i perioden 25. – 28. maj 2010
OBS! Der er pr. 17/3 2 ledige enkeltværelser (pga aflysninger)
Tirsdag den 25/5:
Afgang fra Lyngby og Glostrup kl. 08.30 og 09.00 herfra kørsel over sjælland til Nyborg, hvor vi gør det første stop ved Nyborg Slot, her er der rundvisning kl. 11. Efter rundvisningen kører vi mod Kerteminde. Undervejs spiser vi Henning´s frokost. Vi kører videre til Kerteminde og her skal vi på Johannes Larsen museet. Efter en dejlig tid på museet og i haven, kører vi til Svendborg, hvor vi bliver indkvarteret på Hotel Svendborg. Middag på hotellet.
Nyborg Slot Johannes Larsen museet
Onsdag den 26/5:
Morgenmad. Afgang kl. 09.30 til Odense, hvor vi starter med at se H.C. Andersens Hus. Klokken 12,00 skal vi sejle på Odense Å fra Munke Mose til Fruens Bøge, en rigtig smuk og hyggelig tur. Fra Fruens Bøge går vi op til Carlslund Kro og får en sildemad og stedets berømte æggekage med flæsk (inkl. i prisen). Når vi er færdige med at spise, kører vi retur til Svendborg, hvor resten af eftermiddagen er på egen hånd. Aftensmaden på hotellet denne dag er tapas-inspireret.
Odense Å H. C. Andersens Hus Carlslund Kro
Torsdag den 27/5:
Morgenmad. I dag kører vi til Fåborg og ser museet hvorefter der er tid på egen hånd i Fåborg. Ved frokosttid kører vi til Svanninge Bakker, hvor vi spiser, frokost ved bussen, herefter er der mulighed for at gå en tur i det skønne område, eller bare nyde det ved bussen. Hen på eftermiddagen køres retur til Hotel Svendborg. Middagen bliver på hotel Troense, hvor vi spiser en 2 retters middag.
Svanninge bakker
Fredag den 28/5:
Morgenmad. Kl. 09.00 pakker vi bussen og kører til Humlemagasinet, hvor der er en udstilling om Dronning Ingrid og Bernadotterne. Der er også mulighed for at se Sigfried Pedersens museum, Humlemuseet og det historiske dukkemuseum eller gå en tur i den smukke store park med flere forskellige haver. Efter besøget kører vi mod København, undervejs holder vi frokostpause, og vi er retur i Glostrup og Lyngby ved 17-tiden
Humlemagasinet
Vi indlogeres på:
Hotel Svendborg,
Centrumpladsen 1
5700 Svendborg
tlf.: 6217 6208
www.hotel-svendborg.dk
Hotellet, der er 4-stjernet har elevator, reception, restaurant. Alle værelser er med bad/toilet, minibar, TV, telefon.
Pris pr. person er kr. 3.795,00.
Tillæg for enkeltværelse kr. 600,00.
Prisen dækker halvpension i delt dobbeltværelse og er incl. entréer og guider samt frokost den 26.maj på Carlslund Kro.