27.2.2014
Vor foredragsholder var noget af en positiv overraskelse. I en stiv klokketime lykkedes det den 83-årige Magna Håkonsson at tryllebinde forsamlingen med en forrygende fortælling om et liv blandt børn, sporvogne og busser. Med en mormor, der var et af 22 børn med samme far og mor – og ikke som i dag dine, mine og vores børn – kom Magna til verden i Frederikshøj kolonihaveområde i Københavns sydhavn. Skolegang på Rughavevej og gravid med en sømand allerede som 17-årig. Med fællestoilet for hele 5 familier og en mand, der syntes, at hyren skulle drikkes op inden han kom hjem – og så til husmoderafløseren ved Magnas sygedage i Nyboder. Husmoderafløseren gik så meget op i rollen, så hun nøjedes ikke bare med at lave mad, men også at sørge for at manden på det seksuelle område ikke led noget afsavn. Det ville den 24-årige Magna med hele fire børn ikke finde sig i, så hun skaffede sig en lejlighed på 84 kvm med både varmt vand og radiatorer. Den kun 163 cm høje pige ville være ved Københavns Sporveje, som søgte billetklippere. Man skulle være 165 cm høj, og Magna redte håret op, kom lak i – og så kunne hun få jobbet. Det var ligeløn med tjenestemændene – og derfor pænt betalt. I marts 1960 stod Magna iført fin skræddersyet uniform og med tjenestenummer 5001. En militant arbejdsplads, som blev hendes i 32 år. Vi fik masser af små hyggelige historier om livet som billetdame på bivognen – og som hun kunne fortælle med glød og humor. I december 68 måtte hun have sig et stort kørekort, da den 13 meter lange bus nu skulle være hendes arbejdsredskab.
Historien om kørelærerne, køreprøven og det smittende humør, gav os et indblik i en tilværelse, som var i en god tid. I dag er Magna naturligvis pensioneret – men hun har 10 børnebørn og seks oldebørn, to stavgangshold, tre gymnastikhold og et par squaredancehold, som hun alle holder gang i.- Jeg slider ikke mine møbler op, var den sprudlende 83-årige Magnas udgangsreplik. Sikken en eftermiddag i Seniorklubben. At opleve en spordesse på slap line stående i en sprudlende fortælling var forrygende.
Tekst og foto: Ørs-