Henrik Engelbrechtat vi stadig ikke ved alt om H C Andersen, selv om der er lavet biografier, film, tv-serier og hvad ved jeg om vores berømte eventyrforfatter.

Henrik, som er musik- og ikke mindst operaelsker indledte sit foredrag med at sige, at hvis han som barn havde fået en diagnose ville den have lydt således ‘’systematisk behandlingskrævende barn’’ - sikkert ikke den værste diagnose, man kan få. Som 11-årig lånte han plader på Holbæk bibliotek i alfabetisk orden om opera, han har spillet fløjte i Underholdningsorkestret, har været ansat på P2, hos Kasper Holten i Operahuset og været  musikchef i Tivoli. Herudover han været konsulent et utal af steder i ind- og udland.

Som 50 årig besluttede han sig for at skrive bøger, som den 11-årige Henrik ville tage ned fra hylderne på biblioteket. Som sagt så gjort og Henrik har efterhånden skrevet en del bøger.

Henriks foredrag ‘’H. C. Andersen i operaen i det meste af Europa’’ var spændende og Henrik er en levende og munter fortæller og udgangspunktet for foredraget er hans bog om HCA, som er baseret på HCA’s dagbøger, rejsebreve og operatekster.

Den bog må vi have i Seniorklubben til senere udlodning.

HCA’s karriere på Det kgl. Teater blev kort, selv om han da nåede at blive optaget som aspirant i operakoret. Det varede dog ikke længe før han blev smidt ud derfra og heller ikke hans værker ville man have i dengang.  

Dette og og meget mere om HCA’s forsøg på at blive berømt inden for teatret, fik vi også fortalt.

Vi fik også vist breve på henholdsvis fyring og afslag på opera. Hårde formuleringer - stakkels HCA. 
Drømmen om at blive operasanger brast, men HCA var stadig vild med opera og med operadivaer. Igennem årene rakkede han derfor rundt i Europa i Postvogn for at høre flere operaer om dagen bl.a. i Wien, Napoli og Paris og det kunne Henrik på sin lune facon fortælle rigtig meget om. 

HCA nåede lige en sidste opera inden han døde, selv om han var så syg, at han næsten ikke kunne slæbe sig hen til teatret. Han havde i øvrigt fået at vide, at det kunne hjælpe på hans sygdom, at sidde med fødderne i surdej!! Men det troede selv ikke HCA på.

Tekst: Vibeke, foto: Flemming