Julie Hastrup23.11.17

Julie Hastrup var dagens lysende foredragsholder med emnet krimi. Selvfølgelig hendes egne krimier med Rebecca Holm som omdrejningspunkt. En figur, som Julie har skabt til formålet med at skrive en række krimier, og der er siden 2009 kommet en stribe. Næsten en hvert år. At Julie en overgang var ansat i DR Multimedie hjælper naturligvis også på troværdigheden i alt, hvad hun fortæller.  Hendes hovedbudskab er, at alle kan slå ihjel – og hvordan kender man egentligt de mennesker, som man ellers troede, man kendte rigtig godt. Allerede som 4-årig blev hun sat foran et sort/hvidt tv, som sendte Vindeltrappen – en sand gyser. Det var hendes bedstemor, som syntes, at hun skulle se denne klassiske gyser, som efterlod hende skrækslagen i sofaen. Hun fortalte ikke om gyseroplevelsen til sine forældre – før hun blev voksen. Interesse for kriminalstof var allerede blev lagt i den tidlige barndom, og efter en journalistuddannelse blev det så egentligt forfatterskab. Det er blevet til to børn undervejs, og figuren Rebecca Holm, der er efterforsker ved Københavns Politi, kommer ud for meget spændende opgaver. Julie læste et par afsnit op fra sine bøger. Vi fik et glimt af den nye bog Mirakelmanden, som udkom dette efterår. Vi fik fortalt om hendes metoder til at gøre alt i romanerne, så korrekt som muligt. Vicepolitikommissær Jens Damborg og retsmediciner Nikolaj Friis Hansen har været garanter for, at det skrevne ord var rigtig tæt på den virkelige verden. Underholdende og spændende eftermiddag.

Tekst og foto: ørs-

ToveUds 7.12.17
Det var dog en formidabel fortæller, som var eftermiddagens taler. Tove Udsholdt med bopæl i Gilleleje er ren fortællekunstner udi den menneskelige historie. Født den 9. april 1940 af en jødisk mor og kristen far. I en brydningstid, hvor Hitler gjorde det meste af Europa usikker, og hvor vi også i Danmark havde en svær tid forude. Tove var kun tre år, da hendes mor var nødt til at flygte til Sverige. Men Tove blev efterladt i Gilleleje hos Ketty og Svend, og aftenerne gik med at have blikket rettet stift mod Sverige, hvor lysene fra husene kunne ses. Her talte Tove med sin mor henover vandet – uden at kunne se hende – men dog mærke hende. Tove blev først hentet, da hun var fem år gammel. Hun havde oplevet tiden, hvor jøder blev fragtet over Kattegat i små fiskerbåde efter at have opholdt sig på kirkeloftet i byen. Det var en rigtig svær tid, og Tove blev nu hentet en junidag i 1945. Mod sin vilje blev hun indlogeret i København. Langt fra havn, vand og skov. Tove protesterede. Hun nægtede at tale, når hun var i skole, og inspektøren kontaktede Tove mor, og meddelte hende, at det ikke gik så godt. Tove fik gennemtrumfet, at hun kom tilbage til Ketty og Svend. De fik endda plejetilladelse, og Tove var tilbage i sin barndoms by. I 1976 dør Svend, og i de efterladte bøger finder, Tove en bog med optegnelser om, at hendes far, Orla Mortensen i de seneste 16 år har skrevet, ringet eller henvendt sig personligt hos Ketty eller Svend for at komme i kontakt med Tove. Alt uden resultat. Tove er nu uddannet fodterapeut, og har sin gang på københavnske hospitaler. Hun har ikke haft held eller nok energi til at komme i kontakt med sin far. Men lykken stod hende bi. En dag ser hun, at den person, der ligger ved siden af ham, hun lige har behandlet, hedder Orla Mortensen. Som hendes far. Og det var hendes far. De mødtes, og han havde netop fået at vide, ar han kun havde tre uger igen. Tove tog orlov, og mødte op på hospitalet hver eneste dag, indtil Orla Mortensen døde tre uger senere. Men de fik indhentet meget i de sidste tre uger. Flot fortalt – en rigtig menneskelig historie, som Tove Udsholdt formidlede til os denne eftermiddag. Det var spændende. Tak for en dejlig eftermiddag, hvor det virkelig var værd at lytte.
Tekst og foto: ørs-   

Nina Thomsen2.11.2017

Dagens gæst her op til kommunalvalget var Ninna Thomsen, borgmester for sundhed og omsorg i Københavns Kommune – i al fald lidt endnu. Ninna Thomsen er ikke at finde på listen over kandidater på SFs valgliste mere. Hun stopper efter 8 år som borgmester, har ikke lyst til at sidde i jobbet længere. Hun mener, at hun har opnået langt de meste af det, som hun ønskede, og politik i landets største kommune bekommer hende ikke længere. En beslutning, som hun tog for lang tid siden – så den nuværende uro i rækkerne på borgmesterposterne i kommunen har intet med hendes beslutning af gøre. Hun begyndte sin borgmesterkarriere med at lytte. Troede selv, at hun var ekspert ”i alt” – og opdagede ifølge hende selv, at der var meget at lære. Men nysgerrigheden overfor jobbet er ikke længere stor, og derfor er det på tide at sige farvel og tak.

Mange burde gøre det samme, men rigtig mange bliver hængende i jobbet - og pludselig bliver de ikke valgt, hvilket efterlader mange personer i et forfærdeligt tomrum - fra at have været en central vigtig person til at være helt ude i kulden. Det vil Ninna Thomsen ikke opleve. Selvvalgt – og ganske fornuftigt. Her stod hun hos os og fortalte om sit virke som borgmester, og om de håndfaste meninger hun har som tilgang til at sidde der og bestemme. Et sundt menneske med sunde meninger, og stor oprigtighed fik vi fortalte om hendes nuværende job. Hun oplever nu, at det grå guld – altså os i salen – nu flytter fra villaerne i forstæderne tilbage til København i lejligheder. Det stiller store krav til kommunen. Borgerne bliver ældre og ældre. Vi fik Ninnas syn på situationen – og det var en sympatisk og veltalende borgmester, som helt sikkert vil blive savnet i jobbet.
Tekst og foto: ørs-

 

Frode Svendsen
16.11.17
Frode Svendsen, vor gæstetaler begyndte sin karriere i Socialministeriet - i et studenterjob og blev hængende i 40 år. Ca. 24 ministre havde været i den politiske trapez som socialminister i den periode, hvor jurist Frode Svendsen var ansat i ministeriet. Nogle kun i 14 dage som Bente Juncker og lidt længere for Anette Vilhelmsen, nemlig fra august 2013 til august 2014. Hun lovede lige Lisbeth Zornig en million foran åben mikrofon, hvilket ikke var helt smart. Vi fik ikke rigtig sjove historier om magtkampe m.m., men dog, at Mimi Jacobsen og Aase Olesen ikke ligefrem var hjerteveninder. Det var ikke de store udsving i hverdagen. Ministerskifte var en almindelig ting. Budgetter gik glat igennem, fordi der altid har været almindelig enighed om, at der nu en gang skulle anvendes betydelige midler på socialområdet. Ministre er kommet og gået. Ritt var der i godt 2 år, Karen Ellemann har været der flere gange, og for tiden er det Mai Mercado. Det var en lang dag på kontoret, som vi fik fortalt om.

Tekst og foto: ørs-

TorbenD JohnD JanU1

9. nov. 2017

3 pensionerede kollegaer, Torben Dyssegard, John Dahl og Jan Ulrich fortalte om deres arbejde i DR-TV.
Torben fortalte om sin tilgang til DR, sin læretid, soldatertid og ansættelse i 1964 i OB-området i Glostrup. Han fortalte også om sit arbejde i Klub 317, sit arbejde i TV-kollegiet og om TV-produktionsafdelingens første rigtige OB-vogn som blev etableret i 1999 til produktionen Sommer Summarum. Torben fortalte videre om sin tid som planlægger og Tekofunktion.

John blev også ansat i 1964 efter en tid i flyvevåbnet. Han startede ligesom Torben i OB-området i Glostrup. Efter en lille tur på Radiohuset vendte han tilbage til OB-området, hvor han blev kameramand. John fortalte om nogen af de mange og sjove oplevelser han og kollegaerne i OB-området havde haft.

Jan fortalte om sin læretid og blev allerede ansat i Statsradiofonien i 1958. Efter at have prøvet flere forskellige funktioner, blev han TV-producer. Jan var producer på mange forskellige programtyper. Dramatik, B&U produktioner samt underholdning. Han fortalte om en sen aften, hvor han sad i Tivoli og planlagde næste dags produktion og kameragang og da de skulle hjem, kunne de ikke komme ud af den gamle have som var blevet lukket. De fandt dog heldigvis en bagdør til en restaurant ved koncertsalen, hvor de kom ud. Udover de mange forskelligartede produktioner han lavede, fremhævede Jan programmet ”Før Søndagen”, som han producerede i mange år.

Jan og Torben fejrede 40 års jubilæum i DR. I forbindelse med Jans jubilæum havde kolleger fremstillet en DVD med klip fra Jans mange produktioner. Desværre kunne Seniorklubbens DVD afspiller ikke klare formatet, men efterfølgende har Niels Lind taget den under kærlig behandlig og lagt den ud på nettet. Den kan ses her.

Tekst: Torben, billeder Sv. Erik og Niels Lind