ISAGERDSC042381.11.18
Bent Isager-Nielsen var ansat 44 år ved Politiet – og er nu 67 år gammel pensionist. Men hans hukommelse fra spændende kriminalsager i politiarbejdet med Rejseholdet og senere som drabschef er helt fantastisk. I dette korte referat af en times meget intens beretning fra det meget seriøse job i Politiet må ikke nævnes navne på de grusomme drabsmænd, der fik livsvarigt fængsel efter opklaring. Det var de kendte sager, som vi alle sammen har hørt og læst om. En meget rejsende drabschef med omkring 230 dage på hotelværelser om året. Vi fik mange eksempler på, at gerningsmænd ikke er sindssyge, men måske bipolare. Med kurser og ophold hos FBI i USA lærte Bent Isager de nye metoder med DNA-prøver. Som midtpunkt i mange af de helt store og svære kriminalsager var det et meget krævende job. Det gik noget ud over familielivet, og i dag er Bent Isager en skattet foredragsholder med tid til familien. I DR har vor dramaafdeling haft stor gavn af Bent, der var en af konsulenterne, som kunne hjælpe med at gøre Rejseholdet til en af bedste politiserier i tv. Tidligere politiserier har DR ikke været alt for heldige med. En mand med håndværket i orden, men også en mand med stor spændende fortællelyst. Det var en af de meget bedre eftermiddage. Så god, at Bent Isager er velkommen til at komme igen for at fortsætte, hvor kan slap efter en times hæsblæsende handling fra de virkelige liv.
Foto & tekst: ørs-

Dines Bog25.10.18
En veloplagt foredragsholder Dines Bogø kom og fortalte om to kriminalsager hhv. "Dobbeltmordene på Frederiksberg i 1948" og "Mordet på forstadsfruen Marie Lock-Hansen i Århus i 1967".

Dobbeltmordet på Peter Bangsvej skete i februar 1948. Forbrydelsen mod Inger Margrethe og Vilhelm Jacobsen blev begået i deres lejlighed. Inger Margrethe var hjemmegående husmor. Hun beskrives som en kvik og livlig dame og hendes humoristiske sind kunne være lidt vovet efter tidens normer. Inger Margrethe og ægtemanden Vilhelm fremstod for omverdenen som et meget lykkeligt par. Der var dem som mente, at hun var en erotisk kvinde. De fik aldrig børn, men der tales om, at Inger Margrethe fik et barn før Vilhelm kom ind i billedet, dette er dog aldrig blevet bekræftet.
Vilhelm Jacobsen var kontorchef i Firma Carl Holten/English House og blev betragtet som den diamentrale modsætning til sin kone. Hans kolleger beskrev ham som meget indesluttet. Der var ingen, som kunne fortælle om hans sympatier under krigen og han gik sjældent ind i diskussioner. Vilhelm var meget begejstret for at spille på heste og var ofte på travbanen. Det antydes, at han spillede med ulovlige bookmakere. Ægteparret blev brutalt myrdet og mordet er stadig uopklaret.

Mordet på forstadsfruen Marie Lock-Hansen i 1967 har haft officiel status som en uløselig gåde.

Den 10. november 1967 ringede en gentleman på døren til en eksklusiv villa i Højbjerg ved Århus. Han havde kun et ærinde, at dræbe husets frue. I huset befandt sig en hushjælp, som stort set intet signalement kunne give af gerningsmanden, men selv bliver skudt i underlivet. Oscar og Marie Lock-Hansen levede et liv med mange sammenkomster. Oscar arbejdede på Århus Teknikum og Marie havde et duplikeringsbureau i husets kælder. 
Drabet var på alles læber, fordi det foregik i et overklassemiljø, hvor drab af denne karakter sjældent finder sted. Der var ingen i parrets omgangskreds, som ønskede at udtale sig. Dette blev respekteret af Århus politi og pressen, og det bundede i, at mordet fandt sted i samfundets højeste sociale klasse. Marie Lock-Hansens liv var tilsyneladende pletfrit, hun blev betragtet som en elskelig og kærlig person. Mordet er stadig uopklaret.

En spændende eftermiddag med en engageret foredragsholder.

Tekst June

Leif Andersen213.9.18
Gorm alias Hans Jørgen Møller skulle have underholdt os, men et familiemedlems begravelse denne torsdag medførte en ændring i programmet – men ikke nødvendigvis kedeligt for tilhørerne. Leif Andersen var hidkaldt i sin egenskab af at være guide på fine rundvisninger i København – og det er han virkelig eminent til. Denne byvandring uden at vandre var virkelig underholdende og berigende. Leif Andersen er førte os med fortællinger rundt om Hofteatret, videre til Christiansborg Slot med kongerne og deres rådgivere – dronningerne af forskellig oprindelse helt frem til vor nuværende dronning og ændringen af arvefølgende i 1953, hvor arveprins Knud måtte nøjes med at være prins. Margrethe fik kaldet til tronen ved Frederik den IX’s død. En tour de force gennem en rigtig spændende tid i Danmark. Nu lever man med noget triste SMS’er og MAILS i stedet for omdelte håndskrevne breve, der kunne være rare at gemme på.
Danmark har ændret sig hastigere og hastigere i de senere år – og ikke nødvendigvis til de gode.
Leif Andersen fortalte mesterligt og spændende om 1700 og 1800 årene. Fantastiske historier med masser af skandaler, mord og sex og druk. Vi sad tilbagelænede og lyttede – og håber han kommer igen en anden gang.
Foto og tekst: ørs-

DYLOV20.9.2018

Vi havde igen besøg af TV-producer Anders Dylov, der denne gang kunne vise os den film, som han producerede i 2009, og den har endnu ikke været vist i TV (bortset fra i TV2-Nord), så det var en form for en premiere for os. Det var om sejladsen i både, der som brugte koster omkring 80.000 kroner, og nye håndbyggede eksemplarer til en million kroner. Den såkaldte Drage-klasse, hvor både Prins Henrik og Kronprins Frederik deltager. Egentligt et historisk dokument, hvor to kongelige familiemedlemmer dyster side om side i både, der virkelig kræver sin mand. Der er kun tre personer i båden, og derfor skal der arbejdes hårdt og taktisk. Anders Dylov er ikke lykkedes med at afsætte filmen til TV-stationerne, men vi fik lejlighed at se et uddrag af optagelserne fra Skagen, hvor de to kongelige mødtes med hver sin båd. Prinsgemalen med båden White Lady og kronprinsen med NANOQ kæmpede om pladserne på søen, og bedst at de to mandskaber var Frederik. Vi fik et længere interview med prinsgemalen om det at sejle, og specielt at sejle race mod eller med sin egen søn. Også Frederik fik ordet – og han var på dansk, mens Henrik var på fransk med danske undertekster. En fin lille film fra Anders Dylov, som fortalte om tilblivelsen af filmen. Og om det det store arbejde med af klippe mange timers film ned til en halv times tid. Kongeligt var det hele vejen igennem.

Tekst og foto: ørs-

Lagoni31.5.2018
John Lagoni, der for 10 år siden sammen med Københavns kommune fik ideen til at lokalerne og kirken på Sct. Joseph, hvor vi lejer os ind til vore møder, har skiftet job et par gange i de senere år. Han stoppede som leder af Seniorcentret Sct. Joseph for at blive direktør i Danske Seniorer. Senere blev John tilbudt en stilling som afdelingsleder på et af Københavns kommunes plejehjem i De Gamles By.

Personaleledelse i sundheds- og omsorgssektoren er hans store interesse, og faktisk var han på vej til Esbjerg i et job, men en snak med tidligere sundheds- og omsorgsborgmester Ninna Thomsen fik ham til at ombestemme sig, og blive i Københavns kommune og blive en del af sundheds og omsorgsforvaltningens mange medarbejdere. Han arbejder for at sikre beboerne og personale ordentlige vilkår. Ninna Thomsen har vi mødt i Klærkesalen sidste år til et herligt og ærligt foredrag. I dag er hun direktør i Mødrehjælpen efter selv at have kvittet politik på borgmesterkontoret i Københavns Rådhus.

Vi fik en del af Johns livshistorie, som var ganske spændende – specielt omkring hans 60 års fødselsdag, der blev fejret under sydlige himmelstrøg med masser af gode venner. Vi fik verdagshistorier om pårørende og personale, der ikke altid er helt synkrone med oplevelserne, som beboerne har. Respekt for de ældre var kærnen i det, John fortalte os. Folk skal behandles ordentligt – også når det gælder personer, der ikke ser helt danske ud. John er med til at arrangere fester for de ældre i Møllehuset i De Gamles By. Her er dans, bægerklang og endda alkohol. Musikken er ofte af ABBA – og det er alt andet end kedeligt at opholde sig som borger i De Gamles By. Japanere flokkes om at rejse fra deres hjemland for at opleve den danske kultur for ældre her i København.

Det der med vagtplaner er ikke Johns spidskompetence – og det får han heldigvis en støtte til af sin fantastiske kollega Iris. Spændende og livsbekræftende foredrag med en person, der virkelig gør en daglig indsats for at ældre har et godt liv trods den fremskredne alder.

Tekst og foto: ørs-