Her torsdag den 20. januar skinnede solen og måske var det derfor, at salen ikke var stuvende fyldt. Men spændende blev det. Foredragsholderen, journalisten, den meget berejste 71årige Kaj Spangenberg, Spango, der i mange år arbejdede for Politiken, har også leveret indslag til DR.
En meget berejst mand og medlem af Eventyrernes klub.


Og nu skulle han så fortælle os om Burma, Myanmar, som det hedder nu om dage. Og om Nordkorea, Den Demokratiske Folkerepublik Korea.
Vor næstformand, Lis Frederiksen, havde fået kontakt med ham og inviteret ham til at holde foredrag for os.
Hvad hverken hun eller jeg vidste var, at den gode Spango lige før han skulle stå over for forsamlingen fortalte, at han var en smule nervøs.
Hvorfor dog, spurgte jeg?
Jo, sagde han. Jeg har faktisk aldrig før holdt et foredrag!
OK, han har i flere år fungeret som rejseleder, men altså ikke stået i en foredragssal.
Og han gjorde det godt. Vi fik en masse spændende og interessante oplysninger og beskrivelser.
Kan Nordkorea blive ved med at bestå? Et så voldsomt diktatur.
Vil befolkningen blive ved med at finde sig i de utålelige forhold?
Noget tyder på det, fordi koreanerne er racister. De er så stolte af sig selv og ser ned på alle andre.
Jo, det var sådan en eftermiddag, der nok var værd at huske. Og gå på Nettet og læse sig til lidt mere, f.eks. på Wikipedia.

Rullereklamernes fjende no. 1,
førte os ind i sportens univers

Heiner fortalte om et meget spændende arbejdsliv, først i den trykte presse for siden at gøre karriere i DR med de udfordringer det krævede.

 

Vi fik et indblik i sportens kamp for at blive en ligeværdig afdeling i DR.  De producerede jo netop en stor del af sendefladen.

Det var ikke en let opgave at løfte i skyggen af Gunnar Nu Hansen (Som til mellemnavn hed Valdemar) som ikke så mange vidste. At kalde Gunnar ”Valde” var tæt på en bortvisning dengang.

Det lykkes dog at blive akcepteret som en afdeling i DR og en af de store præstationervar lørdagssporten, som næsten fyldte den halve sendeflade.

 

Vi fik et godt indblik i de Olympiske lege på godt og ondt, med de store præstationer

og bagsiden med østlandenes metoder på at vinde medaljer, som var et afslappet forhold til at dope sig.

 

Fodboldlandsholdet gennem tiderne blev også gennemgået og Finn mener århundredets fodboldhold er fra 80erne, hvor holdet bl.a. bestod af Laudrup, Elkjær, Simonsen, Arnesen, Lerby. o.s.v..

Det var tiden hvor sportsdækningen i DR var meget bred til gavn for de mange forbund, men også for licensbetalerne.

 

I dag er det bare ”Krummer” DR kan levere alt imens de ”Store brød” serveres fra andre stationer. hvilket Finn Heiner beklagede.


Vi fik alle en sportslig lektion og et spændende foredrag.

Bent Erik

                                                        

Frode....Børnenes ven, fortalte og rørte os alle.

Her fik vi tingene sat på plads i børnehøjde, med muntre anekdoter og indslag fra Frodes lange liv med børneprogrammer i Nordjylland.
Frode har virkelig kæmpet for børnesagen bl.a. som formand for børnerådet og som igangsætter af børnetelefonen. Det blev en rigtig spændende og oplysende dag i klubben og ikke mindst det sidste indslag hvor en lille purk synger ”Lærkereden” som den skal synges.

Bent Erik


Flyv sikkert  med gamle piloter
 
 Vi var mange der havde husket at komme til møde i Klærkesalen her torsdag den 9.  september for at høre hjernelægen, dr. med Henning Kirk fortælle om at blive ældre. Han understregede at det altså ikke er nogen sygdom at nærme sig de 100 eller mere.

Han har et kvindelig familiemedlem, Estrid. Hun sprang ud med faldskærm, da hun  var fyldt de 100. Og havde bestemt ikke knald i låget. Det er en verdensrekord. Det tandemspring.
Men alle kan blive syge. Osse ældre, men det er jo noget helt andet. Og det er vel nærmest diskriminerende, når politikere slår plat på de ældre. Som var de nogle syge stakler, bare fordi de har rundet et bestemt antal år.
Dette er ikke noget referat fra mødet. Og jeg ta'r aldrig notater. Hvis jeg ikke kan huske, hvad jeg har oplevet, så ka' det sgu være det samme. Det er sådan set bare for at fortælle de fraværende lidt om, hvad de gik glip af. Og de tilstedeværende lidt om, hvad det var de hørte!
Piloten, der flot landede et fly på vandet i New York, var ingen årsunge. Det er spørgsmålet om en 35årig pilot kunne ha' gjort det samme. Forklaringen er den, at den ældre pilot ikke behøvede at spekulere på en masse rutiner. De sidder parat i hans lillehjerne. Den der styrer alle de trivielle ting, som der ikke er grund til at ulejlige den store hjerne med.
Og fortvivl ikke, hvis børnebørnene er hurtigere til forskellige slags spil. Du er dem langt overlegen, når det kommer til erfaringskrav.
Og kan vi stadig lære nyt? Masser, specielt når vi kan bygge ovenpå en gammel viden.
Og så er motions sund, sagde doktor Kirk. Men den har jeg jo hørt før, men han tilføjede at det er vigtigt, at man hører musik, stadig arbejder med sproget og sørger for at kunne bruge sine hænder.
Heldigvis er det stadigt sundt at ta' sig et par glas. Men for mange affedte hjernen fordi alkohol er sådan en slags rensemiddel.                                 
Og hukommelsen støtter sig altså også til og på lugte.
Lugte er vigtigere end vi måske tror, når det drejer sig om at holde styr på hukommelsen.
Mens den gode foredragsholder talte erindrede jeg pludseligt den særlige lugt af kål. Li'som en slags pruttelugt, der hang i opgangen Møllegade 10, hvor jeg ofte kom for at besøge en skolekammerat under krigen.
Underligt, tænkte jeg, men opdagede så, at Mikael Bramsen, der sad ved siden af mig, havde taget skoene af.
 
I har masser at lære endnu og hjernen bliver ikke slidt af at blive brugt, så bare se at komme i gang med at tænke på så meget som muligt. Osse sex, syntes jeg at huske, han sagde. Om han mente, man kun skulle huske på det, er jeg ikke sikker på.
Johs.

Lidt om Gorm og hans slags  billede0142.jpg
 
Der er ikke mange journalister og programfolk der kommer til vore møder. Som medlemmer. Til gengæld er de flinke til at komme og fortælle, når vi skal skaffe interessante foredragsholdere, som er villige til at stille op for pebernødder til glæde for seniorerne.
 
Sådan en er Gorm, der kom torsdag den 26. august og fortalte livligt og spændende om et journalistliv inden for og uden for Danmarks Radio fra 1968.

En alsidig herre, der var brugbar i mange udsendelsestyper.
Jeg ved ikke om den slags laves mere. Hverken Gorm, eller jeg, siger jeg så, var formentlig sluppet ind på nutidens journalistuddannelser, der mere og mere ligner akademiske uddannelser.
Men vi var sgu nok blevet journalister alligevel.
 
Gorm er, som mange af os, sagde jeg så, den typiske gamle journalisttype, der bare ville være journalist og begyndte at lege med ord straks, han havde opdaget bogstaverne og fandt ud af, at de kunne blive til ord, der kunne fortælle en historie, som andre ville få glæde af.
Der var næsten fuldt hus i Klærkesalen og stor interesse.
Og her så et par efterspurgte oplysninger om Gorm. Sønderjyde. Født 9. september 1942.
Og hvorfor nu Gorm, når han hedder Hans-Georg Møller.
Jo såmænd. Det er almindeligt, at journalister skriver under et mærke. Og ved at jonglere lidt med bogstaverne i navnet, ja, så dukker Gorm op.
Han er den dag i dag stolt over, at det endda lykkedes ham at få DRs stivbenede "administration" til at acceptere Gorm-navnet. Osse på skærmen.
Som han siger: Det lykkedes ikke engang for Gunnar-NU!
Gorm lever et aktivt pensionistliv og lægger et stort arbejde i hjælpeorganisationen Care.
 
Johs. Hvis nogen skulle være i tvivl.