2018 03 22 11.36.18Kl. 10.10 d. 22. marts 2018.- kørte bussen fra Radiohusets koncertsal,egentlig var der 46 tilmeldte, men p.g.a. afbud grundet sygdom, mulighed for sne på Møn m.m. blev vi 40 DR Seniorer, der drog af sted på tur, som blev en helt fantastisk oplevelse. Vi prøvede et nyt BUS selskab denne gang. Det var A-Busserne/Turismo med en god chauffør ved navn Claus.

Claus fortalte os om begivenheder som vi mødte på vejen til Præstø. Da vi nåede til Hebsgaards hjem og værksted, stod hunden, Lisbeth og Per Hebsgaard og tog i mod os, en herlig velkomst. Henrik V. blev sat til på familien Hebsgaard vegne at udlevere et glas vin eller danskvand til alle.

Per indledte sit foredrag med at fortælle hvordan han kendte Henrik V. Det var i forbindelse med at Mørkhøj Kirke (der ligger lige over for den gamle TV-By..) for 10 år siden sammen med den færøske glas kunstner Trondúr Patursson, blev bedt om at udsmykke kirken med 2 stk. glas malerier samt en altertavle. I efteråret 2017 leverede de yderligere 1. stk. glas prædikestol, den eneste i Danmark. Prædikestolen blev udført på Færøerne og sendt ned til Hebsgaards værksted i Præstø for at blive færdiggjort.  Efter ønsker fra flere af deltagerne vil DR Seniorklub forsøge at lave en udflugt til Mørkhøj kirke, hvor vi kan se de færdige værker.  

Per Hebsgaard fortalte om de forskellige kunstnere som kommer på hans værksted, og om de forskellige oplevelser han og Lisbeth har haft.  Per fortalte endvidere om udsmykningen af hjørnegrunden ved Bella centret og Ørestads boulevard, et flot glaskunstværk stort som et kæmpe kosmisk rum udført i samarbejde med Trondúr Patursson.  Et besøg værdigt, når I måske er på vej til DR Byen.  Alt imens han fortalte om sine glasudsmykninger og glaskunst, skar Per i noget glas. Vi blev meget overrasket da Per var færdig, stod han med en glasfugl, som Trondúr næste gang han kommer til Danmark kunne male. Per fortalte om hans værk i Vanløse, Glaskunsttårnet der er placeret ved Vanløse station, og opkaldt efter Per Hebsgaard med navnet Hebsgaard have.

Lisbeth Hebsgaard gik i udstillingen med gæsterne, og her kunne alle der havde lyst købe glaskunst, malerier m.m. Mange af DR seniorerne benyttede sig af de gode tilbud.

Efter vi havde sagt farvel til Lisbeth og Per i bussen kørte vi til restaurant Café Mocca på Præstø Havn, hvor vi fik en herlig frokost, øl og vand samt kaffe. Nogen gik en tur på Præstø Havn som lå lige uden for døren.

Da vi kørte hjem med bussen og vores hyggelige chauffør Claus, var DR Seniorklub vært for et par glas rød eller hvidvin.

En fantastisk tur og indblik i Glaskunstens verden, som ikke kunne være fortalt i Klærkesalen. 

Henrik V.