Gunvor26.1.17  
Gunvor Bjerre var 36 år i DR. Hun var mest i Vemmers B&U, men sagde op og prøvede livet som freelance journalist, speaker, foredragsholder m.m. Hun var på DRs Seniorklubs podie i dag med en fortælling, der begyndte i Brasilien og endte efter mere end 3 måneder i København i igen. Det var vel nok en pensionist med fut i. Med mand og et par kreditkort begyndte det i Brasilien, hvor OL for handicappede var i gang. Det var parrets anden jordomrejse, der i højt tempo blev fortalt os på en time, hvilket var en flot præstation. Vi fik historier fra Brasil og derefter Argentina indlagt historien om Evita, der blev begravet adskillige gange. Gift med Juan Peron og genstand for musicals og film, og med en fantastisk skæbne. Efter sigende nu begravet under 5 meter beton for at afholde ligrøvere fra at grave. Køkulturen i Agentina blev vist os på mange fine billeder, og markederne med et fantastisk udbud. Selv danske hotdogs – d.v.s. en flute med pølse, mayonnaise og rødbeder kunne købes i den danske bod. Gunvor kom tæt på befolkningen overalt, hvor hun kom frem. Efter at have oplevet undervisning i virkelig ægte argentinsk tango en eftermiddag i Rio de la Plata, hvor hele 5 store floder mødes i et delta, drog Gunvor mod New Zealands nordø, fordi mere skulle opleves. Stedet med 150 km sandstrand, hvor maorierne boede. Mange spændende billeder og historier undervejs fra Gunvor. Derefter vendte vi blikket mod Sri Lanka med templer, tuk tuk-transport med en opofrende chauffør, der senere forsøgte sig godt betalt. Thailand, Bangkok med stadig sørgende indbyggere i sort efter kongens død og med sørgedragt i et helt år for at mindes ham.  Uzbekistan, Tashkent og Samarkand – silkevejen, med templer og mennesker i fokus. Videre til Aralsøen, som er blevet mishandlet til ukendelighed. I Georgien blev Josef Stalin født, og naturligvis ligger der et Stalin-museum, der ikke fortæller om de millioner af mennesker, der døde grundet hans regime. Så Libanon, Jordan – Det Døde Hav – fantastiske Petra og langt om længe hjem igen i København. Har jeg glemt noget til dette referat – helt sikkert. Få foredragsholdere har fortalt så meget og så spændende som vor tidligere kollega. Tak Gunvor. Herlig eftermiddag.
Tekst og foto: ørs-   
 
DSC01838
 
19.1.17   Vi blev underholdt med hit efter hit af en kvartet fra Roskilde, og lur mig om gruppen ikke også har været med i et af de mindre telte på en af de mange festivaler på Dyrskuepladsen i Roskilde. Søren Hansen på trommer, Tania Pedersen sangerinde, Søren Jensen sanger samt kapelmester Claus Halkjær på guitar og keyboard var denne kvartet, som sad på hver sin lille stol og underholdt os i tre kvarter. Vi fik hits fra Otto Brandenburg (Når en sailor går i land), Thomas Helmig (Det er mig der står derude og banker på), Kim Larsen (Hvad gør vi nu lille du) og da også John Mogensen (Så længe jeg lever). De fire fra Roskilde var i højt humør, og vi fik del i humøret. Candy Floss hedder gruppen, der er gerne binder an med store og små arrangementer. Der var ikke så mange denne torsdag i Klærkesalen, men Candy Floss har lovet at komme igen, hvis vi skulle have behov for mere underholdning. Det hele var med et strejf af humor og ganske net underholdning.

Tekst og foto: ørs-
 
 

Lucia 8.12.16
Gløgg og æbleskiver til alle damer og mænd fra Freja og Dorte Hansen gjorde bestyrelsens arrangementsafslutning for 2016 aldeles festlig. Et par glas af denne drik med rosiner, som var druknet i spiritus et par dage gjorde sit til, at tilværelsen føltes  bedre end da vi ankom til Klærkesalen. Flyglet fik ikke lov til at være i fred, for pianisten Per Baunsgaard sørgede for stemningen med julemelodier som fin underlægning til salens mange gæster, der forventningsfulde ventede på Lucia-optog. Salen var godt pakket, og der måtte rykkes rundt på bordene for at få et større ungdomskor fra Mørkhøj Kirke til at gå Lucia med fuldt blus på stearinlysene og skøn sang. Sandelig, de havde øvet sig under ledelse af den kyndige og dygtige organist og korleder Henriette Mariegaard. Sancta Lucia og Nu tændes tusind julelys blev sunget af koret, og så skulle salens seniorer være på i koret på Juletræet med sin pynt. Det gjorde vi pligtskyldigt. Philip Fabers Stjernen lyser over Betlehem og andre nyere julesange fik vi flot sunget under ledelse af organisten, som havde sat sig til flyglet. Endnu et par gange blev seniorerne sat til at synge med i Glade jul og Dejlig er jorden før koret kunne trække sig tilbage med stor bifald. Se det var en rigtig fin julesafslutning på en begivenhedsrig sæson. Når vi mødes næste gang er årstallet skiftet og den såkaldte forårssæson begynder optimistisk med Nytårsfesten den 12. januar 2017 kl. 13.30. Så ses vi igen – god jul og godt nytår og tak til bestyrelsen for stort arbejde.
Tekst og foto: ørs-

Se Else Søgaards tekst og Gert Georgs billeder her

Haargrd resize24.11.16 
Vi havde besøg af en ekspert i kriminalitet, nemlig en kompetent pensioneret medarbejder i bagmandspolitiet Knud Haargaard, som virkelig kunne historier om kendte, der ikke stammede fra sladderblade eller formiddagsaviser. Han var selv midt i det hele. Først at være betjent ved Svendsgades Politistation (Station 5). Springet til kriminalpolitiet og endelig landbetjent og giftefoged på Færøerne grundet en færøsk ægtefælle samt videre til Rejseholdet fra 1980 til 95 – og så til Bagmandspolitiet fra 1990 til 2009 før pensioneringen, kom vi godt rundt om mange herlige episoder, som Knud Haargaard selv havde oplevet. Forbrydere som Clark Olofsson, Bent Ricardo, Divan Svend og Rotte Per var nogle af de første, vi fik levendegjort. Frække og skruppelløse og med pengeglade vaner. 220 dage om året var betjenten udstationeret med sager. Selskabstømmere, Tvindsagen med Amdi Petersen, Kurt Thorsen og hans pengecirkus og ikke mindst Stein Bagger med de fantastiske fakturaer, som Danske Bank så pænt tog i mod for at låne Stein endnu flere penge. Det væltede ud med spændende historier. Også Klaus Riskær var imellem og da også Per Siesbye. Millionerne rullede henover os. En Stein Bagger brugte 3 millioner kroner på et par dage i Dubai med sin kone og et par venner. Derefter forsvandt han – og meldte sig selv i USA og blev hentet til Danmark med følgende domfældelse og afsoning. Vi fik spændende detaljer, lune historier og lige før pensioneringen blev vor foredragsholder tilkaldt af Stein Bagger, som stadig sad bag tremmer. Hvorfor ville Bagger dog tale med Knud Haargaard – han opfordrede ham til, at de skulle samarbejde om nogle forretningsidéer. Det blev et pænt NEJ TAK. En virkelig spændende og underholdende eftermiddag med mange fine detaljer, som faktisk ikke var hemmeligheder. Det står på nettet – men Knud Haargaard ved lige, hvordan det skal stykkes sammen for at give et korrekt billede af sagerne.

Tekst og foto: ørs-