Flot om Otto Brandenburg
16.2.17
Vi havde endnu en gang besøg af bornholmske Lillian Hjorth-Westh, som sidst fortalte os om Halfdan Rasmussen, og nu var turen kommet til Otto Brandenburg. Otto indspillede på et tidspunkt en lp med Halfdans ”Noget om”, og det blev en bragende succes med tildeling af LO’s kulturpris. En særdeles veloplagt Lillian fortalte om Otto fra fødsel i Hejnsvig (Jylland) via moderens Ismejeri i P.D. Løvsalle på Nørrebro videre til en kort karriere som bokser og frem til maskinarbejderlærling hos Vølund. Det musikalske kom boblende frem til overfladen med John Mogensen, der var blevet smidt ud af Blue Boys. Poul Rudi, Otto og John manglede lige en fjerdemand, og han blev fundet i Golddigger-baren i det indre København. Det var Bent Werther. Et godt samarbejde i Four Jacks var en helt stor succes med masser af hits på plade og scene, men Otto fandt på, at han ville være solist. Otto blev teenageidol. Melodi Grand Prix-succes, TVsucceser som skuespiller i TV-dramaproduktioner samt teater og film. Den professionelle karriere blev tæt skildret af vor foredragsholder, som til sidst indrømmede, at hun aldrig havde mødt Otto. Et herligt foredrag om en folkehelt, som mange af tilhørerne i salen havde mødt i DR, hvor Otto ofte havde arbejde i enten Radiohuset eller TVByen. Vi fik også indblik i Ottos privatliv, hans op- og nedture og i de sidste 18 år boede han sammen med TVproducer Hanne Mynster, der gav ham ordnede forhold i livet. Det var et medrivende foredrag fra en velforberedt foredragsholder.
Tekst og foto: ørs-
Danmark rundt - "Fra tanke til handling", Kræftsyge børn
9. feb. 2017
DR-seniorklub havde inviteret Claus Bodenhoff på besøg, hvor han skulle holde et foredrag omkring Danmark Rundt - "Fra tanke til handling".
DR-seniorklub havde inviteret Claus Bodenhoff på besøg, hvor han skulle holde et foredrag omkring Danmark Rundt - "Fra tanke til handling".
Claus kunne fortælle omkring sin egen deltagelse i Team Rynkeby, med hvem han cyklede til Paris tilbage i 2014. Og det var på den tur, at Claus` overvejelse om at cykle Danmark Rundt blev født, for som Claus sagde: "hvorfor cykle til Paris, når de kræftsyge børn vi samler penge sammen til, bor i Danmark. Vi har et smukt land og så kan jeg komme rundt og hilse på børnene".
Det blev starten på Danmark Rundt og der blev herefter lagt store planer for 2015, - det første år omkring Danmark Rundt v/Claus Bodenhoff. Ved at gøre brug af sine erfaringer og sit netværk, lykkedes det at samle 458.600 kr. ind. Cykelturen i 2016 blev udvidet med flere deltagere, flere sponsorer, som f.eks Naturmælk, House Of Jewellery, kampagne for mere end 150 bagerforretninger mfl.
Det resulterede i et indsamlingsbeløb på ikke mindre end 961.442 kr. i 2016.
Claus Bodenhoff sluttede foredraget af med at fortælle om planerne for 2017, hvor blandt andre den tidligere cykelrytter, Jens Veggerby er indtrådt i en styregruppe sammen med Claus, og det samarbejde forventes der meget af.
Der var en god spørgelyst og Claus kunne afslutte med at fortælle, at alle de indsamlede midler går direkte til børn med kræft og deres familier. Dette til projekter, hvor kræftsyge børn kan være sammen med ligestillede og til elektroniske hjælpemidler i hjemmet, hvor man under sin sygdom ofte bliver isoleret. Det blev slået fast, at det er vigtigt for denne indsamling, at alle pengene går direkte til børnene, og ikke til administration eller forskning.
Tekst og foto June
Engelsk slot er et superhit
2.2.17
Et pænt engelsk slot et blevet er tilløbsstykke for besøgende fra hele verden.
Vor foredragsholder Ole Fournais, der har været der flere gange, og som er specialist i haverejser i Europa, kunne fortælle om pragtslottet. Den flotte park med masser af Libanon Cedertræer, der normalt ikke vokser i England, er en af de flotteste haveanlæg i England. Hele 70 hektar jord til selve slottet og derudover masser af jord udenom denne kæmpe park. En stor firkantet klods af et smukt slot med et højt tårn, der fungerer som vandtank, er det, som tusinder besøger hver år.
Vor foredragsholder Ole Fournais, der har været der flere gange, og som er specialist i haverejser i Europa, kunne fortælle om pragtslottet. Den flotte park med masser af Libanon Cedertræer, der normalt ikke vokser i England, er en af de flotteste haveanlæg i England. Hele 70 hektar jord til selve slottet og derudover masser af jord udenom denne kæmpe park. En stor firkantet klods af et smukt slot med et højt tårn, der fungerer som vandtank, er det, som tusinder besøger hver år.
Man kan ikke bare komme rendende for at se slottet, men skal bestille billet i forvejen. Årsagen til at så mange personer ønsker at se stedet er naturligvis, at et britisk tv-selskab har skabt en dramaserie i foreløbig seks sæsoner. Serien er sendt siden september 2010 og er foreløbig sluttet med optagelser den 8. november 2015. Slottet, som vor foredragsholder kunne fortælle om, er ganske specielt. Det er fantastisk velegnet til tv-optagelser, og bohave samt hele biblioteket er fra den tid, hvor serien er henlagt. Highclere Castle hedder et fornemme slot, som ejes og bebos af ejeren, der er gudsøn af Dronning Elizabeth. Ikke sådan at forstå, at Dronningen besøger stedet ofte – faktisk er der ikke meget plads i kalenderen, for ALLE besøgsdage i 2017 er udsolgte til rejsebureauer og selskab. Og indtegning til besøgstilladelse (mod betaling naturligvis) for 2018 begyndte i januar, og der er kun nogle få ledige dage tilbage allerede nu. Ole Fornais kunne fortælle mange historier om det særegne slot, som vi alle kender fra tv. Blandet andet at det har taget tre snedkere at konstruere den flotte trappe op til første sal. Vægtæpper, malerier og alt andet i stueetagen er den ægte vare – men Bates kommer ikke kælderen, fordi alle tv-optagelser i kælderetagen er foregået i studie. Parken er ægte nok – og hvis man vil opleve slottet – er der muligheder med flere danske rejseselskaber. Kulturrejser har ture til det fine slot, så der skulle være gode mulighed, hvis man ønsker at drikke afternoontea på et slot.
Tekst & foto: ørs-
Pensionist med fut i -
26.1.17
Gunvor Bjerre var 36 år i DR. Hun var mest i Vemmers B&U, men sagde op og prøvede livet som freelance journalist, speaker, foredragsholder m.m. Hun var på DRs Seniorklubs podie i dag med en fortælling, der begyndte i Brasilien og endte efter mere end 3 måneder i København i igen. Det var vel nok en pensionist med fut i. Med mand og et par kreditkort begyndte det i Brasilien, hvor OL for handicappede var i gang. Det var parrets anden jordomrejse, der i højt tempo blev fortalt os på en time, hvilket var en flot præstation. Vi fik historier fra Brasil og derefter Argentina indlagt historien om Evita, der blev begravet adskillige gange. Gift med Juan Peron og genstand for musicals og film, og med en fantastisk skæbne. Efter sigende nu begravet under 5 meter beton for at afholde ligrøvere fra at grave. Køkulturen i Agentina blev vist os på mange fine billeder, og markederne med et fantastisk udbud. Selv danske hotdogs – d.v.s. en flute med pølse, mayonnaise og rødbeder kunne købes i den danske bod. Gunvor kom tæt på befolkningen overalt, hvor hun kom frem. Efter at have oplevet undervisning i virkelig ægte argentinsk tango en eftermiddag i Rio de la Plata, hvor hele 5 store floder mødes i et delta, drog Gunvor mod New Zealands nordø, fordi mere skulle opleves. Stedet med 150 km sandstrand, hvor maorierne boede. Mange spændende billeder og historier undervejs fra Gunvor. Derefter vendte vi blikket mod Sri Lanka med templer, tuk tuk-transport med en opofrende chauffør, der senere forsøgte sig godt betalt. Thailand, Bangkok med stadig sørgende indbyggere i sort efter kongens død og med sørgedragt i et helt år for at mindes ham. Uzbekistan, Tashkent og Samarkand – silkevejen, med templer og mennesker i fokus. Videre til Aralsøen, som er blevet mishandlet til ukendelighed. I Georgien blev Josef Stalin født, og naturligvis ligger der et Stalin-museum, der ikke fortæller om de millioner af mennesker, der døde grundet hans regime. Så Libanon, Jordan – Det Døde Hav – fantastiske Petra og langt om længe hjem igen i København. Har jeg glemt noget til dette referat – helt sikkert. Få foredragsholdere har fortalt så meget og så spændende som vor tidligere kollega. Tak Gunvor. Herlig eftermiddag.
Tekst og foto: ørs-
Måske fra Roskilde-festivalen
19.1.17 Vi blev underholdt med hit efter hit af en kvartet fra Roskilde, og lur mig om gruppen ikke også har været med i et af de mindre telte på en af de mange festivaler på Dyrskuepladsen i Roskilde. Søren Hansen på trommer, Tania Pedersen sangerinde, Søren Jensen sanger samt kapelmester Claus Halkjær på guitar og keyboard var denne kvartet, som sad på hver sin lille stol og underholdt os i tre kvarter. Vi fik hits fra Otto Brandenburg (Når en sailor går i land), Thomas Helmig (Det er mig der står derude og banker på), Kim Larsen (Hvad gør vi nu lille du) og da også John Mogensen (Så længe jeg lever). De fire fra Roskilde var i højt humør, og vi fik del i humøret. Candy Floss hedder gruppen, der er gerne binder an med store og små arrangementer. Der var ikke så mange denne torsdag i Klærkesalen, men Candy Floss har lovet at komme igen, hvis vi skulle have behov for mere underholdning. Det hele var med et strejf af humor og ganske net underholdning.
Tekst og foto: ørs-