DKU. (Danmarks kommunistiske ungdom).

Derefter gik turen til USA hvor Ove blev uddannet til speciel agent. Formålet var at finde narkotika. Det var hård træning og 4 timers gymnastik hver dag og kun med fri om søndagen. Efter 3 uger var der eksamen og bestod man ikke, blev man sendt hjem. Ove bestod naturligvis Det var virkeligt et underholdende foredrag og Ove Kryger var en utrolig god og meget velforberedt fortæller. Han kunne have talt i timevis.

Foto Per Tidgen
Tekst June


DSC020332.3.17
Det var herlige Halfdan Rasmussen-rim, som vi fik præsenteret af en ægte tidligere-DR-duo. Parret Grethe-Sidsel Krogh og Poul Nielsen havde valgte en række dejlige sange fra den store danske visebog. Der er rigtig mange herlige sange, og en af de bedste forfattere er vel nok Halfdan, som virkelig havde ordene i sin magt. Vi kender alle hans viser, og er glade for at høre og genhøre dem. Først fik vi dog Gerda & Ulrik Neumanns kæmpesucces Den Lille Lyserøde Sang, som senere er blevet sunget af Ulrik sammen med sine børn Ulla & Mikael. Det er guf for ørerne at høre en sang fra 1940 igen, og de to aktører havde virkelig godt fat. Begge var de ansat ved koncertsalens korps af kontrollører under Grethe Dürings overherredømme, og de havde da også mange gode minder i DR. Mere guf med Halfdan Rasmussens Noget Om – kærlighed, Nanett, dybsindighed og store dybder. Venligt og herligt fik vi en stribe viser, før vi kom til Ivan Olsens stillbilled-film fra Prag og Wien. Dejlige udvalgte billeder med lystig Strauss-musik til at gøre det hele mere festligt. Det var en fin lille eftermiddag i godt selskab.
Tekst og foto: ørs-  
Jytte16.3.17
Jamen dog. Sikken en eftermiddag med et sprudlende bundt af energi på scenen i Klærkesalen med 102 tilhørere. Det var noget af en særforestilling med Jytte Abildstrøm, der havde til opgave at tale om sig selv – og indlægge nogle af hendes karakteristiske grin, hvis der var et par sekunders pause i talestrømmen. Det var kvalitet. Livskvalitet fra en dame, der om få dage bliver 83 (25. marts). Jytte Laila Zabell Abildstrøm Mygind, der er datter af Kylle og Harry. Fra sin far fik hun beskeden, at hun ikke kunne sige en replik, synge eller bare se lidt godt ud. Med det i bagagen gik hun til optagelsesprøve udi skuespillerfaget, og kom ind i Studenterrevyen, optaget sammen med Kirsten Walther og Klaus Rifbjerg. Hun har ikke rigtig set sig tilbage siden. Ifølge hende selv har hun været med i 25 film og kun haft én replik. Det passer selvfølgelig ikke – men overdrivelse og ting på spidsen, det er elskelige Jytte A. Vi fik påskrevet, at satire kun er hån - hvorimod humor er det, man skal lytte til. Film efter film, teaterforestilling efter teaterforestilling – ikke mindst et tre års leje af Riddersalen, som blev til 40 år på stedet. Vi kom hastigt igennem en fantastisk karriere og indimellem blev det lige til et ægteskab og to sønner, Lars og Peter. Livskundskaben væltede ud fra livsholdningen om at leve op til at videregive vor jord til de kommende slægter og endda i ordentlig stand ved at gøre sig umage. Bofælleskabet, som Jytte nu bor i, giver hende så mange muligheder for at videregive sin erfaring til de 100 familier, som lever i og ved det gamle Skt. Hans Hospital i Roskilde. Der var ikke mange sekunders vejrtrækning mellem ordene, og vi tilskuere sad og lyttede med stor interesse fra start til slut. Også da vi fik præsenteret en af Jyttes dukker til medbragt kassettebåndoptagers klaverspil og senere sangen Jeg Gik Mig Over Sø Og Land, som vi alle blev ”tvunget” til at synge med på, mens Jytte spillede på sin lille harmonika. Festligt, fornøjeligt og livsbekræftende fra pigen, der kan holde en fødselsdag med et fakkeltog i lagkagen – men det kunne godt være færre, men for alderen trykker ikke Jytte. Farven på det røde hår i toppen – det er såmænd Mahogany Henna. Se det var en Flyvende Farmor – fantastisk.
Foto: Per Tidgen – Tekst: ørs-

Allan Vendeldorf23.2.17
Journalisten og forfatteren Allan Vendeldorf var dagens foredragsholder, der normalt bruger næsten to timer på at fortælle om de uopklarede mord på Marie Lock-Hansen. Vi fik hele historien på en times tid og spændende var det at følge udviklingen i fortællingen. En stille formiddag på Hestehavevej 2B i Højbjerg ved Århus ringede det på døren, og ind kom en mand og talte med Marie, og kort efter blev hun skudt med fire skud og døde umiddelbart efter. I stuen ved siden af sad Maries veninde Irma og rengøringshjælpen og drak kaffe. Manden forsvandt sporløst, og mordet er aldrig opklaret af politiet. Mystiske omstændigheder og teorier blev oprullet. Var det lille private duplikeringsbureau med et par kopimaskiner andet end tekniske formler på papir. Var det virkelig erotisk litteratur, som blev fremstillet? Og var det meningen, at der både skulle billeder og mere tekst på historierne fremstillet i forstadsvillaen? Levende og med fuld tryk på teorier om  udenomsægteskabelige udskejelser udrullede Allan Vendeldorf den store krimihistorie, som tilhørerne virkelig fandt underholdende. Den pæne frue havde måske andet end rent mel i posen. Havde hun en eller flere affærer? Vi fik det ikke opklaret, men mange private oplysninger før og efter den skæbnesvangre dato - 10. november 1967 – blev åbenbaret for os. I mange år efter gik to af sagens kriminalbetjente en tur i området på dagen for forbrydelsen. Hvem ringede på døren – og hvorfor blev han budt inden for – var det en reparatør, som skulle se på den ene af kopimaskinerne (næppe), en forsmået elsker, eller måske en god bekendt. Alt dette står hen i det uvisse, og det bliver det nok ved med. En meget spændende historie fra det virkelige liv blev rullet op i det gamle kirkerum. Absolut interessant. For specielt interesserede kan bogen Historien, Baggrund og Opklaring vedrørende drabet på Marie Lock-Hansen lånes på biblioteket – titlen er Skyggen af Sandheden skrevet af Allan Vendeldorf.

Tekst og foto: ørs-