27.1.22
Det er ikke nemt at lave kager til de utrolig mange mennesker af begge køn og i fortrinsvis høj alder. Men formandens kone gik i gang med et flere dages projekt med at fremstille små Sarah Bernhardt-kager. Mange – rigtig mange, så alle kunne få mere end to kager hver. Men hvor mange var der så: et fad med fyrretyve, et fad med fyrretyve, et fad med fyrretyve (det var tre fade med hver fyrretyve) + et fad med femogtredive, et fad med femogtredive og sidst så et fad med femogtredive. Altså flere end hundrede – som alle var pyntet med violer, guldstøv eller andet let materiale, som forsvandt som dug for morgensolen. Der var sange skrevet af næstformandinden og trykt i tilstrækkeligt oplag, så alle havde chancen for at kunne synge med. Deltagerne havde travlt med af spise højtbelagt smørrebrød, drikke øl, rød eller hvidvin efter det først glas champagne var drukket. Kaffe og kager – fik jeg mon nævnt, at formandens egen hustru havde kreeret dem. Alt mens det elektriske orgel blev betjent med følsomt sind, så stemningen var fin. Mange af gæsterne kunne fremvise bedre kondition end tidligere, for de havde været forbi efter reservedele til knæ, hofter, ben, hænder, og derfor var de bedre til at kunne bevæge sig. Lystigt var det at så mange var glade over det værste Corona havde hærget vort land – og nu kommer foråret, og vi kan bedre komme rundt i byen i stedet for at sidde indelukket.
En rigtig god eftermiddag, hvor der ovenikøbet blev danset til liflig musik.
Tekst og foto: ørs-
Mange flere ørs- fotos her