img 5129

Udflugten torsdag den 3. november gik tiltidligere DR-personalemedarbejder Peter Vesterhedens arbejdsplads gennem de seneste ni år. Vestre Fængsel på Vigerslev Alle.

Fra Forsvaret til Rigshospitalet via DR og DSB er Peter Vesterheden for ni år siden endt i fængsel – som chef for københavnske fængsler på Blegdamsvej, på Politigården, Nytorv og ikke mindst Vestre Fængsel. 4.800 indsatte med 200.000 overnatninger årligt – og gennemsnittet er 70 dages ophold. Store tal med store menneskelige omkostninger for de indsatte.

- Vi har lukket døgnet rundt 24/7/365, men naturligvis har vi åbent for nye indsatte, og vi lukker kun personer ud, når vi har helt klare papirer og retningslinjer opfyldt. Vestre Fængsel er i øvrigt ikke stedet, hvor Egon Olsen kommer ud for at møde sine venner i Chevrolet’en. Det er i Vridsløse, fortalte Peter Vesterheden.

Vi godt 40 deltagere fik ikke en rigtig rundvisning i fængslet, for det er ikke et sted, hvor man har rundvisning og fremvisning af de ”klienter”, som opholder sig der.

Til vand og brød samt kaffe fik vi to timers indføring i dette helt særlige område, hvor Peter Vesterheden bestyrer 300 millioner kroner årligt. 545 pladser i den lukkede verden og 700 ansatte. 550 er fængselsbetjente og en tredjedel af dem er kvinder.

- Vi har 14 socialrådgivere, 20 sygeplejesker, læger, skolelærere, en halv organist, en imam og ikke mindst 3½ præst.

- 45 procent af de indsatte er udenlandske statsborgere, og hver fjerde har ingen bopæl i Danmark. 19,7 procent er indvandrere, 12 procent efterkommere af indvandrere, 42,6 procent er danskere.

- Vi bruger megen tid på kontrol og sikkerhed – og ikke mindst støtte til, at vi ikke kommer til at se de indsatte igen. Det er en samling af kriminelle, som møder nye venner her og måske lærer nye tricks til de kommer ud.

Gæsterne har en celle på 8 kvm, som ikke er videoovervåget.Der er intet håndtag på den indvendige side af døren, hvor der er en briks, et tv samt lille køleskab, der ikke må indeholde alkohol.Nyt i fængslet er, at tremmerne er ved at blive fjernet for vinduerne. I stedet opsættes panserglas – og den, der først blev sat i, var forkert monteret, så den kunne smadres indefra….

- De fleste har ingen skoleuddannelse bag sig. Det er ikke unormalt, at de hverken kan regne eller skrive. Det lærer vi dem, og flere har her fået det første bevis i deres liv – et bevis på at de kan noget, nemlig at skrive dansk og regne.Det er en virkelig stor oplevelse for dem.

- Vi har et hierarki, hvor stikkerne ligger længst nede, derefter ”børnepillerne”, som vi må beskytte, fordi de ellers bliver banket af andre indsatte, så de svage, der skylder penge, endelig advokater og andre, som sidder inde for organiseret kriminalitet øverst på rangstigen.Dem skal vi alle passe på – at de ikke støder sammen og gør skade på hinanden. Videoovervågning er kun på udendørs arealer og gangarealer.

- Telefoner er ikke tilladt i cellerne.Alligevel finder vi af og til telefoner i hos de indsatte – og stoffer er bandlyste. Vi udleverer metadon til 10 procent af fangerne, og det er ej heller tilladt ryge hash. Det bliver dog smuglet ind, og for ikke længe siden kom en mor for at besøge sin søn – og hun havde nogle meget store sko på. Det fandt vi mistænkeligt – og det viste sig, at de indeholdt hash, som sønnen var presset til at søge indsmuglet.   

- Og lige til sidst – den fængselsbetjent, som sidder bag skranken i ”indskrivningen” har et bijob som julemand – og er formand for de københavnske julemænd, fortalte fængselsinspektør Peter Vesterheden om sin noget specielle hotel virksomhed. Han kom som koncernpersonalechef i DSB for 9 år siden, og blevet kaldt ”Problemknuseren i Vestre Fængsel”.

Der er styr på tingene i fængslet, og DSB skulle måske, med de problemer der er opstået siden, ikke have ladet ham rejse.

 

Ørs-