Haargrd resize24.11.16 
Vi havde besøg af en ekspert i kriminalitet, nemlig en kompetent pensioneret medarbejder i bagmandspolitiet Knud Haargaard, som virkelig kunne historier om kendte, der ikke stammede fra sladderblade eller formiddagsaviser. Han var selv midt i det hele. Først at være betjent ved Svendsgades Politistation (Station 5). Springet til kriminalpolitiet og endelig landbetjent og giftefoged på Færøerne grundet en færøsk ægtefælle samt videre til Rejseholdet fra 1980 til 95 – og så til Bagmandspolitiet fra 1990 til 2009 før pensioneringen, kom vi godt rundt om mange herlige episoder, som Knud Haargaard selv havde oplevet. Forbrydere som Clark Olofsson, Bent Ricardo, Divan Svend og Rotte Per var nogle af de første, vi fik levendegjort. Frække og skruppelløse og med pengeglade vaner. 220 dage om året var betjenten udstationeret med sager. Selskabstømmere, Tvindsagen med Amdi Petersen, Kurt Thorsen og hans pengecirkus og ikke mindst Stein Bagger med de fantastiske fakturaer, som Danske Bank så pænt tog i mod for at låne Stein endnu flere penge. Det væltede ud med spændende historier. Også Klaus Riskær var imellem og da også Per Siesbye. Millionerne rullede henover os. En Stein Bagger brugte 3 millioner kroner på et par dage i Dubai med sin kone og et par venner. Derefter forsvandt han – og meldte sig selv i USA og blev hentet til Danmark med følgende domfældelse og afsoning. Vi fik spændende detaljer, lune historier og lige før pensioneringen blev vor foredragsholder tilkaldt af Stein Bagger, som stadig sad bag tremmer. Hvorfor ville Bagger dog tale med Knud Haargaard – han opfordrede ham til, at de skulle samarbejde om nogle forretningsidéer. Det blev et pænt NEJ TAK. En virkelig spændende og underholdende eftermiddag med mange fine detaljer, som faktisk ikke var hemmeligheder. Det står på nettet – men Knud Haargaard ved lige, hvordan det skal stykkes sammen for at give et korrekt billede af sagerne.

Tekst og foto: ørs-

RiisDSC01547resize10. nov.2016
Vor gæst denne torsdag var Anders Riis Hansen, som arbejdede i DR som programvært, tilrettelægger og instruktør. Han begyndte i B&U hos Mogens Vemmer og arbejdede for ringe betaling og mange arbejdstimer. DR har været en stor del af hans tilværelse, men også uden for DR arbejdede han med at producere kort- og spillefilm. Blekingegade-Banden, Cirkusdynastiet hører til nogle af de seneste produktioner. Anders Riis Hansen var ansat i DRs chefredaktion fra 2004 til 2007 som dokumentarredaktør og i samme job fra 2009 til 2011. Indimellem var han i eget firma Hansen & Pedersen Film & Fjernsyn. I dette efterår er han i jobbet som konsulent for dokumentarfilm på Det Danske Filminstitut. I sandhed en travl og flittig herre, som denne gang havde en af sine spændende produktioner med under armen. I 1936 var der borgerkrig i Spanien. General Franco på den ene side – og Folkefronten på den anden. Fra alle omkringliggende lande sluttede tusinder af mænd sig til Folkefronten – og blandt dem en lille håndfuld danskere, der drog at sted for at kæmpe mod Francos soldater og regime. Blandt dem var Egon Højland, Villy Fuglsang og Karl Christensen. Omkring 500 danskere tog af sted for at deltage i borgerkrigen – og man regnede med, at hver person vel havde 30 dage at leve i (december 1936) inden de blev dræbt. Frygtløse herrer drog syd på og deltog i de andres krig. Og 50 år efter blev der arrangeret mindesammenkomst i det spanske. De nævnte herrer drog af sted endnu en gang for at møde de landskaber, hvor de kæmpede i slutningen af 30’erne. At være gangbesværet, have nedsat hørelse og hukommelse var ingen hindring. En lille håndfuld fløj af sted og oplevede gensynet med de personer, de kæmpede sammen med. Det var en hjertelig skildring af gamle gubber, som gennem tårer genoplevede de mærkværdige dage i trediverne. Anders Riis Hansen havde produceret denne spændende 40 minutters film, som virkelig var værd at se på fra start til slut. En berigende eftermiddag hvor Anders fortalte om baggrunden for at lave en sådan film.

Tekst og foto: ørs

John Christensen2

13.10.16
Eftermiddagen blev indledt af næstformand Henrik V. Pedersen, der orienterede om formand Bent Erik Hansens død – og bisættelse dagen efter. Derefter rejste forsamlingen sig og der blev afholdt et minuts stilhed. 

Foredragsholderen var igen John Christensen – sidst med Karen Blixens Afrika, men denne gang med en noget koldere omgang. John har været på Grønland og Svalbard i fodsporet på polarforsker Knud Rasmussen og ikke mindst marinemaleren Carl Rasmussen fra Ærø. Selv er John opvokset på Ærø og hans bedste kammerat havde forældre, som ejede to fine billeder fra Grønland malet af Carl Rasmussen. Under malerierne drømte drengene sig til de store vider i det nordlige. At drømmen skulle gå i opfyldelse var ikke til at tro. Alligevel lykkedes det John Christensen at komme til Grønland for at deltage i spændende ekspeditioner. Han kunne fortælle om Knud Rasmussen (1879-1933) og det fantastiske og svære eventyr at rejse i Grønland. Om Fridtjof Nansen (1861-1931) og de syv berømte Thule-ekspeditioner. Også Peter Freuchen (1886-1957) blev vi underrettet om. John kom fra Afrika med op til 50 grader i skyggen til landet, hvor der om sommeren godt kunne være 25 grader, men på Grønland om vinteren sneg termometeret sig helt ned på minus 48 grader. En aldeles underholdende fortælling om det høje nord med glimrende fortæller.

Billede og tekst: ørs-

Dylov resize 3.11.16
Vi havde besøg af Anders Dylov, som tidligere var ansat på TV-A som producer. Han kan håndværket med det maritime og det at lave film. Vi fik en 40 minutters ganske spændende menneskelig film om skipperen Kristian Lund, der har haft egen skonnert ved navn ARON siden 1968. Vi fik tætte billeder af den livsstil og den kærlighed, som mennesker, der ejer træskibe har. Skibskulturen i Svendborg er helt speciel. Det hæderkronede værft Ring-Andersen er en af årsagerne. At vedligeholde og sejle en sådan skonnert fik vi et tæt indblik i. Det er et slid at have en sådan båd. Det er hårdt arbejde at vedligeholde et sådant klenodie, og det er tydeligt for enhver, at det kræver stædighed, kærlighed til træskibe og gode sejlkundskaber at eje en skonnert af træ. Det er muligt at komme med på tur om sommeren, og om vinteren er skonnerten lagt op og vedligeholdes i de kolde måneder. En virkelig spændende fortælling fra det sydfynske med en af DRs tidligere medarbejdere som fortæller. 

Tekst & foto: ørs-

DSC01234

8.9.16
Det var et stærkt hold af pensionister samlet foran elefanterne på det gamle Carlsbergområde, som mere ligner en byggeplads end et bryggeri. Det var bryggeri med ét R rundt om elefanterne, og det lykkedes da alligevel anfører Henrik V. at finde frem til et besøgsområde, hvor vi blev mødt at en butik med masser af dimser og mere praktiske småting med enten Carlsberg- eller Tuborg-logo.

Den kunne købes, da vi skulle hjem. Vi mødtes kl. 11.00 – sådan lige efter morgenmaden – og i gåsegang frem mod de nyindrettede besøgscenter fandt vi stedet, hvor vi skulle spise en lille meget lækker frokostanretning, der skulle spises allerede kl. 11.30. Godt mætte skulle vi så over til andre borde, hvor kølige Jacobsenøller var linet up. Der var fem slags Jacobsen, som alle var brygget på samme matrikel, som vi befandt på. Fornemt – og vi begav os ud i smageriet med Weissbeer, Saaz Blonde, Baobabbeer, Dark Lager og sluttelig Porter. Dameøller og lidt stærkere sager med smag af engelsk lakrids og tjære.

Tænk at man i rigtig gamle dag drak øl for tørst, fordi rent drikkevand ikke var til at opdrive. Det var en fin prøvesmagning med en kompetent fortællende herre, der også stillede spørgsmål til os om, hvordan man laver øl. Det vidste vi ikke meget om – men drikke det, ville vi da mere end gerne. Et smut rundt om kobberkedlerne og Carlsbergs museum blev det også til. I stegende varme – og derfor skal Carlsberg have tak for at have holdt øllet koldt.
Tekst og foto: ørs-