Lington24.8.17
Det var herligt at få rigtig god gammeldags jazz- og underholdningsmusik med John Lington som foredragsholder. Søn af den navnkundige Otto med samme efternavn, der i de gode gamle dage var kapelmester i Glassalen i Tivoli, hos Otto Leisner i tv, i de forskellige koncertsteder i Tivoli og endda med Leo Mathiesen flere gange godt nok tilbage i den tid, hvor rigtige grammofonplader kørte 78 omdrejninger i minuttet. Herligt at få oprullet en fantastisk karriere, som Otto Lington havde over alt i Danmark og endda flere steder i udlandet. Er man gammel nok kan man også huske middagskoncerterne, hvor Otto swingende med pænt stort orkester. Alt fortalt af sønnen, der selv er musikalsk nok til at blæse en prober tenorsax i eksempelvis Slowboat To China. Iført mørkt tøj som man jo gjorde en gang – og med en samling gentlemen bag instrumenterne og endda med tillæg af en glimrende sangerinde ved navn Lisbeth Sørensen fik vi rigtig god musik, og endda en ørehænger som Uh Jeg Ville Ønske Jeg Var Dig – melodien skrevet af Otto Lington. Det var virkelig en tur ned af memory lane, som åbenbart var svær at afslutte, for det blev mere end 90 minutter i de gode selskab. Store navne som Mills Bros gæstede Danmark og havde Otto Lington som kapelmester. Victor Borge havde æren af at gøre nar af Otto, og sønnen fortalte lystigt alle de gode musikerhistorier afvekslende med Michael Larsen på klaver, Helge Søndergård på bas, Kaj Hangaard ved trommerne, Lisbeth som nævnt den glimrende sangerinde og så kapelmester John på sax. Fantastisk underholdende eftermiddag.

Tekst og foto: ørs-

 Flakfort31.08.17

Der var hele 60 personer på turen til Flakfortet, hvor vi fik en rolig sejltur fra Nyhavn 71 og frem mod den kunstige ø kun få kilometer fra Københavns centrum. En kunstig ø opført fra 1910 og fire år frem af sand hentet nord for Helsingør. Et mystisk sted, som tidligere var et led i forsvaret af København, og som i dag ejes af en svensk millionær. Altså skulle vi sejle til en svensk ø med dansk flag. Stille og roligt nåede vi frem til fortet, hvor to særdeles oplagte rundvisere ledsagede os rundt i terrænet, som ikke just var for dårligt gående. Vi fik historierne om tyskernes besættelse den 9. april 1940, hvor der ikke blev løsnet et eneste skud fra kanonerne, fordi der var vagtskifte netop i de kritiske timer. Vi fik et indblik i en ret omfattende renovering af mandskabsrum, foredragslokaler og selv en brudesuite, når der skal holdes bryllup. Efter den raske gåtur over stok og sten samt op og ned ad stejle trapper nåede vi frem til restauranten, hvor der var dækket op til næsten 300 personer. Vi var således ikke alene på Flakfortet, og da vi skulle bevæge os til det store tag-selv-bord, så var der hurtigt kødannelser. Veltillavet mad. Sild, fiskefilet, rejer, æg, varm leverpostej samt mørbradbøffer sluttende med diverse oste og kage var rigtig dejligt. Sjældent har vi oplevet så veltillavet mad og med så lang en kø, der alligevel hurtigt blev afviklet. Det var en ganske dejlig dag, og regnen holdt sig i skyerne. I al fald til vi kom tilbage til Nyhavn. Fin dag, fin sejlads og ikke mindst rigtig dejlig frokost.

Tekst og billede: ørs-

      DSC022862017 08 03 10.35.25

 3.08.17

Morgenfriske mødte vi op foran det gamle Radiohus, hvor Hennings Bus gav os ly for regnen. Vi kørte over til vore svenske kolleger via Öresundsbron og fremviste behørig legitimation til Malmøpolisen for at komme ind i det gamle danske land. Vi stoppede op ved Luftkastellet, som ville have givet os et smukt syn på Öresundsbron, hvis det ellers havde været uden regn og tåge. Men kaffe og croissants og ikke mindst en lille skarp kunne vi nyde med den anden bus’s fine svenske indhold af pensionister. Smutture rundt i det pæne sydsvenske landskab fik os frem til en gammel kirke. Hvis det var rigtig gammel kunne den kun være dansk, og den var fra kong Sven Estridsens tid  i år 1060. Dalby Kirke en halv times kørsel fra Malmø var ganske særlig, og vi fik en medrivende svensksproget dame til at fortælle os fine ting og mange detaljer om det prægtige bygningsværks historie. Den kirke var særdeles spændende – især når man er dansk. Videre i regnen gik et mod Östarps Gästgivargård, der er beliggende i et smukt landskab med økologisk landbrug, som vi skulle have besøgt, hvis det ikke havde regnet i tove. Men som gæster i gæstgivergården fik vi kalkun, sovs, kartofler og tilbehør i de dejlige omgivelser. Normalt spiser man økologisk æggekage med Olingeflæsk, men vi fik den anden ret som special guests. Videre gik turen til et æblemosteri, som påstås at være i gang med at producere Calvados – men det blev ærgerligvis kun ved snakken. Sidst på en begivenhedsrig dag besøgte vi så et kaffested, som serverede småkager, kanelsnegle fra eget hjemmebageri til kaffen. Vore svenske venner forsvandt i deres bus i tågen, og vi kørte så hjem over den lange bro for at finde ud, at det stadig regnede i København. Men det var en rigtig god dag. Vi har jo efterhånden lært, at man ikke skal lade sig gå på af vejret.
Tekst og foto: ørs-

-O-

Margaret Lindhardt 8.8.17

Vi havde en veloplagt kvinde fra DR, der netop havde sagt farvel efter 36 års travlhed i institutionen. Hun har været medlem af 10 forskellige redaktioner, haft 14 lokaler at sidde i og så dertil 18-19 forskellige chefer gennem årene. De seneste 7 år var bag Koncerthusets blå facade i DR Byen, hvor hun var ansat i P2-redaktionen. Men de programmer, som Margaret Lindhardt har været tilknyttet i de seneste 20 år har ikke meget med P2 at gøre. Giro 413 sendes nu på P5 og har indtil P4 blev opfundet været sendt i mange år på P3. Tiderne skifter og Margaret med. Hun har udviklet Giro 413, som havde masser af lyttere, da flytningen til DAB-kanalen blev en realitet. Fra 800.000 lyttere i 2011 til bare 120.000 hver søndag middag på P5. Heldigvis for Margaret kunne hun fortælle om nogle af de mange sidejobs i DR med indtaling af dokumentarprogrammer som Dobbeltmordet på Peter Bangsvej, masser af dramaproduktioner og ikke mindst satireprogrammet Selvsving både i liveudgaver i Koncerthusets store sal og i studieproduktioner. Det var en fest, fortæller Margaret os. Mærkeligt er det, at en sikker stemme med et ordentligt sprog og sans for rigtigt solidt dansk nu forsvinder. Mange ansatte foran en DR-mikrofon har modtaget undervisning af Margaret, og selvom sprogpolitik ikke altid er mærkbar i vores højttalere, så er der vist fortsat ansat en person til at hjælpe uheldige mikrofonhelte. Vi fik et dejligt indblik i Margarets mange gode år i DR, og hendes adgang til institutionen efter at have bestået en mikrofonprøve. Det var den gang – og sådanne prøver findes vel ikke mere. Vi har heldigvis stadig fornøjelsen, at kunne lytte til udsendelsen Danmark Kort, som er 5-minutters genudsendelser på P1 med Margaret. Hun har lavet 300 af dem, så der er nok at genudsende. Det kan vi glæde os over. Margaret har skabt mange solide succeser i DR til stor glæde for lytterne, og programmet Giro 413 fortsætter på P5 og snart i en DAB+udgave for de lyttere, der har anskaffet sig en DABradio i de senere år. Margaret Lindhardt gav os et indblik i omvæltningerne i DR – og de fortsætter altså med Margarets program gennem 20 år. Også når hun er pensioneret. Velkommen i hos os iSeniorklubben.

tekst og foto: ørs-

-O-

DSC02262

15.6.17

Der var gang i musikken på scenen med Søndergaard-Sørensens band med swingende toner fra en tid, hvor lak- og vinylplader var i DRs diskotek. Det var rigtig gode toner at lytte til, men medlemmerne var ikke i dansehumør. Man blev opfordret til dans, men det havde jo være en lang sæson med utrolig mange aktiviteter for medlemmerne, så forårstrætheden havde ikke helt fortaget sig.

Det var Valdemarsdag og tæt på Sct. Hans - sommerferien var forude, og det fik vi med en afslutning med et brag af musik fra Søndergaard-Sørensens Quintet. Et scoop af et værdifuldt jazzsamarbejde mellem de to kapelmestre Jens Søndergaard og Jens Erik Sørensen på henholdsvis alt- og tenorsaxofon. I rytmegruppen sad Ole Matthiessen ved piano, Niels W Knudsen på bas og endelig Dennis Drud ved trommerne. Swingende var det fra gruppen, der er med på Jazzfestivalerne i København og ellers med i de små fine steder, der stadig sætter pris på ordentlig musik spillet af levende mennesker.

En rar eftermiddag, hvor vi måtte hjælpe med at tømme fadølsanlægget, som ikke kan tåle at stå ubenyttet hen sommeren over. Tak for en fin sæson.

Tekst og foto: ørs-