AndersWejrup25.1.18
Det var noget af en krimi, der blev udrullet i Klærkesalen, da Anders Wejrup gav os en særdeles flydende fortælling om firmaet Nordisk Fjer. Selv var Anders Wejrup ansat i NF fra 1985 – og den karismatiske topledelse brugt nærmest Hitler-metoder til at styre personalet. En skurk af rang, der i egen indbildning førte NF op blandet verdens største virksomheder, men uorden i regnskaberne fik ikke lederen Johannes Petersen til at give op. Flere lån i bankerne, opkøb af virksomheder i USA og fantastiske forklaringer til bestyrelsesmøder, til generalforsamlinger og ikke mindst til pressen gav indtryk af, at alt var i den skønneste orden. Et hul på 500 millioner var noget af et problem, som Anders Wejrup meddelte til Unibank. Men det var ikke noget, som banken tog sig af, da det hele jo så fint ud i papirerne, som blev leveret til bankerne. Man siger om psykopater, at de er intrigante, bondesnu, manipulerende og magtsyge – og det var såvel chefen Johannes Petersen som hans dronning, sekretær og elskerinde Inger Lydia Rasmussen, som havde titel af personaledirektør. Mere end 4 milliarder 1991-kroner var det tab, som mere end 60 banker måtte lide, da Johannes Petersen begik selvmord i september 1990. Fup, løgn og svindel i så stort et niveau, er sjældent set i dansk erhvervsliv. I de seneste seks år af NFs tid, var regnskabsprincipperne ændret hele 32 gange. Revisorer blev fyret, hvis de ikke godkendte regnskaberne fra chefens hånd. Alle midler blev taget i brug for at pynte på regnskaberne. Vor foredragsholder kender historien indefra. Persongalleriet var mægtig interessant - og der var meget at tænke over, da vi blev færdige med et hæsblæsende og malende foredrag om en af de største finansskandaler i dansk erhvervshistorie. Banestyrelsen har nu lokalerne lige nord for Østerport, hvor NF holdt til. Det var alt andet end en almindelig dag i seniorklubben.

Tekst og foto: ørs-

.

Sandy17.1.18
Det skulle have været generaldirektøren, men hun var forhindret og nyhedsdirektør Sandy French mødte op i stedet for at fortælle os om DR netop nu. PC’en gik ned, og en række forklarende powerpoints gik vi glip af. Vi fik så først en kort beskrivelse af Nyhedsdirektørens vej til topposten i DR. Spændende for en gymnasiepige fra Nordjylland, der via RUC senere Information og Ekstra Bladet – og da også som spindoktor for bl.a. Brian Mikkelsen, landede solidt i DR-nyheder. Rigtig vægtige poster før DR – og nu med ledelsesansvar i nyhederne m.m. og ikke mindste ansvaret sammen med den øvrige direktion for at få DR igennem følgerne af den forestående medieforhandling. Det lagde op til spørgsmål om, hvad DR tænker at gøre netop nu. Et af de mange spørgsmål var, hvordan DR-TV dog i primetime kan genudsende 8 udsendelser med et to år gammelt ”I hus til halsen” og endda uden at det i programoversigterne fremgår, at det er genudsendelse. Sendes kl. 20 og så lige nu op til medieforhandlingerne. Svaret fra Sandy French var, at DR ikke sender genudsendelser i primetime, og at hun i øvrigt ikke havde set programmet, men det er der jo lejlighed til de følgende 7 tirsdage. Sandy French var ikke helt på hjemmebane, og hendes forberedte indlæg med illustrationer måtte vi jo desværre undvære, så hun bør komme tilbage for at fortælle om DR set indefra. Spørgsmål om, hvorfor DR ikke er mere offensive i debatten om den fremtidige fordeling af licensmidlerne.  Men med de troværdigheds-tilkendegivelser, som danskerne afgiver om TV-A med topkarakter og kun lidt mindre til Radioavisen, ligger det ikke helt dårligt til med DRnyheder – men den skrevne presse har ikke været specielt venlig overfor ”den gamle dame” i det seneste år. På et langt spørgsmål fra en pensioneret medarbejder i Århus – nemlig: ”Hvorfor sender DR nyheder som den eneste rent licensfinansierede og uden hensyn til reklamer ikke 20 pct. mindre i flow-TV – altså i Fjernsynet - for den samme økonomi og dermed skaffer sig styrket økonomi til endnu flere dybtgående - såkaldte graver-journalistiske historier – og samtidig reducere de alt for mange breaking news.” Hertil kunne Sandy French svare, at hun netop har afsat fire millioner til styrkelse programmer, der kræver indgående research. Endvidere arbejder man på at undgå at bringe småklip fra senere indslag i TV-aviserne, således at den aktuelle historie ikke serveres for seerne adskillige gange med gentagelse i samme program. Direktionen har en stor opgave netop nu – at sørge for at køre butikkens daglige drift – og derudover forberedelse til eventuelle nedskæringer. Hvis licensen ikke længere skal opkræves af DR og de kommende programmæssige ændringer alt efter medieforligets udfald. Der tales om 10 til 15 procent reduktion af licensprovenuet til DR – og det kommer ikke til at gå stille af i det år, vi lige har taget hul på. Der var stor spørgelyst fra salen – og naturligvis fik vi ikke en hurtig replik med løsning på spørgsmålene. Det vil være urimeligt at forlange, men et venligt lille løfte om, at der kunne bevilges en ny PC til seniorklubben, må vi håbe går i opfyldelse. Og så er Sandy velkommen igen med det, hun egentlig havde planlagt at sige ved vores møde. Og vi har så måske en PC, der virker.
Tekst og foto: ørs-  
 

Julie Hastrup23.11.17

Julie Hastrup var dagens lysende foredragsholder med emnet krimi. Selvfølgelig hendes egne krimier med Rebecca Holm som omdrejningspunkt. En figur, som Julie har skabt til formålet med at skrive en række krimier, og der er siden 2009 kommet en stribe. Næsten en hvert år. At Julie en overgang var ansat i DR Multimedie hjælper naturligvis også på troværdigheden i alt, hvad hun fortæller.  Hendes hovedbudskab er, at alle kan slå ihjel – og hvordan kender man egentligt de mennesker, som man ellers troede, man kendte rigtig godt. Allerede som 4-årig blev hun sat foran et sort/hvidt tv, som sendte Vindeltrappen – en sand gyser. Det var hendes bedstemor, som syntes, at hun skulle se denne klassiske gyser, som efterlod hende skrækslagen i sofaen. Hun fortalte ikke om gyseroplevelsen til sine forældre – før hun blev voksen. Interesse for kriminalstof var allerede blev lagt i den tidlige barndom, og efter en journalistuddannelse blev det så egentligt forfatterskab. Det er blevet til to børn undervejs, og figuren Rebecca Holm, der er efterforsker ved Københavns Politi, kommer ud for meget spændende opgaver. Julie læste et par afsnit op fra sine bøger. Vi fik et glimt af den nye bog Mirakelmanden, som udkom dette efterår. Vi fik fortalt om hendes metoder til at gøre alt i romanerne, så korrekt som muligt. Vicepolitikommissær Jens Damborg og retsmediciner Nikolaj Friis Hansen har været garanter for, at det skrevne ord var rigtig tæt på den virkelige verden. Underholdende og spændende eftermiddag.

Tekst og foto: ørs-

DSC02976

14.12.17
Vi er vant til i denne tid, at ting kommer fra oven. Engle med glade budskaber, Bethlehem-stjernen og flere andre budskaber. Annie og Erik underviser og hjælper i korsang året rundt i institutionen, som vi har husly hos. Deres smittende glæde ved sang og musik fik vi glæde af ved sidste møde i år. Et hyggemøde med masser af æbleskiver, gløgg, med mange hjemmebagte klejner og brunkager. Hyggeligt som altid. Stort fremmøde og fællessang med Annie og Erik.
Erik, der er skuespiller af profession fortalte også kort om det at være på Det kongelige Teater med store navne som undervisere. Men mest gjorde han det med sin violin til mange traditionelle julesange, som vi alle var med på at give vores stemmer. Næste gang vi mødes, er det til Nytårsfest med start kl. 13.00 – som det billetten står printet. Tak for i år.
Tekst og foto:ørs-

 

ToveUds 7.12.17
Det var dog en formidabel fortæller, som var eftermiddagens taler. Tove Udsholdt med bopæl i Gilleleje er ren fortællekunstner udi den menneskelige historie. Født den 9. april 1940 af en jødisk mor og kristen far. I en brydningstid, hvor Hitler gjorde det meste af Europa usikker, og hvor vi også i Danmark havde en svær tid forude. Tove var kun tre år, da hendes mor var nødt til at flygte til Sverige. Men Tove blev efterladt i Gilleleje hos Ketty og Svend, og aftenerne gik med at have blikket rettet stift mod Sverige, hvor lysene fra husene kunne ses. Her talte Tove med sin mor henover vandet – uden at kunne se hende – men dog mærke hende. Tove blev først hentet, da hun var fem år gammel. Hun havde oplevet tiden, hvor jøder blev fragtet over Kattegat i små fiskerbåde efter at have opholdt sig på kirkeloftet i byen. Det var en rigtig svær tid, og Tove blev nu hentet en junidag i 1945. Mod sin vilje blev hun indlogeret i København. Langt fra havn, vand og skov. Tove protesterede. Hun nægtede at tale, når hun var i skole, og inspektøren kontaktede Tove mor, og meddelte hende, at det ikke gik så godt. Tove fik gennemtrumfet, at hun kom tilbage til Ketty og Svend. De fik endda plejetilladelse, og Tove var tilbage i sin barndoms by. I 1976 dør Svend, og i de efterladte bøger finder, Tove en bog med optegnelser om, at hendes far, Orla Mortensen i de seneste 16 år har skrevet, ringet eller henvendt sig personligt hos Ketty eller Svend for at komme i kontakt med Tove. Alt uden resultat. Tove er nu uddannet fodterapeut, og har sin gang på københavnske hospitaler. Hun har ikke haft held eller nok energi til at komme i kontakt med sin far. Men lykken stod hende bi. En dag ser hun, at den person, der ligger ved siden af ham, hun lige har behandlet, hedder Orla Mortensen. Som hendes far. Og det var hendes far. De mødtes, og han havde netop fået at vide, ar han kun havde tre uger igen. Tove tog orlov, og mødte op på hospitalet hver eneste dag, indtil Orla Mortensen døde tre uger senere. Men de fik indhentet meget i de sidste tre uger. Flot fortalt – en rigtig menneskelig historie, som Tove Udsholdt formidlede til os denne eftermiddag. Det var spændende. Tak for en dejlig eftermiddag, hvor det virkelig var værd at lytte.
Tekst og foto: ørs-