DRmuseum9.5.19
Hvor utroligt, at en hel del DR-medarbejdere er medlemmer af en ganske lille og næsten ukendt gruppe, der har påtaget sig arbejdet med at registrere, arkivere og klargøre ældre og ikke-længere-i-produktion-sager. Fra tegninger af kostumer, dekorationer og studiekameraer, mikrofoner, båndoptagere til både lyd og billeder, logbøger, gæstebøger og autografer findes i arkiv – og meget er allerede sat ind i system, således at data for de enkelte ”fund” er nemme af finde. Den lille gruppe har sat sig for at bevare den del af DR, som stadig er værd at gemme, og meget af grejet har været udlejet til filmproduktion. Eksempelvis John Mogensen-filmen og ikke mindst Radio Mercur-serien. Ved dagens møde var det Poul Fuglsang og Lars Blücher, som fortalte levende om de mange genstande, der er blevet gjort virksomme efter års ophold i kælderlokaler i den gamle TVBY. Det var faktisk spændende at høre om den historie, der har ligget gemt i DR. Af og til kommer nogle af sagerne frem – eksempelvis til Kulturnat, hvor tusinder besøger DR. Heltene, der i årevis har arbejdet med at bevare og ofte genskabe fine sager fra kælderen, fortjener stor ros og en medalje hver for den store indsats. Der er nu indgået et samarbejde med ENIGMA, som er Post- og Telemuseet med nyt navn og nye lokaler efter mange år med fine udstillinger i Købmagergades gamle postkontor. Enigma ligger nu ved Trianglen i begyndelsen af Øster Alle. Her kan man allerede nu se udstillinger, og snart skal DRs museum også være en del af Enigma. En spændende ny udvikling for DRmuseum og samtidig større mulighed for synliggørelse. Måske skulle du også melde dig ind i DRs Museumsklub og hjælpe med at få bevaret det gode gamle DR, som vi er mange der holdt så meget af, før politikere for alvor begyndte nedbygningen af det, der kendetegnede en ordentlig og redelig formidling af nyheder og kultur + meget mere. Men god vind til DRmuseum i nye rammer. Og tak for indsatsen til de mange frivillige, som stædigt har holdt ud med at få alt grejet sat i system. Skulle du ligge inde med en ældre OBvogn, som kom endelig med den til museet.

Tekst og foto: ørs-

Allan Hjer25.4.19
Godt hensat til 1968 oplevede vi en enmandsrevy med Otto Schønberg – alias Allan Høier – der virkelig opførte sig som en revyskuespiller ville gøre det i tresserne. Nedladende over for publikum i salen i et sprog, der hørte tresserne til. Vor entertainer og visesanger denne torsdag medbragte selv en enorm skærm, der blev opstillet midt på scenen, og med sin chokoladebrune farve gav den os stemning, som var vi i det forrige århundrede.

Det handlede om Emma Gads Takt og Tone – og vi blev stillet spørgsmål om de opdragende ord i hendes bog. Vi skulle også igennem Osvald Helmuths Konen, Kællingen Madammen – senere Max Hansen-hittet Kys Hinanden og da også Bare Det Var Mig, som Preben Uglebjerg sang en gang – og sidst men ikke mindst Det Må Jeg Ikke For Moar, som salig Arthur Jensen havde et stort hit med. Alt sunget til akkompagnement af en flittig kvindelig pianist, som var til stede via en computer. Ganske fikst og sjovt gennemført som en enmandsrevy lige foran vores øjne og ører.

Helt fin underholdning, som vi slet ikke havde forventet, men heldigvis fik. Det var anderledes denne gang i Klærkesalen – og ganske godt.

Tekst og foto: ørs-

glas 1 Mrkhj kirke 121.3.19 Et ejendomsmægler-stenkast fra TVBY i Gladsaxe ligger Maskinvej, hvor Villum Window Collection har til huse. Her er en helt fantastisk samling af virkelig spændende vinduer i et museum, der er helt udover det sædvanlige. Vinduer gennem tiderne, en forklaring på, hvordan vinduer fremstilles og ikke mindst, hvordan vinduesglas fremstilles. Det er såmænd skaberen af VELUX-vinduet, Villum Kann Rasmussen (1909-1993), der har grundlagt et museum, som er en overset juvel af et museum. Der er ofret adskillige millioner på dette museum, der vises os udviklingen af vinduer, som kan forekomme ret kedelig. Men sådan er det ikke, når man først oplever det her i Gladsaxe. Mere end 300 historiske vinduer fra det 17. århundrede og frem til i dag kan skues. Og så på en meget elegant måde i flot design i en lyssætning, der er uovertruffen. Nu er det slet ikke en reklame for VELUX-vinduet – derimod en illustrativ måde at fortælle os om kvaliteten i livet med lys, luft og udsigt. Så elegant kan det gøres og faktisk en overvældende oplevelse, som man kan skaffe sig tirsdage og torsdage fra 10 – 16 (lukket juli) uden af betale entre. Fantastisk.

Efter besøget bevægede vi os til Mørkhøj Kirke, hvor sognepræsten Ib Ehlers Jørgensen modtog vores lille selskab på godt 30 personer. Her fik vi lov til at synge i kirken og derefter gennemgang af de to store kirkeruder og udsmykningen af væggen bag altret samt prædikestolen. Formidabel glaskunst udfør af færingen Trondur Patursson, der skildret skærtorsdag, langfredag og påskemorgen i glas. Efterfølgende var der smørrebrød i den største mødesal. Vi fik et glas – også her, så alt var i glassets tegn denne dag. Men husk lige at kigge forbi Villums samling af vinduer.

Tekst og foto: ørs-

2019 test

Carsten Egoe28.3.19
Vi havde besøg af historikeren Carsten Egø Nielsen, der er specialist i lokalhistorie på Vestsjælland og har sin uddannelse fra Odense (Syddansk) Universitet. Talrige lokalhistoriske artikler er det blevet til og ikke mindst om Sprogø, som vi skulle høre om denne torsdag. Vi fik forklaret om Jussi Adler Olsen og hans Journal 64, som 760.000 personer gik i biografen for at se om det mærkværdige kapitel af Danmarkshistorien om kvindeanstalten på Sprogø, hvor misrøgt og lægelige forsøg med tvangssterilisering var en del af hverdagen for de anbragte. Stærke erotiske tilbøjeligheder hos kvinder kunne være årsag til, at myndighederne fik anbragt kvinder på den ø, som Storebæltsbroen nu har forbundet med både Fyn og Sjælland. Den store begivenhed på øen var de to gange om ugen, hvor postbåden fra Korsør ankom til øen. Anstalten blev drevet af Åndssvageforsorgen, og lægen Christian Keller var ansvarlig for driften i de første år efter han etablerede anstalten for åndsvage og seksuelt løsagtige kvinder. Ikke et fængsel, men et sted, hvor man kunne blive anbragt på ubestemt tid. Vi fik et indblik i hverdagen om Sprogø i et hurtigtkørende foredrag, som nok burde være afviklet på ca. 30 minutter mere end den time, som var til rådighed. Spændende og medrivende var det, specielt fordi Carsten Egø Nielsen havde mødt pårørende til piger, der var anbragt på øen. Utrolig mange sjældne billeder fra livet på Sprogø fik vi at se, og det var en sjælden skildring af livet for de stakkels piger, som ifølge foredragsholderen burde kaldes kvinder eller damer. Men flere bøger har benævnt dem som piger, selvom det var modne kvinder, som blev eksporteret til den lille ø helt frem til nedlæggelsen af anstalten 1961.

Tekst og foto: ørs-

Gorm7.3.14
Vi havde godt besøg af Gorm, der var i sprudlende form. Han indledte med at sige, at han faktisk ikke havde behøvet at komme, fordi de personer i salen, som han fik øje på, kunne hans historie endnu bedre end han selv. Men sådan var det nu ikke helt. Vi fik ham fra fødslen i det sønderjyske Tandslet til i dag. Spændende småhistorier fra et rigt journalistisk liv fra Sorø Amtstidende, Sjællands Tidende videre til Aktuelt for endelig at lande i DR. Det var i 1967, hvor Hanne Sommer var speaker(pige) og sluttede en aften med replikken - og så kan i ellers rende mig i røven. Direkte udsendt fra Studie B i radiohuset, som i de første år husede en tv-afdeling. Producer, vært og sport med Gunnar Hansen, OL i München og senere vinter-OL i Los Angeles siddende i TVBY med Palle Holgersen. De spændende år med Gregers, hvor det blev til rigtig mange kulturprogrammer i tv. Underholdning med kant – specielt et program om katastrofeplanerne for Barsebäck. Sidst og ikke mindst Hvornår var det nu det var?, der virkelig gav Gorm popularitet. Navnet Gorm må vi nok lige i farten fortælle om. Det er Hans Georg Møllers journalist-signatur, som blev hans kæle- og kaldenavn gennem hele hans liv efter journalistuddannelsen. Så var der Sporløs, som jo stadig kører på skærmen. Vi fik mange fine småhistorier og oplevelser fortalt, og for at være sikker på, at vi også kunne få noget med hjem til aftenkaffen – så fik vi serveret 10 rigtig gode råd, som fodboldtræneren Bo Johansson anvender i sit liv. Johansson er i øvrigt en skattet foredragsholder.  De 10 gode råd finder du her. 

Vældigt oplivende at høre fra en programmedarbejder, der var i DR i de rigtig gode dage, selvom Gorm opnåede at blive fyret netop den dag, hvor han var kåret som den næstmest populære vært i tv. 

Tekst og foto: ørs-