DR NYTARSFEST19DSC04583 10.1.19  Det var rigtig festligt at deltage i DR-seniorklubbens nytårsfest i Klærkesalen,  hvor der var dækket op til smørrebrød og bingo. Hele bestyrelsen med formanden i spidsen havde alle indforskrevet ægtefælle/kæreste i tilrettelæggelsen og gennemførelse af arrangementet, der begyndte kl. 13.00 og fortsatte hen mod kl. 19.00. Vi havde musik med hele vejen, og det var den eminente og diskrete orgelspiller Preben Højlund Olsen, der også diverterede med at synge indimellem. Det var rigtig hyggeligt med den dæmpede musik, så man kunne tale med sidemanden uden at råbe. Smørrebrødet var højt og flot, og forinden havde vi da også fået velkomstdrink med bobler i. Der blev solgt rigtig mange bankoplader, og præmierne blev fordelt med rund hånd efter opråb fra June eller Henrik. Vi var mange der mindedes Bent Erik Hansen, som har skrevet den omdelte nytårssang. Efter det høje smørrebrød var vi så i gang med ost – og senere kaffe med hjemmebagte Sarah Bernhardt-kager og lækre småkager fra fru Hansens formidable køkken på Frederiksberg. Bestyrelsen havde virkelig lagt sig i selen for at skabe en god eftermiddag for os – og det lykkedes virkelig.

Tekst og foto: ørs-

 

 

DSC045226.12.18
Vi havde besøg af direktør for økonomi, teknologi og medieproduktion i DR: Nikolas Lyhne-Knudsen, der kom i stedet for generaldirektøren, som var blevet forhindret. En frisk person, der nu har været i DR i hele 4 år, og han har om nogen været udsat for bølgeskvulpene i institutionen, der aldrig tidligere har været udsat for så hård behandling fra politikernes siden. Nikolas kunne vise fine slides med billeder på DRs nye måde at være på fremover. Ud med tre tv-kanaler, ud med tre radiokanaler og så i øvrigt lige 375-400 medarbejdere. Det er nye tider for DR, og det opløftende foredrag, vi fik af Vibeke Frank tidligere, var slet ikke de toner, som kunne slås an af økonomidirektøren. Som flere tidligere økonomidirektører i DR er han hentet i Finansministeriet, og allerede der bliver man skeptisk. Men ret skal være ret, Lyhne-Knudsen kom gennem sit indlæg på rigtig fin vis, for han er jo ikke ansvarlig for alle ulykkerne i den stadig nogenlunde nybyggede DRBY. Vi fik indtrykket af den stemning, der p.t. hersker i DR. Nedskæringer i mange vitale steder, som vi i salen kender så godt. Steder som vel ikke kan undværes. Men væk skal de. De tre seneste kulturministre var Jelved, Haarder og så Bock – så ved vi godt, hvem vi bedste kan lide. 2019 bliver ikke det sjoveste år i DR, hvor man nu påtænker at udleje en del af arealerne, som jo ikke skal benyttes, når der ikke længere er så mange medarbejdere, som skal producere udsendelser. Tænk, at der blev bygget en DRBY specielt til ”os”, så den passede til produktion og administration, orkestre og alt, hvad vi alle kender. Og nu – så er det for stor en bygning i forhold til de nye tilstande. Alt det fik vi fint belyst med nænsom stemmeføring af en yderst sympatisk økonomidirektør, der også lige skal sørge for medieproduktion og teknologi. Han har altså også ansvaret for, at DAB+-kanalerne kan modtages. Vi sad og lyttede – blev en smule klogere – og så alligevel med skepsis. Hvad skal det dog ende med for det DR, som vi kendte så godt og elskede at arbejde i. Vi var til et julearrangement med gløgg og æbleskiver.

Godt nytår 

Tekst og foto: ørs-

 

Henrik Iversen15.11.18
Dagens fortællende gæst var Henrik Iversen, som tidligere var TV-underholdningschef – altså chef for TV-UHA. En afdeling som Bjørn Erichsen nedlagde og fortsatte med at hente underholdning ”ude i byen”. Produktionsselskaber ude i byen har siden været storleverandør af TV-underholdning som eksempelvis X-Factor, der nu er sendt i hænderne på TV2. Meget er hændt, siden Henrik forlod DR, og mere vel ske i den kommende tid. Men den tidligere UHA-chef kan dog stadig holde fast i traditionerne, hvor man sendte godt underholdende tv med stjerner, som kan deres kram. Altså professionelle og ikke amatører, som vi fortrinsvis ser nu om dage. Henrik havde fat i Svend Asmussens fantastiske karriere og bragte os mange eksempler på Svends professionelle kunnen både vokalt og med violinen. Swe-Danes, kvintetterne med nogle af dansk musiklivs bedste musikere og frem til violinisten, der i sit livs meget lange efterår spillede i kirker (dem er der 972 af i Danmark) med gode folk og tjente ret godt. Vi fik mange gode små historier om Svend, og det lykkedes Henrik at fremtrylle dejlige eksempler på topklasse underholdning på Klærkesalens lærred. Underholdning i en klasse, som vi i dag savner. Tak til Henrik for et blik og lyt på fortiden, der jo altid er bedre.
Tekst og foto: ørs-
Vibeke FrankDSC0435122.11.18
Vi havde så besøg af Vibeke Frank, der i godt 25 år arbejdede i direktionssammenhæng i DR. Efter de mange spændende år i DR blev hun headhuntet til Carlsberg som personalechef – og senere chef for Carlsberg International HR-departement. Det var noget af en tilfældighed, at DR fik fat i hende. Radiorådsformand Ole Espersen blev spurgt af direktør Erik Carlsen og generaldirektør Sølvhøj om han kendte en god jurist, der kunne hjælpe på DRs direktionsgang. Vibeke blev ringet op af Espersen, og hun kom til samtale – og fik jobbet. Det blev til nogle forrygende år, som Vibeke fortalte om i glade toner. Et stormvejr ramte Klærkesalen i fortællingen om arbejdet i DR – og specielt om en skelsættende chefkonference på Hvide Hus i Køge, som alle de tilstedeværende chefer stadig husker. Let og elegang kom vi videre i fortællingen efter et kort referat om mødet og de dønninger, som efterfølgende skvulpede i Gyngemosen. Vibeke fik lært det særlige ved DR – og godt støttet af rådsmedlem Erik Andersen (S), som var børne- og ungdomsafdelingens beskytter. Omgangstonen med at sige ”De” til personalet og ”du” til medchefer var underlig. Mands minde blev Vibeke belært om kun var en uge, og allerede for 40 år siden mente politikere, at licensen skulle over på skattebilletten. Men det kommer den altså først nu. Vibeke er ikke født diplomat – og vi fik da lidt at høre om tidligere direktører. Vibeke Frank lod sig friste af et tilbud om at blive personaledirektør i dansk Carlsberg for 3500 medarbejdere. Nyt og spændende – så det måtte prøves. Og det blev senere til direktør for Carlsberg International, hvilket var noget af en stor mundfuld. Også her var Vibeke en havkat i hyttefadet – for hun har aldrig lade sig overbevise om at forordninger, der ikke var logiske, skal overholdes. Det har mange af hendes kolleger slået sig på gennem tiden i såvel DR som Carlsberg. I dag er Vibeke pensioneret, men hun er da bestyrelsesformand og bestyrelsesmedlem i flere selskaber – nogle af dem humanitære. Det er ikke den lade side, som vor gæst kender mest til. En fin eftermiddag med skub til mange tidligere kolleger.
Tekst og foto: ørs-

Lisa Tange8.11.18
Vi skulle have haft et foredrag om demens – om foredragsholderen havde glemt det, ved vi ikke, men i al fald var det centerleder Lisa Tange, som var overladt mikrofonen. Lisa er ansvarlig for hele driften af Seniorcentret Sct. Joseph, og det er jo netop her, vi møder hinanden mest. Lisa er en af de tre ansatte på dette store bygningskompleks, der rummer masser af muligheder for os lidt ældre. Entrebilletten koster bare kr. 60,- pr. måned, og så kan man komme til alle arrangementerne ugen igennem. Fra fællesspisning til mandagstræf med frokost og sang, kinesisk gymnastik, mændenes mødested om mandagen, almindelig gymnastik, line-dance, billard, yoga og it-værksted. Rigtig mange nyttige aktiviteter i det store gamle hus, hvor klærkesalen er det største lokale. Her er de større arrangementer henlagt, og juletræsfester samt julefrokoster kan der dækkes op til. Jo tak – alt det kender vi da godt, men historien om Sct. Joseph-søstrene, der kom til Danmark i 1856 og troede, at de skulle etablere et hospital, den kender vi ikke så godt. Den blev levende fortalt af Lisa, og flere af dagens tilhørere kendte da lidt af historien, fordi de selv havde opholdt sig på hospitalet, da det stadig var i drift. Det er en succeshistorie – som alligevel fik en ende. Der var 600 senge på hospitalet, og alle patienter følte, at de fik en meget fin og omsorgsfuld behandling. Økonomien holdt dog ikke, da stat og kommune ikke deltog pænt med driftstilskud – så nonnerne fortrak – kirken, som vi holder møder i, blev til en sal, hvor der holdes møder og anden festlig aktivitet. Lisa Tange er pigen, der står for den vanskelige drift, der kun kan klares med ret mange frivilliges trofaste støtte. Et interessant møde med Lisa, der har været 4 år på posten som leder. Sct. Joseph-søstrene forlod bygningerne i 1979, og kommunen købte bygningerne, der herefter blev pensionistcenter og plejehjem indtil 2008. Godt vi kan mødes her. Tak til Lisa, der ikke udlejer klærkesalen til konfirmationer, bryllup, barnedåb eller runde fødselsdage af privat karakter.

Tekst & foto: ørs-