Vibeke FrankDSC0435122.11.18
Vi havde så besøg af Vibeke Frank, der i godt 25 år arbejdede i direktionssammenhæng i DR. Efter de mange spændende år i DR blev hun headhuntet til Carlsberg som personalechef – og senere chef for Carlsberg International HR-departement. Det var noget af en tilfældighed, at DR fik fat i hende. Radiorådsformand Ole Espersen blev spurgt af direktør Erik Carlsen og generaldirektør Sølvhøj om han kendte en god jurist, der kunne hjælpe på DRs direktionsgang. Vibeke blev ringet op af Espersen, og hun kom til samtale – og fik jobbet. Det blev til nogle forrygende år, som Vibeke fortalte om i glade toner. Et stormvejr ramte Klærkesalen i fortællingen om arbejdet i DR – og specielt om en skelsættende chefkonference på Hvide Hus i Køge, som alle de tilstedeværende chefer stadig husker. Let og elegang kom vi videre i fortællingen efter et kort referat om mødet og de dønninger, som efterfølgende skvulpede i Gyngemosen. Vibeke fik lært det særlige ved DR – og godt støttet af rådsmedlem Erik Andersen (S), som var børne- og ungdomsafdelingens beskytter. Omgangstonen med at sige ”De” til personalet og ”du” til medchefer var underlig. Mands minde blev Vibeke belært om kun var en uge, og allerede for 40 år siden mente politikere, at licensen skulle over på skattebilletten. Men det kommer den altså først nu. Vibeke er ikke født diplomat – og vi fik da lidt at høre om tidligere direktører. Vibeke Frank lod sig friste af et tilbud om at blive personaledirektør i dansk Carlsberg for 3500 medarbejdere. Nyt og spændende – så det måtte prøves. Og det blev senere til direktør for Carlsberg International, hvilket var noget af en stor mundfuld. Også her var Vibeke en havkat i hyttefadet – for hun har aldrig lade sig overbevise om at forordninger, der ikke var logiske, skal overholdes. Det har mange af hendes kolleger slået sig på gennem tiden i såvel DR som Carlsberg. I dag er Vibeke pensioneret, men hun er da bestyrelsesformand og bestyrelsesmedlem i flere selskaber – nogle af dem humanitære. Det er ikke den lade side, som vor gæst kender mest til. En fin eftermiddag med skub til mange tidligere kolleger.
Tekst og foto: ørs-
Henrik Iversen15.11.18
Dagens fortællende gæst var Henrik Iversen, som tidligere var TV-underholdningschef – altså chef for TV-UHA. En afdeling som Bjørn Erichsen nedlagde og fortsatte med at hente underholdning ”ude i byen”. Produktionsselskaber ude i byen har siden været storleverandør af TV-underholdning som eksempelvis X-Factor, der nu er sendt i hænderne på TV2. Meget er hændt, siden Henrik forlod DR, og mere vel ske i den kommende tid. Men den tidligere UHA-chef kan dog stadig holde fast i traditionerne, hvor man sendte godt underholdende tv med stjerner, som kan deres kram. Altså professionelle og ikke amatører, som vi fortrinsvis ser nu om dage. Henrik havde fat i Svend Asmussens fantastiske karriere og bragte os mange eksempler på Svends professionelle kunnen både vokalt og med violinen. Swe-Danes, kvintetterne med nogle af dansk musiklivs bedste musikere og frem til violinisten, der i sit livs meget lange efterår spillede i kirker (dem er der 972 af i Danmark) med gode folk og tjente ret godt. Vi fik mange gode små historier om Svend, og det lykkedes Henrik at fremtrylle dejlige eksempler på topklasse underholdning på Klærkesalens lærred. Underholdning i en klasse, som vi i dag savner. Tak til Henrik for et blik og lyt på fortiden, der jo altid er bedre.
Tekst og foto: ørs-

ISAGERDSC042381.11.18
Bent Isager-Nielsen var ansat 44 år ved Politiet – og er nu 67 år gammel pensionist. Men hans hukommelse fra spændende kriminalsager i politiarbejdet med Rejseholdet og senere som drabschef er helt fantastisk. I dette korte referat af en times meget intens beretning fra det meget seriøse job i Politiet må ikke nævnes navne på de grusomme drabsmænd, der fik livsvarigt fængsel efter opklaring. Det var de kendte sager, som vi alle sammen har hørt og læst om. En meget rejsende drabschef med omkring 230 dage på hotelværelser om året. Vi fik mange eksempler på, at gerningsmænd ikke er sindssyge, men måske bipolare. Med kurser og ophold hos FBI i USA lærte Bent Isager de nye metoder med DNA-prøver. Som midtpunkt i mange af de helt store og svære kriminalsager var det et meget krævende job. Det gik noget ud over familielivet, og i dag er Bent Isager en skattet foredragsholder med tid til familien. I DR har vor dramaafdeling haft stor gavn af Bent, der var en af konsulenterne, som kunne hjælpe med at gøre Rejseholdet til en af bedste politiserier i tv. Tidligere politiserier har DR ikke været alt for heldige med. En mand med håndværket i orden, men også en mand med stor spændende fortællelyst. Det var en af de meget bedre eftermiddage. Så god, at Bent Isager er velkommen til at komme igen for at fortsætte, hvor kan slap efter en times hæsblæsende handling fra de virkelige liv.
Foto & tekst: ørs-

Lisa Tange8.11.18
Vi skulle have haft et foredrag om demens – om foredragsholderen havde glemt det, ved vi ikke, men i al fald var det centerleder Lisa Tange, som var overladt mikrofonen. Lisa er ansvarlig for hele driften af Seniorcentret Sct. Joseph, og det er jo netop her, vi møder hinanden mest. Lisa er en af de tre ansatte på dette store bygningskompleks, der rummer masser af muligheder for os lidt ældre. Entrebilletten koster bare kr. 60,- pr. måned, og så kan man komme til alle arrangementerne ugen igennem. Fra fællesspisning til mandagstræf med frokost og sang, kinesisk gymnastik, mændenes mødested om mandagen, almindelig gymnastik, line-dance, billard, yoga og it-værksted. Rigtig mange nyttige aktiviteter i det store gamle hus, hvor klærkesalen er det største lokale. Her er de større arrangementer henlagt, og juletræsfester samt julefrokoster kan der dækkes op til. Jo tak – alt det kender vi da godt, men historien om Sct. Joseph-søstrene, der kom til Danmark i 1856 og troede, at de skulle etablere et hospital, den kender vi ikke så godt. Den blev levende fortalt af Lisa, og flere af dagens tilhørere kendte da lidt af historien, fordi de selv havde opholdt sig på hospitalet, da det stadig var i drift. Det er en succeshistorie – som alligevel fik en ende. Der var 600 senge på hospitalet, og alle patienter følte, at de fik en meget fin og omsorgsfuld behandling. Økonomien holdt dog ikke, da stat og kommune ikke deltog pænt med driftstilskud – så nonnerne fortrak – kirken, som vi holder møder i, blev til en sal, hvor der holdes møder og anden festlig aktivitet. Lisa Tange er pigen, der står for den vanskelige drift, der kun kan klares med ret mange frivilliges trofaste støtte. Et interessant møde med Lisa, der har været 4 år på posten som leder. Sct. Joseph-søstrene forlod bygningerne i 1979, og kommunen købte bygningerne, der herefter blev pensionistcenter og plejehjem indtil 2008. Godt vi kan mødes her. Tak til Lisa, der ikke udlejer klærkesalen til konfirmationer, bryllup, barnedåb eller runde fødselsdage af privat karakter.

Tekst & foto: ørs-

 

Dines Bog25.10.18
En veloplagt foredragsholder Dines Bogø kom og fortalte om to kriminalsager hhv. "Dobbeltmordene på Frederiksberg i 1948" og "Mordet på forstadsfruen Marie Lock-Hansen i Århus i 1967".

Dobbeltmordet på Peter Bangsvej skete i februar 1948. Forbrydelsen mod Inger Margrethe og Vilhelm Jacobsen blev begået i deres lejlighed. Inger Margrethe var hjemmegående husmor. Hun beskrives som en kvik og livlig dame og hendes humoristiske sind kunne være lidt vovet efter tidens normer. Inger Margrethe og ægtemanden Vilhelm fremstod for omverdenen som et meget lykkeligt par. Der var dem som mente, at hun var en erotisk kvinde. De fik aldrig børn, men der tales om, at Inger Margrethe fik et barn før Vilhelm kom ind i billedet, dette er dog aldrig blevet bekræftet.
Vilhelm Jacobsen var kontorchef i Firma Carl Holten/English House og blev betragtet som den diamentrale modsætning til sin kone. Hans kolleger beskrev ham som meget indesluttet. Der var ingen, som kunne fortælle om hans sympatier under krigen og han gik sjældent ind i diskussioner. Vilhelm var meget begejstret for at spille på heste og var ofte på travbanen. Det antydes, at han spillede med ulovlige bookmakere. Ægteparret blev brutalt myrdet og mordet er stadig uopklaret.

Mordet på forstadsfruen Marie Lock-Hansen i 1967 har haft officiel status som en uløselig gåde.

Den 10. november 1967 ringede en gentleman på døren til en eksklusiv villa i Højbjerg ved Århus. Han havde kun et ærinde, at dræbe husets frue. I huset befandt sig en hushjælp, som stort set intet signalement kunne give af gerningsmanden, men selv bliver skudt i underlivet. Oscar og Marie Lock-Hansen levede et liv med mange sammenkomster. Oscar arbejdede på Århus Teknikum og Marie havde et duplikeringsbureau i husets kælder. 
Drabet var på alles læber, fordi det foregik i et overklassemiljø, hvor drab af denne karakter sjældent finder sted. Der var ingen i parrets omgangskreds, som ønskede at udtale sig. Dette blev respekteret af Århus politi og pressen, og det bundede i, at mordet fandt sted i samfundets højeste sociale klasse. Marie Lock-Hansens liv var tilsyneladende pletfrit, hun blev betragtet som en elskelig og kærlig person. Mordet er stadig uopklaret.

En spændende eftermiddag med en engageret foredragsholder.

Tekst June