28.1.16 
Blixen John 001Dagens foredragsholder John Christensen var manden, der udstyret med en million kroner i lommen, fik besked på at lave et Karen Blixen samlingspunkt i Kenya. Millionen tilhørte rejsebureauet Albatros. John gik i gang med at opbygge Karen Blixen Camp, og telegraferede hjem til Danmark ret hurtigt: Send Flere Penge.
 
John Christensen var campmanager fra januar 2006 til april 2011, og det var med fantastiske oplevelser med indfødte, der arbejdede med at bygge og planlægge. Der var masser af spændende historier at fortælle om livet i Nairobi og med opbygningen af farmen. Store udfordringer – svære forhandlinger med masaierne, der havde helt andre livsværdier og indstilling til penge.  John Christensen havde masser af fortælle – og han har da også tilbragt det meste af sit liv i Rejsebranchen, hvor historierne nærmest kommer af sig selv, hvis man har ørerne åbne.
 
Efter de mange år i Kenya – så kom John Christensen retur til Danmark og fik et job som destinationschef for blandt andet Grønland. En ny spændende tilværelse åbnede sig med de fantastiske omgivelser i Grønland – og der er nu mulighed for endnu en omgang fortællinger fra Grønland. En rigtig god eftermiddag.

Tekst & foto: ørs-
DSC 0451 10.12.15 Det var en veloplagt Jens Gaardbo, som for tiden er oplæser nyhederne på TV2 og ellers medvirker i ”Spørg Charlie” hos Michael Meyerheim. Korte glimt fra barndomsbyen Frederikshavn, glimt fra otte år i DR, senere syv år med eget rådgivningsfirma og så nu 14 år på TV2s nyheder. Med et gennemgående motto: ”Alt fremskridt er noget lort”  fik vi en forkølet TV2-Jens for fuld udblæsning i en særdeles veloplagt stil. Et skoleridt ud i lærdom om, hvem der bestemte hvad – hvem der var de kloge i Danmark, og hvem snyder hvem.  En opdragelse på DRs regionale radiostationer i Ålborg, Århus, Vejle og da også Næstved har givet Jens en rigtig god journalistisk ballast, som han har udfoldet med kolleger som Ulla Terkelsen, Karen Thisted og fra at have været med på 3 nyhedsudsendelser i døgnet og op til nu 10 stykker, så har det været i en rivende udvikling. Hæsblæsende fik vi masser af underholdende information fra manden, der også kort var informationsansvarlig hos medicinalfirmaet Lundbeck. Vi fik hemmeligheden om TV2-nyhedernes succes. Som nyhedschef gav Gaardbo sig til at undersøge seernes reaktioner efter at have lavet om på scenografi, lyssætning, værtstræning, præsentation og grafik. Og enstemmige svar fra seerne var ganske simple: tidspunktet passede bedst. Altså ikke en stor hemmelighed, men alligevel en åbenbaring for TV2-medarbejderne. Tidspunktet passede seerne rigtig godt, og al andet var næsten ligegyldigt. Vi fik et kvik-kursus i service – den service, som såvel radio- som tv-stationer og alle andre virksomheder bør give deres kunder. Det er netop service, vi kunder påskønner og ønsker at få. Konsulent Gaardbo var i undervisningshjørnet – og ordene væltede frem i skøn forening. Den mand er farlig. Ikke bare er han jyde – men også en fantastisk iscenesætter og sælger af den vare, han har. Nu er det nyheder på TV2, men hvem ved? Pludselig er han måske ansat på DR. Det kunne være dejligt med endnu en dygtig journalist i en tid, hvor netop journalister ifølge meningsmålinger viser sig at være meget lidt troværdige. Det var underholdende, det var med et fagligt indhold – i en meget flot servering.  En mindeværdig eftermiddag. Med godt indhold.
 
Foto: Per Tidgen – tekst: ørs-

DSC 030412.11.15
Vi var vel 40 personer, der skulle se eller gense Radiohuset. I det ydre ikke meget ændret bortset fra messingskiltet, der fortæller, hvem der residerer her. Forhallen – samme lugt og stemning – trapperne og glasdørene de samme. Den lille lynelevator til venstre for forhallen, var lige så hurtig som tidligere, men havde dog fået en beskyttende indre dør. Nu med navneskilte i elevatorer, så man kan komme af på den rigtige etage. Underligt at komme i et hus, der bærer på så mange minder for de fleste af os. Her sad Lars E. med sin trafikradio og Kirkholm. Længere henne på etagen stod Jan Gintberg og holdt tale til nationen gennem åbent vindue med hundrede af lyttere på gaden neden for. Altså ikke nu – men en gang, før Nissen solgte Radiohuset og købte DRByen. Hvad skulle vi dog så se – jow Musikmuseet, hvor instrumenter smukt placeret i montrer fortæller historien om tidligere tiders musikudøvelse. Mogens Kildes klaviatur fra kinoorglet i Palladium var der – og Ulrik Neumanns Just Povlsen guitar med metalstrenge, som selv Ulrik N´s egen søn Mikael ikke kender til. Mange sjove instrumenter kunne fremvises i lokaler, hvor kreative hjerner producerede radioudsendelser. Flot og prægtigt – og udsigten fra de tidligere studier gennem vinduerne var til den store røde naboejendom, som rummer den tidligere Lytterkro eller den anden side mod Radiohusets gård med den karakteristiske hvide facade og det irrede kobbertag på koncertsalen. Vi nikkede til guiderne, som viste frem og spillede på nogle af klaviaturerne. Dem af os, som kendte Radiohuset rigtig godt, syntes nok, at det hele var lidt underligt. Vi fik en duft af Radiohuset – og lidt mere duft via den store glaselevator op mod kantinen, hvor bordene og stolene var fra DRs tid. Radiohuset har sin helt egen lugt eller snarere duft. Stål, glas og sten i DRBYEN – og her håndværksmæssig udførelse fra en helt anden tidsalder. Arkitektur fra en svunden tid på gangene og i kantinen med endevægsmaleriet FYRAFTEN, hvor arbejderne er på vej hjem fra værftet. Det er malt af Folmer Bentsen, og her sad vi så og indtog smørrebrød i den kantine, der en gang var vores. Nostalgien vældede op i os, og vi havde oplevet en lille bitte bid af vores Radiohus og meget Musikmuseum. Tiderne skifter – og det er ikke DRs hus mere. Desværre.

Foto: pet – tekst: ørs-

Se flere billeder her

3d publikum 400pxsejr 200px
28.11.2015
Vi fik en fantastisk 3D oplevelse, med meget flotte billeder og effekter. Først var vi på Moesgaard museum til udstillingen om kinesiske teracotta krigere, som bestod af 120 genstande. Så fik vi en forrygende tur i Cirkus Arli og derefter en meget smuk tur på Bornholm. Det blev også til en tur på Teknisk museum, hvor vi fik et glædeligt gensyn med DR´s første optagevogn og sjove klip fra teknikken dengang. Vi sluttede med optagelser fra Hamlet på Kronborg i 1963, hvor Sejr selv var med på holdet, som kun 17 årig.

~En rigtig flot eftermiddag i klubben.

Bent Erik

 

 

 

 

 

  


Tovesmith229.10.15
Det var dog et fantastisk spændende foredrag, som vi fik fra den tidligere redaktør i DR, Tove Smidth. I en stiv klokketime holdt hun et af de mest interessante foredrag, vi længe har oplevet. Det gik over stok og sten med hukommelsen fra den tidlige barn- og ungdom for Tove, som er barn af en funktionær ansat som kontorist i Brede Klædefabrik. Lageret var i København og lille Tove gik i Holsteinsgade Skole. Men konkurrencen fra udlandet medførte, at lageret blev flyttet til Brede, og familien Smidth flyttede med, så Tove fik undervisning på fabrikkens egen skole. Der var arbejderboliger, funktionærboliger og naturligvis en helt speciel bygning til direktør Jacobæus, der også havde bil i egen garage. Også teknisk direktør Edmund Daverkosen havde fine omgivelser, mens arbejderne havde das i gården, og unge Tove fik en hård medfart fra de andre elever. Det husker Tove ganske godt, men hun fik da endelig veninder og blev god veninde med direktørens datter. Hun blev endda inviteret til pigens fødselsdagsfest. Toves familie var anvist en lejlighed i Klædefabrikken i lokaler, hvor der tidligere var asyl og børnehave. Vi fik minderne fra den første forelskede ungersvend, som var vild med funktionærsnuden Tove. Vi fik tredivernes skolegang med førstelærer Madsen at høre, Lyngby Statsskole og efter studentereksamen der - også om den første ansættelse i erhvervslivet i rottegiftfirmaet Ratin. Men det var journalistikken, der trak i Tove, som blev ansat på Brugsforeningsbladet (i dag Samvirke) og tankerne om det kooperative var en hjertesag. Vi fik et sprudlende foredrag videre til den politiske del, hvor Tove efter Erhard Jakobsen overtog borgmesterstolen i Gladsaxe Kommune, sad i Københavns Amtsråd og indimellem var journalist i DR, som den gang hed Danmarks Radio. Der var en rød tråd i det hele med Tove Smidth, og sjældent har der været så mange fremmødte til en foredrag. Flydende og levende kom ordene fra Tove, der modtog stående applaus fra tilhørerne, der alle havde oplevet en ganske særlig eftermiddag. Tak Tove.

Foto: pet – tekst: ørs-