HVP film19.marts
Denne torsdag blev desværre lidt anderledes end annonceret, idet Sophie Hæstorp Andersen i sidste øjeblik måtte melde afbud, hvilket vi alle var meget kede af. Hun har lovet at komme en anden gang og ved den lejlighed, har hun tilbudt at vise os et sygehus. Dette tilbud vil bestyrelsen drøfte på næste bestyrelsesmøde. Så må vi håbe, der ikke kommer noget i vejen igen.
Heldigvis kunne vores bestyrelsesmedlem Henrik V. Pedersen vise en film fra Grønland, som han selv havde været med til at optage i 2004. Læs Henriks beretning "PÅ SLÆDEREJSE I GRØNLAND" om frost, hunde og indlandsis her.
Vi fik igen en dejlig eftermiddag, og de ca. 70- 80 deltagere var glade for at Dorte havde sørget for forårskager, Bent Erik måtte vi desværre undvære, da han var blevet syg med influenza.
På torsdag den 26.marts vil Pernille Gaardbo komme for at fortælle os om DR i forbindelse med at ”Den Gamle Dame” fylder 90 år. Seniorklubbens bestyrelse arbejder på en spændende fødselsdags overraskelse i dagens anledning.
Henrik V. Petersen.
Foto: Sv. Erik