IMG 1240 14.11.13 
Tidligere DR-medarbejder Jan Ulrich-Pedersen begyndte optagelserne til sin dokumentarfilm om World Trade Center i New York året efter katastrofen med de to fly, som blev årsag til tusinder af menneskelige tragedier og stadig har sat spor i hele verden med vidtgående sikkerhedsforanstaltninger til følge. I 2002 sagde Jan Ulrich farvel til DR og benyttede nogle af sine pensionspenge på kamera og redigeringsudstyr. 

De sidste optagelser blev produceret i år – og det var en oplysende og gribende film om området, hvor der nu er i gang med færdiggørelsen af ét fantastisk tårn på nabogrunden til Ground Zero. Gribende beretninger fra øjenvidner til terroraktionerne på de to kæmpe kontortårne. Vi hørte en visionær skildring fra arkitekt Daniel Liebeskind, der har stået for masterplanen for Ground Zero-området, og så flotte filmiske klip fra mindeområdet, hvor de to tårne stod. Den danske hoteldirektør for Millenium Hilton i New York Jan H. Larsen kunne fra Church Street berette om stemningen i byen både før under og efter 9/11. Jan Ulrich og hans følsomme kamera i timers optagelser i New York var kogt ned til lidt mere end 30 minutters film med legendariske TV-journalist Ole Andreasen som ledsagende fortællerstemme. Hans første fortællerrolle siden indspilningen af Matador. Næsten en times tid blev det til om de rædsomme dage efter terrorangrebet – og om de planer, der nu udfoldes på området for at mindes ofrene og ikke mindst for at komme videre i hverdagen i en af verdens metropoler. 

foto og tekst: ørs-