5. okt. 2012IMG 6234
Vor foredragsholder var i en del år tilknyttet DR og stod for kulturformidling i både radio og TV – og i de seneste mange år har det været DK4 TV-kanalen, som er hans arbejdsplads.

Vi fik et godt indblik i produktionsforholdene på DK4, hvor det er programværten, som står for næsten det hele. Alle nødvendige funktioner for at få et program frem til skærmen, skal klares af programværten selv, men han får dog en fotograf til sin rådighed.

Manden i centrum er Frantz Howitz, der er en virkelig ildsjæl. Han brænder for at være formidleren af kulturstof ud til seerne. Programmer om litteratur, teater, musik, håndarbejde, arkæologi og rejser er kommet fra Frantz’ formidlerhjerte.

 

- Lav TV med hjertet – og lad jer ikke styre af bureaukrati, var budskabet fra manden, der indefra havde oplevet DR i både på radio og senest med temalørdage på DR2. Idéerne og gejsten bærer ham frem til resultaterne på skærmen og flere af tilhørerne i Klærkesalen havde med egne øjne og øren oplevet Howitz-udsendelsen med operastjernen Tina Kiberg, som i hele 55 minutter var på skærmen i DK4. Flere gange.

- Min chef (Stig Hasner) er købmand og ejer af kanalen. Hvis jeg kan lide at lave et program, så er der nok også seere, som gerne vil se det, - Det er indstillingen på DK4, hvor man ikke har seertal, som det vigtigste mål. Målgrupper om det er røde eller blå. Det er lige meget, fortalte Howitz, der opfordrede DR til at fritstille de mange medieforskere.

- Hvor man i DR benytter en uge til redigering af et program – så klarer vi på DK4 det i løbet af en dags tid. Når vi rejser, så bor vi på Bed & Breakfast til kr. 250 i døgnet – og derfor er det lidt flere penge til at lave programmer for.

Frantz Howitz har tit spekuleret på, hvorfor han ikke blev fastansat i DR. Men han ser det klart, at med DRs struktur, passede han ikke ind i systemet, hvor man slipper mange uvidende unge løs på skærmen uden at de har et forhold til det kulturstof, som de beskæftiger sig med.

Kendskab og viden, mener Howitz er en belastning – så derfor begyndte han på DK4 i 1999 og har været der siden.

- I DR er det ofte amatørernes paradis – og der er ikke ”prof-kunnen” i TV. Jeg er lykkelig for at være endt på DK4 og håber på at blive der, til jeg kan få efterløn. Det er sjovt at være på DK4, og jeg ved da godt, at kanalen har en del udsendelser med Hansi Hinterseer og Helene Fischer, som vi har fået gratis eller til meget små penge. Seerne elsker den genre, som ikke har været bragt i almindeligt dansk TV i årevis, men nu er radiostationerne også begyndte at spille Hans Hinterseer. Og Howitz mener også at kunne konstatere, at DRK efterligner DK4.

Det var en fornøjelig og underholdende eftermiddag set med briller indefra og udefra i DR.

 

Ørs-