Thyra Frank 3430.10.2013
Det var dog en herlig time i selskab med Thyra, der tegnede og fortalte om sit liv som plejehjemsleder. Vi fik lidt fra tiden før og tiden efter hendes næsten 24 år på Plejehjemmet Lotte, der blev landskendt på grund af netop Thyra Franks måde at køre institutionen. Thyra sprudlede af historier fra det virkelig liv. Det var veninden Ingeborg, der var årsag til, at Thyra Frank blev sygeplejerske. Det var Ingeborg, som havde hentet et ansøgningsskema for at blive det, men hun var ikke gammel nok til at søge. Det var Thyra – så hun udfyldte skemaet og fik det afleveret.  Og hun fik naturligvis plads som elev. Hun havde så mange historier med punchlines og indhold i ærmet, at mange siders referat burde sættes ind her.

Thyra gennemførte de mest skøre ting, som man absolut ikke kunne gøre på et plejehjem. Hun brændte hjemmets hvide uniformer, hun nedlagde personalerummet – og derfor var medarbejderne nærværende hele tiden, mens de var på arbejde - og vel at mærke på langt bedre bølgelængde med de
plejekrævende tidligere havde oplevet. Det var Baileys til kaffen – rød- eller hvidvin i glassene til middagen. Slut med saftevand og nærværet gav langt færre sygedage blandt personalet (normalt 13 procent i kommunen – men på Lotte var det kun 2 procent).  Nyt blev det også, at alle – ja også de sengeliggende skulle på ferie med hele plejehjemmet. Det blev en fest for både medarbejdere og personale. Hagesmækken til de ældre var for længst afskaffet – og der var sang og musik hver tirsdag aften. I stedet for at blive lagt til at sove kl. 7 aften – med det til følge, at de ældre vågnede allerede klokken 3-4 om morgenen og begyndte at kalde på personalet. Det blev lavet om til sen sengetid – og så sov beboerne naturligvis længere. Og alle var glade. Plejehjemmet Lotte var landskendt – og der var stor irritation i mange kommunekontorer, hvor administratorerne opholdt sig langt fra det virkelige liv. En fantastisk oplevelse at høre fra et menneske, der har den ildsjæl, som skal til for at ændre tåbelig traditionel tænkning. Opfordringen til alle tilhørerne var: check dit blodtryk. Erfaringerne fra Plejehjemmet Lotte var, at netop blodtrykket er vigtigt at checke regelmæssigt hos os med grå hår i toppen – og i øvrigt tale med lægen, hvis der er uregelmæssigheder. Kære læser – følg denne opfordring fra Thyra Frank
– og hav et godt liv.

tekst + foto: ørs-