Blind dame7. november 2019
Vi havde besøg af Agnete Odgaard-Jensen. Agnete blev i forbindelse med diabetes og en graviditet total blind - og mistede sit barn efter fødslen. 
Dette var en beretning, der berørte os alle. Trods al modgang og ulykke, så mødte vi et menneske med en fantastisk livsholdning og livsmod, hvor familiens livskvalitet og kærlighed har været de bærende elementer.
Her er Agnes egne ord:

Når man er blind er der rigtig mange praktiske gøremål, som kræver opmærksomhed. Det var tit to skridt frem og et tilbage og tit var det ulykkeligt ind i mellem. Med min mand ved min side lykkedes de praktiske ting altid. Det var rigtig svært at akceptere, hvor blind jeg var og derfor ville jeg ikke bede andre om hjælp. Der var naturligvis mange venlige mennesker, som fortalte mig om et mirakel eller naturmedicin, som de havde hørt eller læst om i et eller andet ugeblad, der kunne helbrede mig. Til dem kunne jeg sige, at der intet var at stille op. Det var en lettelse.
Der gik kun nogle dage, inden der dukkede en konsulent fra Dansk Blindesamfund op. Han fortalte mig, at med den uddannelse og gå på mod, som jeg havde, kunne jeg begynde at undervise andre blinde i håndarbejde.
På efterfølgende kursus lærte jeg ligeledes at tage min hvide stok i hånden, så andre mennesker kunne se, at jeg var blind. 
Det krævede mod at begynde at gå med den, for folk her i området var vant til at se mig uden og vidste ikke, at jeg havde mistet mit syn.

Jeg er nu total blind og har min dejlige hund Viggo, som hjælper mig i hverdagen med mange praktiske gøremål. Jeg fokuserer på rigtig mange ting i min tilværelse og forsøger altid at være positiv i alle sammenhænge. Jeg har skrevet flere bøger, som jeg håber giver mine medmennesker livsmod uanset, at de er blinde.

Agnete Odgaard-Jensen gjorde eftermiddagen i DR-seniorklub til noget ganske særligt.

Referent June

Frode HP24.10.19
Vi fik en alvorlig eftermiddag med Frode Højer Petersen, der var en af drengene i Mogens Vemmers fantastiske B&U-afdeling. Vi fik hans historie i DR fra hans egen mund, at det var ikke kedeligt, men alvorligt nok. De emner, som Frode tog op i filmprojekter, var ganske alvorlige. Fortællingen om, at bogen ”Ørkenen Brænder” blev lagt i hans dueslag i B&U af Else Schmidt fra Radiohusets bibliotek, fik vi indsigt i. Det var om journalisten Knud Holmboe, der blev til et filmprojekt fra Frodes side. Vi fik hans eksempler på forfulgte folkeslag/befolkningsgrupper i Rio, hvor gadebørn blev indfanget og myrdet for at få ro i byen. Og fra ”Khomeinis Drenge” om herboende iranske flygtninges beretninger om hverdagslivet i Iran med gruopvækkende scene produceret i filmen optaget i Frihavnen og på Lyngby Fort. Fotografen Henrik Krüger og Frode var ankermænd på produktionen, der i øvrigt stadig kan ses i Bonanza i dit eget moderne tv. Foredragsholderen oprullede mange frygtelige scener for os, og efterlod et dybt indtryk med de gamle filmstumper, som blev afspillet i Klærkesalen. Den lidt mere muntre side var dog Bodil Udsen-fortællingen fra Frode om ”Min Farmors Hus”, som pludselig landede i Frode Petersens kurv. Han blev instruktør på filmen, der opnåede en Bodil til fru Udsen, som var meget imod at blive instrueret af Frode. Vi havde besøg af en ægte pioner fra det DR, som Mogens Vemmer præsterede at holde kørende i rigtig mange gode år hos vores gamle arbejdsgiver.

Tekst og foto: ørs-

 

IMG 20190905 1611015. september 2019
Vi havde besøg af Phillip Faber som siden 2013 har været chefdirigent for DR- pigekoret. Phillips foredrag startede med at vi alle - stående - skulle afsynge første vers af "I Danmark er jeg født".
Herigennem blev vi blev belært omkring vigtigheden af, at have en korrekt vejrtrækning og betydningen af pauser. Den pause, som forekommer i teksten på de sidste linier i sangen og betoningen af teksten, gav os " sangere" et levende indtryk af de teknikker, som er så vigtige for, at et kor rammer den rigtige stemning i musikken. Melodien er jo lavet i 3 forskellige udgaver, Schierbeck, Rung og Sebastian - og selv med samme tekst fås helt forskellige udtryk.
Phillip fortalte om den psykologiske og hermed den opdragelsesmæssige påvirkning, som han bibringer sit kor.
Der er 3 grundregler:
      Nr.1 Det er musikken det drejer sig om.
      Nr.2 Det er et fælles projekt
      Nr.3 Din person er underordnet, det er ikke "dig" der er hovedperson.
Sådanne ting passer jo i alle livets forhold.
Philip fortalte om de positive resultater, der kommer ud af arbejdet i et kor:
Man ved præcis, hvad naboen laver og har øvet så meget, at man - selv i mørke - kan håndtere et korværk uden af se på dirigenten. (Og det kan man naturligvis ikke, når man synger i mørke..)
Phillip talte ikke meget om sig selv (et beskedent menneske), men så meget ved vi da:
Uddannet på det Kgl. Danske Musikkonservatorium som komponist i 2011 og derefter som dirigent fra den Kungliga Musikhögskolan, Stockholm i 2014. Der kan nævnes mange andre aspekter i Philips uddannelser og udviklinger. Ud over komponist og dirigentvirksomheden kan han opleves i DR i mange sammenhænge bl.a. i DR K´s klassiske Musikquiz.
Der kunne helt sikkert nævnes meget mere fra Phillips virke, men det hørte vi intet om.
Philip er et beskedent menneske
Tak for et vidunderligt foredrag.
Ref. June Baunsgaard

250 g rørsukker

250 g farin

1 hvidtøl

500 g hvedemel

1 æg

2 tskf. kanel

2 tskf. knust nellike

2 tskf. natron

Bages i 2 forme ved 150 grader i 1 time.

Stubbe19DSC05956roteret29.08.19
Dagens foredragsholder påstod, at det var en jomfrurejse, hun begav sig ud på. Altså første gang hun holdt et sådant foredrag. Det havde hun ikke behøvet at gøre opmærksom på, for det gik ganske glimrende. Det var et virkeligt eventyr, der blev rullet op. Men et specielt eventyr, som var oplevet i hendes egen familie. Det er meget få familier, der kan fremføre en så flot historie med masser at dramatik, kærlighed, forelskelse og besvær langt fra Danmark. Altså her i salen stod den tidligere medarbejder på DRåben, Kirsten Stubbe-Teglbjærg, som sidste år var en af de personer, var blev bedt om at forlade DR. Hun talte slet ikke om DR i dag, selvom hun nok kunne give os nogle virkelige saftige og gode historier om DR. I dag var det familien med bedstefar Jens som hovedperson. Han var forelsket i Ruth, men arbejdsløshed for snart 100 år siden gjorde det nødvendigt for ham at tage løsarbejde i Københavns havn, og en dag manglede der søfolk til at bemande båden M/S California mod New York. Jens tog tjansen, og endte så i Brooklyn, hvor vor foredragsholder kunne vise os huset, hvor han boede. Ikke mondænt, men billigt og centralt ikke langt fra havnen. Nogen The American Dream var de ikke for Jens, der gik rundt og frøs i New Yorks gader. En dag fik Jens hyre på en båd til Costa Rica. En lille bananstat i ordets bedste betydning. Her groede bananerne, og i 1922 var Jens beskæftiget med bananproduktion. Rydning af skov, plantning af bananplanter, at høste de modne – ikke at han gjorde det hele selv, men som teamleader fungerede han som den, der stod for at arbejdet blev udført hurtigt og effektivt for United Friut Company, der stod for det meste af handelen i Costa Rica. Pludselig var der gået fem år – siden han var flyttet udenlands. Ruth ventede stadig derhjemme. Hun fik masser af kærlige breve fra sin Jens – men kropskontakt kneb det med. En januardag tog Jens mod til sig – og skrev kort og godt: vil du gifte dig med mig?
Svaret var naturligvis JA, for ellers var der ingen historie. Ruth drog til Costa Rica og det forelskede par kunne sammen levere 4 sønner på 4 år. Naturligvis var det hele ikke helt så enkelt som beskrevet her, og Stubbe-Teglbjærg vente hjem til Danmark og fik arbejde i Varedirektoratet, som uddelte rationeringsmærker. Hele 265 breve fra lande langt borte. 7 år med hele 15 flytninger rundt i Costa Rica og så tilbage til Danmark. Og Jens havde lært sig engelsk og, spansk. Se dette var historien i sammendrag fra en journalist, der arbejder på at få denne særlige saga udgivet som bog. Alt baseret på virkelige mennesker med handlingsforløbet nøje nedskrevet i hundreder af breve fundet i en dansk kælder for et par år siden – og her genoplivet af en journalist, der sætter pris på den gode historie.
Historien kommer sikkert snart i en bog – og her er der en mere udførlig beskrivelse af hændelsesforløbet.

Tekst og foto: ørs-