|
Og så gik Seniorklubben under jorden
Flot udflugt til Stevns med vore svenske kolleger
Vor gode næstformand, Jørn Damgaard havde forberedt en flot og overraskende tur for os og vore svenske kolleger. Vi var 50, og de mønstrede 38, der torsdag den 24. juli 2008mødtes i Radiohuset til morgenkaffe med lækre horn og "en lille en".
Og så gik det ellers ud i det blå, som viste sig at være Stevnsfortet ved Rødvig.
Svenskerne, og de fleste af vore medlemmer, anede ikke dets eksistens: Danmarks knytnæve mod Øst i den kolde krigs tid.
Det er lykkedes museumsfolkene at sikre hele området, der i dag eksisterer helt autentisk som den dag i 2001, da Forsvaret forlod stedet, fordi Russerne ikke længere skønnedes at udgøre nogen trussel mod os og de andre NATOlande.
Nu er Jørn jo en garvet rotte i journalistfaget, så vi var faktisk blandt nogle af de første, der fik lov til at besøge det ellers meget hemmelige fort, der er gemt mere end 20 meter nede i Klinten. Museet åbner først officielt til september. Vi og andre besøgende nu er sådan set en slags prøveklude, så de dygtige omvisere kan træne og finde ud af, hvordan fremtidens besøg skal skæres til.
Ad en dyb, dyb, dyb, stejl trappe bevægede vi os ned i undergrunden, hvor hverken sommervarmen, eller hvepsene, kunne nå ned. Ca. 10-12 grader, og fugtigt. De kilometer lange gange og store kommandorum er hugget ud i kridtlagene. Det er i sig selv en vandring gennem årmillionerne. Svenskerne og vore egne folk var da også tilpas imponerede. For at give den fulde fornemmelse kører hele tiden lydbånd fra de dage, da hundredvis af soldater arbejdede her dybt under jorden for at følge alt, hvad der skete i Østersøen og i Øresund.
Ude i havet lå de danske undervandsbåde og var klar til aktion, ligesom fortets store kanoner og raketter.
Og i nogle af de lange gange hang stadig de køjer, i tre etager, som mandskabet havde til rådighed. (Måske et ide til en ny hospitalsreform.) Efter den lange underjordiske travetur, ca. 3000 skridt, kørte elevatoren os de 20 meter op til solskinnet. Og hvepsene.
Videre gik turen til Traktørstedet Højeruplund, lige ved siden af den berømte kirke, der hvert år, juleaften, flytter sig et hanefjed ind i landet for ikke at styrte i havet, som kirkens kor gjorde i 1928.
Vi fik en udmærket frokost, der, som så ofte før ved den slags arrangementer, skæmmedes noget af halve timers ventetid i kø for at få noget for tørsten. Også lang kø ved ta-selv-bordet, der kun var på størrelse med det i "Mormors Kolonihavehus" om søndagen for den nærmeste familie! Jørn siger, at det bl.a. er fordi, vi presser prisen, at der ikke er bedre service, flink, men tid ta'r det altså. Nu var turen, klogt, tilrettelagt, så vi ikke behøvede jage, men alligevel. Halve timer i kø! Man skulle sgu tro, at Russerne havde vundet krigen.
Og så i øvrigt havde Stevnsfortet ikke haft en kinamands chance, hvis Russerne havde fulgt den plan, vi kender i dag. Nemlig at droppe et par atombomber ved krigens begyndelse, hvis den kom.
En meget entusiastisk, levende fortæller, amatørarkæologen*) Vagn Ove Andersen fortalte om Klinten og dens bevis, næsten på klokkeslæt, for dinosaurernes udryddelse. I Klinten har man nemlig fundet spor af den støvsky, der ødelagde deres livsbetingelser for de årmillioner siden, da en kæmpemeteor slog ned i Mexico. Jo, vi kom langt omkring, også til Vallø Slot, hvor vi dog ikke fik set nogle af de adelige jomfruer, men nød god kaffe og lun æbletærte. En god dag med et vejr, som vi husker den danske sommer fra den tid, vi var børn af sol og sommer.
* en amatør er en, der elsker det, han gør.
Johs.
Billeder fra turen findes i fotogalleriet under ture.
|