Abelone30.1.20
Abelone Glahn talte med et glimt i øjet om, hvornår det er i tide at tænke over at rykke videre til sin - måske sidste bolig.
Hvornår er det nu? hvor skal vi flytte hen? Og hvordan får vi bevæget os fra vores nuværende bolig til en bolig for 2, og måske senere for en?
Rigtig mange spørgsmål og mange gode tips fra Abelone.
For Abelone og hendes mand Peters vedkommende skal de flytte fra en stor gl. skole med
flere bygninger og masser af kvadratmeter til en mindre bolig.
Men hvor? Ejerbolig, lejebolig, bofællesskab, seniorbofællesskab eller?
Abelone og Peter har researchet grundigt på disse forskellige boligformer og besluttet, at de bl.a. skal tættere på by og offentlig transport, men stadig i egen bolig. Vejen dertil har været lang - indtil nu 4 år - og p.t. er den gl. skole sat til salg, men ikke solgt.
De 4 år har bl.a. været brugt på at gennemgå ting, samlet gennem et langt liv. Hvordan rydder vi op, og hvordan kommer vi videre med det, der er vigtigt for os, og hvad med alle vores gode ting, som ikke skal med, men som kan bruges af andre og/eller gives videre?
Hvad kan være til nytte for næst generation?
Abelone fortalte levende om sine erfaringer med private loppemarkeder i den gamle stald, salg via DBA, Instagram, Facebook, auktionshus, istandsættelse af skolen/gøre den salgbar, oprydning og gennemgang af gamle fotografier. Det var en lang proces, hvor der undervejs både blev mindet og taget stilling. Det er vigtigt at have noget historie uden at gemme alt. Gem det betydningsbærende, men ud med gamle minder og klokkeklang lyder Abelones råd.
Og giv hellere væk med varme hænder end med kolde.
Processen inden salg med ejendomsmægler, fotos af bolig m.m. blev også vendt. Mange gode råd, mange ting at tænke over og masser af inspiration fra Abelone Glahn, journalist og forfatter. Vil du læse mere, kan du finde det på Abelones blog.
tekst: Vibeke
foto: Flemming

DSC0631323.01.20
Sprogredaktør Martin Kristiansen er ansvarlig for et kæmpeområde, som alle har forstand på. Nemlig sproget i DR. Han skal forsøge holde sproget i DR på det rigtige spor – og nemt er det ikke med den udvikling, som DR har gennemgået i de senere år. At stimulere, bevare og udvikle sproget i DR er opgaven, som sprogredaktøren har. Ikke nemt at styre, specielt nu, hvor DR udkommer både skriftligt og mundtligt. Med og uden billeder. DR´s sprogredaktør gjorde rede for, hvad hans job går ud på, og kunne henvise til en hjemmeside, som de færreste kender – nemlig siderne om sproget i DR, hvor der blandt andre gode sager ligger en såkaldt stilguide. Der arbejdes seriøst med sproget, og der undervises stadig i, hvordan man skal optræde i medierne. Gadesprog fra Nørrebro er naturligvis tilladt, når det bare ikke anvendes af en programvært.
Der arbejdes seriøst på at gøre sproget bedre med undervisning og workshops. Indledninger og afslutninger i udsendelserne er en af de ting, man har haft fat i fra sprogredaktørens side. Specielt vejret, der jo sendes fra Århus. Vejret var blevet stereotypt og trængte til fornyelse. Vejrværterne fik besked på, at de skulle finde startsætningen og den afsluttende sætning, således at der var tænkt alvorligt over, hvad der blev sagt i Vejret. Ofte bliver vejrværterne overrumplet af at have 15, 20 eller 25 sekunder mere eller mindre til rådighed – og så gælder om at være kvik i pæren. Vejrværterne blev også bedt om at komme med en overraskende formulering midt i udsendelsen. Mange husker sikkert tidligere vejrvært Anja Fonseca, der talte om burka-lignende skyformationer, der ville ankomme til Danmark. Det fik seerne til at spidse ører, og det var lige, hvad der var meningen. Små fif og store linjer i sprogbehandlingen i DR fik vi et indblik i fra en særdeles kompetent sprogmand, der beredvilligt svarede fra spørgsmål fra tilhørerne. Praktikanter undervises, og vi - der er blevet noget ældre, må finde os i at sprogets udvikling også kan høres i udsendelserne. Ikke altid lige kønt, men sprogtoget kører, og det tilstræbes, at der tales en form for hverdagssprog i udsendelserne, således at det, der bliver sagt også kan forstås af lytterne og seerne. En meget lærerig og god eftermiddag til at forstå, hvad det er, der foregår i DR. Og hjemmesiden om sproget er værd at besøge – prøv bare her //www.dr.dk/om-dr/sprogpolitik.

Billed + tekst: ørs-

  

Dylov 221.11.19

Dagens foredragsholder Anders Dylov har været vor gæst tidligere i DRs seniorklub. Og denne gang havde han taget en film om tagdækning på Læsø med. Og det lyder kedeligt, men var det absolut ikke. Årsagen er naturligvis en film om tagdækning på Læsø med de helt specielle tang-tage. Nok det eneste sted i verden er 29 huse udstyret med tang-tage, og det er naturens egne materialer, som ligger der og sørger for, at man kan holde varmen om vinteren. En fond med hjemsted hos Mærsk-Møller har år efter år givet mange millioner til beboerne, således at de havde råd til at lægge et ægte tangtag. Tidligere kunne tangen hentes på stranden på Læsø. Kvaliteten er dog ikke god nok længere, og derfor importeres tang fra Bogø og Møn via Kallehave Tangeksport.  Der kan man få en fin kvalitet tang egnet til at producere tag med. Tangtagene er en stor turistattraktion, og gæster kommer til Læsø fra hele verden. Man møder allerede noget af den film, som Anders Dylov har produceret, når man går ombord på Færgen til øen. Her får man forklaringen på den særlig tradition på Læsø. Prisen for et sådant tag er godt 3 millioner kroner, således mere end ti gange så meget, som et almindeligt tegltag.  Tangen rådner ikke. Den kan ikke brænde, og inden døre er det fin temperatur både sommer og vinter. Vi kom godt rundt om tangen og anvendelsen som tagdækning.

Som ekstra lille sag, der nok kunne interessere tidligere medarbejdere i Radiohuset, var en lille film om Radiohusets koncertsals tag, som sidste år blev renoveret med et helt nyt kobbertag. Den udvendige side af salens tag blev lagt om. Den flotte buede konstruktion fra Vilhelm Lauritsens tegnestue var blevet utæt, og hele taget måtte fornyes. En bekostelige affære, der tog godt 9 måneder at fuldende, og først om 35-40 år vil taget igen være grønt. Anders Dylov havde fulgt renoveringsarbejdet med filmkameraer og lydoptagelse, og det var blev til en rigtig interessant og informativ film, der i øvrigt kan ses på nettet. Fin eftermiddag.

Tekst & billede: ørs-  

DSC0629116.1.20

Johnny Cash var dagens emne i klærkesalen. Den store amerikanske countrysanger, der virkelig er meget at fortælle om. Skandaler, druk, stoffer og damer. Hele paletten er med i fortællingen om Johnny Cash, der virkelig havde mange op- og nedture i sin tilværelse. Vi fik en rigtig fin gennemgang af Johnnys mærkværdige tilværelse af Dennis Lydom, der ikke bare kunne historien om countrylegenden, han kunne også synge og spille Cash’s store hits. Et rigtig spændene livsforløb blev fortalt os, og sandelig om ikke Dennis Lyndom var i stand til at genskabe den lyd, som Johnny Cash stod for. Dennis var selvfølgelig klædt i sort, og havde en sort guitar for at blive i helt i rollen som idolet. The Carter Family - en familiegruppe, som June Carter var med i, mødte Johnny Cash, der straks spurgte den kønne sangerinde, om hun ville gifte sig med ham. Det var i 1956. Der gik fire år, før det mødtes igen, så det kunne blev til et ægteskab. Johnny skulle først skilles fra Vivian Liberto. Hele 90 millioner plader med Cash’s navn er blevet solgt. Succeser som San Quintin, Ring Of Fire (skrevet af hustruen June), Folsom Prison Blues, A Boy Named Sue, Orange Blossom Special, Man In Black og en lang stribe andre succeser gjorde ham mangemillionær, og ved sin død i 2003 var han hundrede millioner dollars værd. To år efter kom filmen Walk The Line med Joaquin Phoenix i rollen som Johnny Cash. Han fik i øvrigt en Oscar for hovedrollen i filmen Joker for kort tid siden. Et virkelig spændende musikalsk foredrag afvekslende med Cash-hits i meget fin udførsel.

 

Tekst og foto: ørs-

 

.

RAVDSC06187 14.11.19
Vi skulle mødes foran Ravhuset på hjørnet af Kongens Nytorv og Nyhavn ved begyndelsen af Bredgade. En smuk lille gammel etageejendom med salg af ravsmykker i stueetagen og fantastisk rav-museum på de øvrige etager. Vi var i alt 24 personer til denne udflugt - et flot vejr lige et par timer, og her skulle vi møde den ene af ejerne af Ravhuset. På facaden står der Ravhuset, og vores guide denne dag var en uhyre imødekommende medejer, der beredvilligt fortalte om rav-historien, om hvorfra de mange typer rav kommer fra på vor klode. Vores guide var Lars Bladt, som nok er de af de få mennesker i Danmark, der ved alt om rav. Udover at have butikken på hjørnet af Nyhavn, så er der en række butikker på Strøget i København i samme firma. Det meste rav sælges til kineserne, der virkelig stormer butikken, når krydstogtskibene anløber København havn. Lars Bladt kunne fortælle om de mange typer rav – og at selv kostbareste smykker ikke afskrækker kundernes købelyst. Eksempelvis tages prismærkerne aldrig af, når det er et salg til en kineser. Der er stor prestige forbundet med køb og brug af rav som smykker. Rav i mindre stykker anvendes ofte til bedekranse, og det er der stor omsætning i. I katolske lande benyttes rosenkranse til at bede med, og muslimer benytter også kranse med små perler til at holde styr på dagens bøn. Det fortæller lidt om en udbredelse rav har i sammenhæng med bøn for mange troende verden over. Rav er ikke så moderne i Danmark for tiden, men især i Østen er begejstringen for rav meget stor. Det meget flotte rav-museum er med adskillige meget særegne piber, gamle skibsmodeller, smykker og alt fortælles med stor entusiasme af Lars Bladt, der får sin fortælling underbygget af plancher med fine illustrationer af rav-historien. Til vor store glæde havde Lars Bladt indkaldt en af sine guldsmede fra værkstedet ikke langt fra Ravhuset. Det var Charlotte, der viste os, hvordan hun sleb og polerede ravsmykker. Ret så spændende, fordi det er lidt af et lotterispil at gå i gang med et stykke rav, der måske flækker på grund af revner, som ikke er synlige før slibningen. Vi så det hele – og vi blev også klar over, at man ikke bliver millionær af at samle rav ved stranden i Tisvilde. En ret så oplevelsesrig formiddag med efterfølgende frokost i Gilleleje – altså den gode frokostrestaurant på den anden side af Nyhavnskanalen.

 Tekst og foto: ørs-