DSC0262828.9.17
Side By Side hed de optrædende ved torsdagens samling af seniorklubmedlemmer. Det var en duo med ægteparret Kirsten og Erik Juel Andersen- hun som fortræffelig vokalist og han med det medbragte elektroniske orgel, som han var særdeles god til at betjene. Endvidere medbragte de nyeste udgave af Arbejdersangbogen, der virkelig indeholder sange til enhver lejlighed. Sangbogen var omdelt til os, og selvom vi var færre end normalt, så blev den en rigtig fin eftermiddag, hvor vi alle fulgte med vore stemmer til sangene. Kirsten sang i mikrofon, og vi andre var det store kor, der fulgte pænt med. Erik er bagmand for det store værk af en arbejdersangbog, hvor han har sørget for noderne, så alle kan være med. Udvalget var vore medlemmernes egne ønsker - og så nogle af de bedste nordiske sange fra Cornelis til ABBAs mere ukendte værker. Fra Et rødt flag, der smælder til En enkel sang om frihed (Skoller og Bobby Darin) og sluttelig Det var en lørdag aften og Lærkereden. Særdeles hyggeligt med sange, der har stort indhold og betydning - og fremført af et sympatisk og dygtigt ægtepar.

Tekst og foto: ørs- 

Koebke212.10.17
I år løb han med den fornemme udmærkelse: H.C.Andersen Prisen 2017 - og sidste år fik han prisen KLODSHANS. Begge fornemme priser til dagens gæst Kasper Købke. En virkelig dygtig tegner, der på et tidspunkt var ansat i DR Produktion, men så måtte videre ud i livet for at tegne. Talentet er nedarvet fra guldaldermaleren Christen Købke, som er en af de fineste danske malere. Kasper Købke styrke er at tegne fotorealistiske vægtegninger, som flere butikker og caféer er prydet med. Men han elsker at gøre noget særligt, og derfor gik han i gang med at lære os alle at tegne. Vi skulle tegne en havfrue, og det lykkedes ikke lige godt for alle. Måske kunne nogle af klubbens medlemmer genkende vor gæst, for han har været model i adskillige reklamefilm.

Vores gæst fortalte om sig selv, sine tegninger og de 5.000 timer, der blev brugt til H.C.Andersen-bogen, der er højt berømmet. Dagens kunstnerven kunne sprudlende fortælle om den kreative proces. Det fik vi fortalt helt ned i detaljen,der var intet, som skulle overlades til fantasien. Flot bog, flotte priser og sprudlende fortæller.

Tekst og foto: ørs-

Lington24.8.17
Det var herligt at få rigtig god gammeldags jazz- og underholdningsmusik med John Lington som foredragsholder. Søn af den navnkundige Otto med samme efternavn, der i de gode gamle dage var kapelmester i Glassalen i Tivoli, hos Otto Leisner i tv, i de forskellige koncertsteder i Tivoli og endda med Leo Mathiesen flere gange godt nok tilbage i den tid, hvor rigtige grammofonplader kørte 78 omdrejninger i minuttet. Herligt at få oprullet en fantastisk karriere, som Otto Lington havde over alt i Danmark og endda flere steder i udlandet. Er man gammel nok kan man også huske middagskoncerterne, hvor Otto swingende med pænt stort orkester. Alt fortalt af sønnen, der selv er musikalsk nok til at blæse en prober tenorsax i eksempelvis Slowboat To China. Iført mørkt tøj som man jo gjorde en gang – og med en samling gentlemen bag instrumenterne og endda med tillæg af en glimrende sangerinde ved navn Lisbeth Sørensen fik vi rigtig god musik, og endda en ørehænger som Uh Jeg Ville Ønske Jeg Var Dig – melodien skrevet af Otto Lington. Det var virkelig en tur ned af memory lane, som åbenbart var svær at afslutte, for det blev mere end 90 minutter i de gode selskab. Store navne som Mills Bros gæstede Danmark og havde Otto Lington som kapelmester. Victor Borge havde æren af at gøre nar af Otto, og sønnen fortalte lystigt alle de gode musikerhistorier afvekslende med Michael Larsen på klaver, Helge Søndergård på bas, Kaj Hangaard ved trommerne, Lisbeth som nævnt den glimrende sangerinde og så kapelmester John på sax. Fantastisk underholdende eftermiddag.

Tekst og foto: ørs-

naver26.10.17
Det var dog et usædvanligt hyggeligt møde for seniorklubben, som var på besøg i naverhulen i Helsingør. Oprindelig var navere vandrende håndværkersvende, der drog ud i verden og tog arbejde rundt omkring mindre end et halvt år samme sted. Håndværkerne var udlærte og levede fra hånden til munden, når de først var kommet ud. Vi fik det hele fortalt af Torsten Agger, der nu er 83, og en fantastisk levende fortæller. Historierne om navnerne fra den tidligere murer strøg af sted, mens vi sad bænket i naverhulens største lokale. Det var virkelig underholdende og det var sjovt at høre alle de fantastiske fortællinger om disse navers livsførelse i de gode gamle dage. Vi var i Skandinaviens eneste rigtige naverhuler med masser af minder på væggene, og næste år er der 100 års jubilæum. Der var i sin tid 450.000 rejsende håndværkere i Europa, og bedst at alt var, at de havde nogenlunde gode forhold på herberger. I Helsingør har naverkulturen været holdt i hævd med et fint klubhus. Der drikkes mange bajere – det var ingen hemmelighed, og ”svimmelhedsrummet” var ofte anvendte til gæster eller medlemmer. Rummet var ofte anvendt af operasangeren Ove Verner Hansen, der ikke nænnede at sælge øl. Han drak det helst selv, da han havde et værtshus i Helsingør. Der var mange skrøner at høre fra Torsten Agger, og det blev endnu bedre, da Jarl greb harmonikaen og gav os særdeles underholdende viser og sange fra navernes egen sangbog. Han gjorde det sammen med Torsten, og de to gæve gutter bør da gæste vores eget møde en dag på Nørrebro. Det bør ikke være et farvel og tak – men på gensyn. Og maden var flot højt smørrebrød med første øl gratis og de følgende til bare kr. 10 pr. stk. Det var en rigtig god dag for de 35 deltagere.
Tekst og foto: ørs-

 Flakfort31.08.17

Der var hele 60 personer på turen til Flakfortet, hvor vi fik en rolig sejltur fra Nyhavn 71 og frem mod den kunstige ø kun få kilometer fra Københavns centrum. En kunstig ø opført fra 1910 og fire år frem af sand hentet nord for Helsingør. Et mystisk sted, som tidligere var et led i forsvaret af København, og som i dag ejes af en svensk millionær. Altså skulle vi sejle til en svensk ø med dansk flag. Stille og roligt nåede vi frem til fortet, hvor to særdeles oplagte rundvisere ledsagede os rundt i terrænet, som ikke just var for dårligt gående. Vi fik historierne om tyskernes besættelse den 9. april 1940, hvor der ikke blev løsnet et eneste skud fra kanonerne, fordi der var vagtskifte netop i de kritiske timer. Vi fik et indblik i en ret omfattende renovering af mandskabsrum, foredragslokaler og selv en brudesuite, når der skal holdes bryllup. Efter den raske gåtur over stok og sten samt op og ned ad stejle trapper nåede vi frem til restauranten, hvor der var dækket op til næsten 300 personer. Vi var således ikke alene på Flakfortet, og da vi skulle bevæge os til det store tag-selv-bord, så var der hurtigt kødannelser. Veltillavet mad. Sild, fiskefilet, rejer, æg, varm leverpostej samt mørbradbøffer sluttende med diverse oste og kage var rigtig dejligt. Sjældent har vi oplevet så veltillavet mad og med så lang en kø, der alligevel hurtigt blev afviklet. Det var en ganske dejlig dag, og regnen holdt sig i skyerne. I al fald til vi kom tilbage til Nyhavn. Fin dag, fin sejlads og ikke mindst rigtig dejlig frokost.

Tekst og billede: ørs-