Det var spændende
Underholdende og musikalsk
24.8.17
Det var herligt at få rigtig god gammeldags jazz- og underholdningsmusik med John Lington som foredragsholder. Søn af den navnkundige Otto med samme efternavn, der i de gode gamle dage var kapelmester i Glassalen i Tivoli, hos Otto Leisner i tv, i de forskellige koncertsteder i Tivoli og endda med Leo Mathiesen flere gange godt nok tilbage i den tid, hvor rigtige grammofonplader kørte 78 omdrejninger i minuttet. Herligt at få oprullet en fantastisk karriere, som Otto Lington havde over alt i Danmark og endda flere steder i udlandet. Er man gammel nok kan man også huske middagskoncerterne, hvor Otto swingende med pænt stort orkester. Alt fortalt af sønnen, der selv er musikalsk nok til at blæse en prober tenorsax i eksempelvis Slowboat To China. Iført mørkt tøj som man jo gjorde en gang – og med en samling gentlemen bag instrumenterne og endda med tillæg af en glimrende sangerinde ved navn Lisbeth Sørensen fik vi rigtig god musik, og endda en ørehænger som Uh Jeg Ville Ønske Jeg Var Dig – melodien skrevet af Otto Lington. Det var virkelig en tur ned af memory lane, som åbenbart var svær at afslutte, for det blev mere end 90 minutter i de gode selskab. Store navne som Mills Bros gæstede Danmark og havde Otto Lington som kapelmester. Victor Borge havde æren af at gøre nar af Otto, og sønnen fortalte lystigt alle de gode musikerhistorier afvekslende med Michael Larsen på klaver, Helge Søndergård på bas, Kaj Hangaard ved trommerne, Lisbeth som nævnt den glimrende sangerinde og så kapelmester John på sax. Fantastisk underholdende eftermiddag.
Tekst og foto: ørs-
Mere end en Giro 413-vært
8.8.17
Vi havde en veloplagt kvinde fra DR, der netop havde sagt farvel efter 36 års travlhed i institutionen. Hun har været medlem af 10 forskellige redaktioner, haft 14 lokaler at sidde i og så dertil 18-19 forskellige chefer gennem årene. De seneste 7 år var bag Koncerthusets blå facade i DR Byen, hvor hun var ansat i P2-redaktionen. Men de programmer, som Margaret Lindhardt har været tilknyttet i de seneste 20 år har ikke meget med P2 at gøre. Giro 413 sendes nu på P5 og har indtil P4 blev opfundet været sendt i mange år på P3. Tiderne skifter og Margaret med. Hun har udviklet Giro 413, som havde masser af lyttere, da flytningen til DAB-kanalen blev en realitet. Fra 800.000 lyttere i 2011 til bare 120.000 hver søndag middag på P5. Heldigvis for Margaret kunne hun fortælle om nogle af de mange sidejobs i DR med indtaling af dokumentarprogrammer som Dobbeltmordet på Peter Bangsvej, masser af dramaproduktioner og ikke mindst satireprogrammet Selvsving både i liveudgaver i Koncerthusets store sal og i studieproduktioner. Det var en fest, fortæller Margaret os. Mærkeligt er det, at en sikker stemme med et ordentligt sprog og sans for rigtigt solidt dansk nu forsvinder. Mange ansatte foran en DR-mikrofon har modtaget undervisning af Margaret, og selvom sprogpolitik ikke altid er mærkbar i vores højttalere, så er der vist fortsat ansat en person til at hjælpe uheldige mikrofonhelte. Vi fik et dejligt indblik i Margarets mange gode år i DR, og hendes adgang til institutionen efter at have bestået en mikrofonprøve. Det var den gang – og sådanne prøver findes vel ikke mere. Vi har heldigvis stadig fornøjelsen, at kunne lytte til udsendelsen Danmark Kort, som er 5-minutters genudsendelser på P1 med Margaret. Hun har lavet 300 af dem, så der er nok at genudsende. Det kan vi glæde os over. Margaret har skabt mange solide succeser i DR til stor glæde for lytterne, og programmet Giro 413 fortsætter på P5 og snart i en DAB+udgave for de lyttere, der har anskaffet sig en DABradio i de senere år. Margaret Lindhardt gav os et indblik i omvæltningerne i DR – og de fortsætter altså med Margarets program gennem 20 år. Også når hun er pensioneret. Velkommen i hos os iSeniorklubben.
tekst og foto: ørs-
-O-
Afslutning på vintersæsonen
15.6.17
Der var gang i musikken på scenen med Søndergaard-Sørensens band med swingende toner fra en tid, hvor lak- og vinylplader var i DRs diskotek. Det var rigtig gode toner at lytte til, men medlemmerne var ikke i dansehumør. Man blev opfordret til dans, men det havde jo være en lang sæson med utrolig mange aktiviteter for medlemmerne, så forårstrætheden havde ikke helt fortaget sig.
Det var Valdemarsdag og tæt på Sct. Hans - sommerferien var forude, og det fik vi med en afslutning med et brag af musik fra Søndergaard-Sørensens Quintet. Et scoop af et værdifuldt jazzsamarbejde mellem de to kapelmestre Jens Søndergaard og Jens Erik Sørensen på henholdsvis alt- og tenorsaxofon. I rytmegruppen sad Ole Matthiessen ved piano, Niels W Knudsen på bas og endelig Dennis Drud ved trommerne. Swingende var det fra gruppen, der er med på Jazzfestivalerne i København og ellers med i de små fine steder, der stadig sætter pris på ordentlig musik spillet af levende mennesker.
En rar eftermiddag, hvor vi måtte hjælpe med at tømme fadølsanlægget, som ikke kan tåle at stå ubenyttet hen sommeren over. Tak for en fin sæson.
Tekst og foto: ørs-
En udvandrer kiggede forbi
18.5.17
Hanne Hass – et kendt navn for de fleste, der har været ansat i DR i rigtig mange år –
kiggede forbi Klærkesalen. Hendes navn findes stadig i omløb i DR, når man kigger i Bonanza-arkivet, hvor hun dukker om med spændende sager fra Nyhedsafdelingen. Hun fortalte os om sig liv i DR – tiden inden på diverse private filmselskaber – for at så at være i DR i hele 42 år og så ende med at slå sig ned i Californien. En glad og lidt nervøs person ifølge hende selv. Hun er jo ikke vant til at holde foredrag om sig selv, men det gik ganske glimrende, da hun først kom i gang. Hjørnestenen var nok, at hun var med til premieren på den første rigtig TV-avis sammen med Alice Vestergaard og Hans Jørgen Jensen. Hun fremviste et særdeles uskarpt billede af trioen, der den 15. oktober 1965 udkom med den første TV-avis. Man skal være overordentlig kvik i pæren for at lave en sådan bedrift og det lykkedes. Siden har hun været en central person i DR – specielt i nyhederne. Hun har været forbi i B&U, hun har produceret masser af spændende sager, som DR stadig viser klip af med begejstring. I 2004 stoppede hun efter 42 år med fuld fart på, og er nu bosat i Californien. Hun har bemærket, at DR nu går mere ud af at sende kvantitet end kvalitet, og det betragter hun med nogen sorg i sindet. I 2011 boede hun i en fin villa, som en ejendomsmægler havde en åbenbart velhavende kunde til. Et brev med et forslag om køb afviste Hanne, men mægleren var insisterende og mente, at hans kunde stadig ville have Hanne ud af huset, for selv at bo i det. Hanne nævnte et højt urealistisk beløb for mægleren. Han vendte tilbage med et JA. Med en voksen søn, der i øvrigt var fotograf for USA-korrespondent Frank Esmann, og boende i Washington, kunne USA være en mulighed – og det blev det. Efter at have set på 40 huse i Californien fandt Hanne endelig et godt sted at være. Den lokale kirke havde fint tv-udstyr, men forstod ikke at bruge det, så derfor tilbud Hanne ydmygt (hmm!) sin hjælp, og det kom der et fint samarbejde ud af. Også det danske nyhedsmedie BIEN i USA fik gavn af hendes journalistiske evner og opholdstilladelse havde hun sikret sig ved at gifte sig med kæresten Tony, der er pensioneret sagfører. De bor ikke sammen – men ser hinanden ganske ofte. Sådan gik der en klokketime med fortællingen om en udvandrer, der virkelig er glad for USA. Alt er billigere, mener Hanne – og eneste helt håbløse ting, der er ved USA netop nu er: TRUMP.
Tekst og billede: ørs-