amd11. maj 2012
Sygeplejerske Inger Barkfeld leverede et meget spændende og lærerigt foredrag om øjet og dets funktioner.
Vi fik fortalt om øjensygdomme og specielt om AMD som er en af de mest udbredte. AMD rammer hver 10. dansker over 60 år og findes både i en tør og en våd udgave. Den våde udgave er den absolut værste at behandle.
Alle personer over 60 år bør derfor få foretaget et eftersyn lød budskabet.
Symtomerne på AMD er bl.a. Pletter for øjnene, sløret eller forvrænget syn, men kan i de fleste tilfælde behandles.
Det er vigtigt at reagere i tide og søge læge, hvis man har nævnte symptomer.
Spørgelysten var meget stor blandt de ca. 80 deltagere og vi fik svar på rigtig mange ting. Inger Barkfeld udleverede også informationsfoldere med råd og vejledninger om hvordan man passer på sine øjne.
Det var dagen hvor vi alle fik en rigtig "Øjenåbner"

Bent Erik