samMøde med en morsom kameramand i Klærkesalen
 
Tja? Jo.
I husker sikkert Poul Erik Krogen, værtshusholderen, Vendelboen, der fortalte gode historier i radioen for længe siden. Vort nye bestyrelsesmedlem, Lis Frederiksen, havde hørt rygter ude i byen.

Og fundet en guldåre, nemlig den gode fotograf og kameramand Svend Aage Madsen, kaldet SAM, med 40 års fortid i DR.
 
Sam havde, som nogle af os, haft den gode oplevelse at studere TV-SUM hos Ingolf Gabold.
 
Det har hjulpet ham til at blive historiefortæller.
TV-SUM betyder TV som udtryksmiddel.
 
Bag dette volapyk skjuler sig udnyttelse af evnen til at fortælle en god historie på den mest effektive måde.
 
Og det har SAM forstået at udnytte, så han nu med Fåborg som base, kan ta' rundt og fortælle sande historier om livet bag kameraet.
Det var hylende morsomt.
Og han har mere i skuffen, så jeg gætter på, at vi får en anden halvleg engang til næste år.
Nej, jeg vil ikke gengive en eneste af hans sjove oplevelser om skuespillere og hoffet og den slags, thi den type historier dør, hvis man sætter dem på tryk og dermed ser bort fra hans kropsprog, mimik, stemmeføring og alt det, der får historierne til at leve.
Man skal f.eks. være idiot, hvis man ville nedskrive og trykke en god gang Stand-UP.
Men I får altså senere mulighed for at møde en mand, der efter 40 år bag kameraet kan gøre en god og finurlig figur ude i rampelyset.
Selv jeg trak flere gange på smilebåndet!
Og det er ikke engang løgn.johs. aakard.jpg
Johs.