magasin21.9.17
Vi var to hold, der besøgte det kun 70 kvadratmeter lille museum, som Trine Halle er museumsinspektør for. Det er i noget af en afkrog i forhold til den flotte hovedindgang fra Kongens Nytorv, nemlig ved personaleindgangen og vareindleveringen skjult for de forbipasserende – med mindre man får øje på et diskret lille skilt over indgangen. Men oplevelsen med Magasin får man specielt fra Trlne Halle og hendes praktikant, der kan historien, der virkelig har masser af højdepunkter.  Fra de to købmænd med navnene Theodor Wessel og Emil Vett begynder det hele. I løbet af den snart 150-årige fantastiske periode med op til 100 filialer - og med salg til en islandsk finanskoncern og for et par år siden videre til engelske Debenhams-koncern har der virkelig været omvæltninger, som gav usikkerhed om det gamle hæderkronede firma. Men Magasin du Nord ligger stadig på Kongens Nytorv, i Lyngby, i Århus og flere byer er på tale. Det er virkelig kulturhistorie i et meget lille museum, som burde være i langt større lokaler. Masser af klenodier kan ses – og ikke mindst Paul Fischers fantastiske maleri af fronten på Magasin. Et som skrevet lille museum – men en stor oplevelse.

Tekst og foto: ørs-