John Mogensen25.08.16 
Vi havde Uffe og Jan fra Dragør på scenen. To gæve gutter som selv havde oplevet John Mogensen på slap line i værtshusmiljøet i Dragør. De kunne alle hans sange. På Færgegården, Strandhotellet og mere ydmyge steder, hvor der blot var et klaver, havde store John siddet og underholdt gæsterne med sine mange sange. Vi fik dem næsten alle sammen fra scenen i Klærkesalen, og det blev krydret med historier om John selv. I Uffes bankboks ligger Johns lommebog masser af notater og udkast til sange, der enten blev færdige – eller blot var udkast, som aldrig nåede at blive sunget. Der var tætte forbindelser mellem de to optrædende og John, der var folkeeje i Dragør, hvor han boede til sin død. Vi fik alle de store sange i rigtig fine udgaver, og omdelte sanghæfter gjorde, at det var muligt at synge med.  Det var ægte folkelig underholdning, når de er bedst. Musik og sang som var skabt fra et stort hjerte til danskerne. Vi fik historien om Johns korte liv. Hans op- og nedture. Hans trang til en lille én – eller måske nærmere en større brandert, som skulle bæres hjem til konen Ruth, der måtte utrolig meget igennem for at få ægteskabet til at holde. John Mogensen var en stor dansker, der kun blev 48 år. En stor sangskriver, der har givet os et ordentligt bundt sange, som virkelig er værd at høre og genhøre. Det gik eftermiddagen med – herligt.
 
 
Foto & tekst: ørs-
 

DSC01234

8.9.16
Det var et stærkt hold af pensionister samlet foran elefanterne på det gamle Carlsbergområde, som mere ligner en byggeplads end et bryggeri. Det var bryggeri med ét R rundt om elefanterne, og det lykkedes da alligevel anfører Henrik V. at finde frem til et besøgsområde, hvor vi blev mødt at en butik med masser af dimser og mere praktiske småting med enten Carlsberg- eller Tuborg-logo.

Den kunne købes, da vi skulle hjem. Vi mødtes kl. 11.00 – sådan lige efter morgenmaden – og i gåsegang frem mod de nyindrettede besøgscenter fandt vi stedet, hvor vi skulle spise en lille meget lækker frokostanretning, der skulle spises allerede kl. 11.30. Godt mætte skulle vi så over til andre borde, hvor kølige Jacobsenøller var linet up. Der var fem slags Jacobsen, som alle var brygget på samme matrikel, som vi befandt på. Fornemt – og vi begav os ud i smageriet med Weissbeer, Saaz Blonde, Baobabbeer, Dark Lager og sluttelig Porter. Dameøller og lidt stærkere sager med smag af engelsk lakrids og tjære.

Tænk at man i rigtig gamle dag drak øl for tørst, fordi rent drikkevand ikke var til at opdrive. Det var en fin prøvesmagning med en kompetent fortællende herre, der også stillede spørgsmål til os om, hvordan man laver øl. Det vidste vi ikke meget om – men drikke det, ville vi da mere end gerne. Et smut rundt om kobberkedlerne og Carlsbergs museum blev det også til. I stegende varme – og derfor skal Carlsberg have tak for at have holdt øllet koldt.
Tekst og foto: ørs-