billede0010.jpg Gabold løftede sløret for fremtiden 
 
I gode læsere, her sidder den gamle skribent og slider ved skrivepulten, mens hans hustru og resten af nationen denne torsdagkvæld følger dronningens royale slid med at fejre sin fødselsdag flere dage i træk.


Men jeg kan dy mig, li'som jeg stort set aldrig har set noget af det succesrige TV, som Ingolf står for.
Ingolf?
Nå, lidt royalt er det dog, men Gribaldur, som jeg altid har kaldt ham, er i øvrigt født i Tyskland. I Heidelberg i marts 1942, og burde jo egentlig først have været inviteret til Tysk dag på torsdag.
Lidt godt er der da kommet dernede fra.
Og 115 seniorer havde i dag valgt at komme for at høre ham summe om sit gode virke.
115?
Jamen, vi må jo kun være 100?
Nix,150. Det har brandvæsenet netop givet lov til ifølge formand Bent Erik, hvis hustru traditionen tro havde bagt kage til en større guldmedalje.
Og I, der ikke kunne deltage, gik glip af de mange hemmeligheder om fremtidige dramaer. Og de skal ikke røbes her, men der kommer masser af guf på skærmen. Takket være de gode forfattere, der holder fantasien i live. Og alle de andre. Osse de skuespillere, der fik deres image i DR, og nu er blevet guld værd. Osse på udgiftssiden.
Gabold lovede osse, at der vil blive gjort noget ved sproget, som de færreste af jer gamle seere forstår. Ikke at skuespillerne vil tale tydeligere, thi det må de åbenbart ikke for instruktørerne, der sprogligt gerne vil følge med tiden, der går i retning af tje, ik' så tydlie, mæn li'som mer som man daler på gaje og vaj, altså en slags nudanst.
Nu vil man så skrue lidt op for repliklyden og lidt ned for baggrundsstøj og musæk.
Det vil fortsat blie uden mig som Prins Knud, men det vil forhåbentlig blive til glæde for jer og for seerne.
Nok en god dag i den gode gamle forening.
Der venter meget godt i fremtiden. Sagde altså Gribaldur. Og det kunne vores formand osse love med hensyn til vores program.
Alt er godt, altså lige bortset fra, at luftfarten har nået støvets år i utide.
Gider I ha' det!
Johs.


Seniorklubben gav 4000 kroner til MAF 
 
Mødet torsdag den 21. Januar i Seniorklubben i Klærkesalen med omkring 70 deltagere var lidt maf flyspecielt. Dels hørte vi om MAF, som vi ikke kendte en pind til. Dels kunne vi overlevere 4.000 kroner til formanden, nemlig vor gamle kollega Arne Puggaard, som støtte til et specielt nødhjælpsarbejde.


Men vi kunne osse erfare, hvordan man kan få et spændende og arbejdsliv efter 40 år i DR.
Teknikeren Arne Puggaard blev ikke mindst kendt af de fleste som formand for Feriefonden.
MAF står for  Mission Aviation Fellowship. En fælleskirkelig organisation, der råder over 125 små fly, som fungerer bl.a. i Afrika og steder som Bangladesh. Sådan nærmest som vi kender det fra de flyvende læger i Australien.
 
MAFs hjælpearbejde kommer alle til gode, uanset religion. Piloterne får ikke løn fra organisationen, men fra sponsorer. Der er i alt 2110 ansatte i MAF, der flyver for livet, som de siger!
 
Aktuelt bør det med, at MAF har tre-fire fly på vingerne i forbindelse med katastrofen på Haiti.
 
Arne viste en af sine mange videofilm og "lysbilleder", som hans kone Kamma havde optaget.
 
Arne er formand for MAF i Danmark og ægteparret bruger en stor del af deres pensionistliv på sagen.
MAF råder over 125 små fly, der kan lande på små pladser og på vandet.
Seniorklubbens bestyrelse, der jo ellers fedter svært med honorarer, havde vedtaget at doble beløbet op, hvis ellers de deltagende medlemmer ville komme til lommerne. Og det endte med i alt 4.000 kroner til MAF.
 
Hvis man vil vide mere, så skriv Arne Puggaard MAF til din computer, så siger den Bingo 1200 gange.
 
Her er osse seneste nyt. Bl.a. beretningen om MAF-piloten, der forleden gik i gang med at sy sårede sammen i Port-au Prince. Uden bedøvelse og uden anden erfaring end den han havde som brandmand i USA, hvor han havde prøvet det en enkelt gang.
Haiti er ikke nyt land for MAF. De har været der siden 1986. Har bl.a. kunnet hjælpe med plads i deres hangarer og med et raffineret kommunikationsudstyr, der drives af solceller og kan fange satellitterne ved hjælp af en stor ballon.
 
Det var et af de arrangementer, mødedeltagerne vil huske længe. Som jeg med sagde i introduktionen, med vanlig taktløshed: Men med henvisning til, at Arne og jeg er gamle FDF'ere: Det kan være, der ikke er et liv efter døden, men der er i hvert fald et liv efter DR.  

Johs.johs. aakard.jpg

Jesper theilgaard 11.8.16  Dagens gæst var Jesper Theilgaard – manden der foreløbig i 26 år har stået på tv-skærmen og fortalt os om, hvordan vejret kunne blive i de næste par dage. En rigtig hyggelig person, som er rigtig god til at fortælle historier fra sin egen verden. Udover at være meteorlog fra DMI med speciale i dansk vejr har han undervejes gjort sig til ekspert i vejr og klima. Men en side af vejrmand Jesper er også en rimelig pæn bogproduktion, hvor han fortæller om vejret set fra mange andre vinkler end fra en tv-skærm. Det begyndte med bogen ”50 vejrvarsler, der måske virker” – og det er gamle ordsprog eller mundheld, der ligger til grund for bogen, som er illustreret af grafisk designer Jytte Mylius. Da Jesper Theilgaard arbejdede med vejret på TV-avisen i TVBYEN, var han tæt på grafisk tegnestue, hvor Jytte sad og lavede illustrationer til TV-avisen og Vejret, og derfor blev det Jytte, der tegnede 50 illustrationer til Theilgaards første bog. Theilgaard forklarede i bogen og for os sammenhængen mellem de mange mundheld og virkeligheden. Faktisk passer de. Theilgaard har med sit samarbejde med Gyldendal skrevet mange vejrbøger, som han fortalte os om. Spændende var det – og specielt underholdende, når Jesper var gået i kødet på berømte danske malere som Eckersberg, P.S.Krøyer, Fritz Syberg og Holger Drachmann. Eksempel efter eksempel kunne Jesper forklare os, at det var helt hen i vejret på billederne. Skyformationer, bølgerne, fuldmåne eller mindre var anvendt på malerierne, men havde ikke sin rigtighed ifølge meteorlogen. Lyset kunne ligge forkert på tagene foran Roskilde Domkirke (Jørgen Roed), Lauritz Tuxen blandede to forskellige dages vejr ind i et billede – og sådan var der mange interessante betragtninger fra bogen ”Vejret i kunsten”.  Alt naturligvis illustreret med billeder. Jesper Theilgaards situation fremover, når Vejret flytter redaktionen til Århus i 2017, ja den er uafklaret. Han fortalte, at han ikke flytter med. Så vi må vente med afklaringen til senere. Held og lykke til Jesper, der er en strålende foredragsholder og vejrklimaekspert, som vi seere ikke bør undvære på grund af en redaktionsflytning. Vel nok: helt hen i vejret.

Tekst og foto: ørs-

 
Der var fuldt hus i Klærkesalen, da Frode Kristoffersen underholdt i en times tid og fortalte ikke bare sin, men osse Europas historie.
En forrygende fortæller.

 

Morsomt og sagligt.
Og med afsyngelse af Katinka, Katinka.
Og hvorfor nu det?
Jo, da Frode rejste Europa rundt for at fortælle om almindelige mennesker i Europa, oplevede han i Portugal, at de sang for ham og hans Tv-hold. Og nu ventede de en dansk sang til gengæld.
Han skånede dem for "Vi sejled' op ad åen", men besluttede at have noget bedre på bedding næste gang.
Og i hele Europa lærte de så at synge med på Sigfred Pedersen Nyhavnsvise!
Sådan.
Ved I i øvrigt, at Europa er en nøgen kvinde?
Og sådan fortsatte det med alvor og gammen.
Og opskrift på Solæg.
Verdenshistorie fortalt med humor og kendsgerninger fra netop vores tid, men oplevet gennem et journalistliv og politisk gerning, bygget på et håb om fordragelighed i et håbløst opdelt Europa, sådan som det så ud efter 1945.
Frode havde trodset et helt umuligt vejr i det sydlige Danmark.
Og nu skal han videre til Flensborg for at være med til at forberede festlighederne i anledning af genforeningen i 1920.
Efter mødet i Klærkesalen var der lige tid til, at nogle gamle drenge fra tiden kunne stikke hovederne sammen, inden Frode skulle tilbage til sneen ved Aabenraa.
Det var heller ikke kedeligt, men nu får I ikke mere for den 25-øre!
johs. aakard.jpg

 

Johs.

 

John Mogensen25.08.16 
Vi havde Uffe og Jan fra Dragør på scenen. To gæve gutter som selv havde oplevet John Mogensen på slap line i værtshusmiljøet i Dragør. De kunne alle hans sange. På Færgegården, Strandhotellet og mere ydmyge steder, hvor der blot var et klaver, havde store John siddet og underholdt gæsterne med sine mange sange. Vi fik dem næsten alle sammen fra scenen i Klærkesalen, og det blev krydret med historier om John selv. I Uffes bankboks ligger Johns lommebog masser af notater og udkast til sange, der enten blev færdige – eller blot var udkast, som aldrig nåede at blive sunget. Der var tætte forbindelser mellem de to optrædende og John, der var folkeeje i Dragør, hvor han boede til sin død. Vi fik alle de store sange i rigtig fine udgaver, og omdelte sanghæfter gjorde, at det var muligt at synge med.  Det var ægte folkelig underholdning, når de er bedst. Musik og sang som var skabt fra et stort hjerte til danskerne. Vi fik historien om Johns korte liv. Hans op- og nedture. Hans trang til en lille én – eller måske nærmere en større brandert, som skulle bæres hjem til konen Ruth, der måtte utrolig meget igennem for at få ægteskabet til at holde. John Mogensen var en stor dansker, der kun blev 48 år. En stor sangskriver, der har givet os et ordentligt bundt sange, som virkelig er værd at høre og genhøre. Det gik eftermiddagen med – herligt.
 
 
Foto & tekst: ørs-